Redskab – Find og undersøg kilder

Modellen til højre viser, hvordan sammenhængen er mellem dine arbejdsspørgsmål og dine kilder (Redskab: Stil spørgsmål).

1. Når du har fundet dine arbejdsspørgsmål, skal du finde informationer, der kan besvare dine spørgsmål (Redskab: Anvend samfundsfagligt sprog). 

2. Du kan nedskrive ord på en liste, som du er stødt på i starten af dit arbejde, og som du ikke helt kender til og kan bruge. 

  1. Bagefter kan du finde forklaringer og definitioner på ordene og skrive dem på din liste. Brug fx ordnet.dk, ordbøger, dine samfundsfagsbøger eller andre opslagsværker.
  2. De ord der er centrale for din undersøgelse, kan du bruge til at søge andre kilder i form af fx artikler, lovtekster osv.

3. Når du har fundet din kilde, skal du selvfølgelig finde den information, som du har brug for, men du skal også lave kildekritik.

4. Derefter er du klar til at besvare dine arbejdsspørgsmål og samtidig vurdere hvilke kilder, der var gode og hvilke kilder, der havde svagheder.

5. Endelig kan du opsummere svarene på dine arbejdsspørgsmål.

Redskabskasse

Model der viser sammenhæng mellem arbejdsspørgsmål og kilder

  • Hvad kan jeg bruge som kilde?

    Når du går i gang med din undersøgelse, giver kilder dig de informationer, som kan hjælpe dig med at svare på dine arbejdsspørgsmål. Kilder kan være mange ting: bogtekster, artikler, breve, videooptagelser, fotos, statistikker og interviews.

  • Hvor finder jeg brugbare kilder?

    Dine arbejdsspørgsmål kan lede dig hen til de kilder, som er værdifulde for din undersøgelse. Har du brug for faktuel viden, kan du slå stikord op i ordbøger eller i officielt anerkendte opslagsværker, som også ligger på internettet. Du kan også altid spørge en bibliotekar.

  • Hvordan læser jeg en kilde?

    Hvornår bliver det du læser til en kilde?

    En kilde “bliver til” gennem tre trin.

    Trin 1 = information og fri diskussion om emnet

    Du finder mange informationer.
    Nogle informationer er bedre end andre.

    Trin 2 = læse med ny viden

    Du udvælger informationer, som er vigtige.

    Trin 3 = kilde

    Du bruger informationerne mere specifikt i din undersøgelse.

    De informationer du skaffer dig bliver først til en kilde, når du bruger dem til at svare på nogle af dine undersøgelsesspørgsmål, som indgår i din undersøgelse.

Søg på en hjemmeside

Du kan bruge en nyhedshjemmeside og søge i deres nyhedsarkiv. Her kan det ske, at du skal prøve dig frem med forskellige søgeord. Ofte bliver artiklerne vist i kronologisk rækkefølge, dvs. at de nyeste artikler står øverst. Det er derfor en god ide at søge på nyhedshjemmesider, når du leder efter en aktuel kilde.

Du kan også klikke direkte på en bestemt hjemmeside, som du i forvejen kender og ved  beskæftiger sig med det emne, som du vil undersøge. De fleste hjemmesider har en søgefunktion, hvor du kan søge på centrale ord for dit emne.

Seismo er artikler til unge

På Seismo’s hjemmeside kan du leder efter nyhedsartikler. Når du bruger søgefunktionen, som ligger øverst til højre i menubjælken, viser resultaterne dig alle artikler, der ligger på Seismo’s hjemmeside og indeholder det søgeord, som du har skrevet i søgefeltet. 

Artiklerne vises i kronologisk rækkefølge, dvs. at den nyeste artikel er øverst på listen. Til hver artikel kan du se:

Overskrift (rubrik)
Udgivelsestidspunkt
Kategorien, som artiklen indgår i
De første sætninger i artiklens brødtekst kan læses

Eksempel:
Du har søgt på begrebet “statsminister”

Se billedeksempel på søgning her

Brug søgemaskine til specifikke ting 

Hvis du skal finde ud af, hvad en statsminister laver, så kan du sjældent finde oplysningerne i en nyhedsartikel. Her kan du få brug for at søge på en søgemaskine. Vær opmærksom på hvem der har skrevet de hits, du får. Der kan let komme useriøse kilder frem.

En god start er at skrive et af dine definitions-, forståelses- eller processpørgsmål ind i søgefeltet. Herefter kan du se, hvilke sider (ikke hvilke overskrifter), der leverer svar på dine spørgsmål. Ofte vil en bestemt hjemmeside dukke op flere gange i søgeresultatet, og det kan give et indtryk af, hvilke hjemmesider der beskæftiger sig med emnet. 

Eksempel:

Du søger på Google.dk: Hvordan arbejder en statsminister?

Resultatet viser bl.a. to opslag fra www.ft.dk, to opslag fra www.regeringen.dk og to opslag fra www.arbejdermuseet.dk 

I dette tilfælde er folketingets hjemmeside (ft.fk) den mest brugbare kilde. 

  • Folketinget er statsministerens arbejdsplads og derfor kan ft.dk bedst beskrive de opgaver statsministeren har. 
    • Alle partier har folk der er valgt til at sidde i Folketinget, derfor kan du regne med, at hjemmesiden er neutral og ikke farvet af et bestemt politisk ståsted. 
  • Arbejdermuseets hjemmeside vil være relevant, hvis du fx er interesseret i statsministerens rolle op gennem historien. 
  • Regeringens hjemmeside vil derimod give dig et svar, der handler om den nuværende statsminister og informationerne her vil være farvet af regeringens politiske ståsted.

Hvordan ser jeg, om en kilde er god?

Nu kommer et af de vigtigste skridt i at arbejde med kilder. Du skal vurdere om din kilde er god nok. Her handler det om, hvor troværdig kilden er, altså om den er seriøs. Du skal i gang med en kildekritik.

Vi har allerede været lidt inde på det, da vi kiggede på resultaterne af din søgemaskine-søgning.

Det er vigtigt ved kildekritik at være opmærksom på afsenderen, altså hvilke personer eller organisationer der står bag:

Hvem er afsenderen?

Hvilket formål har afsenderen? Kan afsenders holdning være farvet, fx poltitisk eller fordi afsender er eller repræsenterer en interesseorganisation?

Hvornår er kilden fra? Er den opstået i en bestemt situation?