Redskab – Stil gode spørgsmål

Gode spørgsmål er vigtige for at kunne arbejde i dybden med dit emne. Dette redskab kan hjælpe jer til at stille forskellige typer af spørgsmål og forstå, hvad de betyder for jeres arbejdsproces. Vi har delt dem ind i undersøgelsesspørgsmål, der kan styre en undersøgelse og de mere simple arbejdsspørgsmål, som du kan bruge, når du skal fordybe dig i detaljer undervejs i arbejdet med emnet.

Redskabskasse

  • Hvad skal jeg med spørgsmål?

    Gode undersøgelsesspørgsmål og arbejdsspørgsmål  er et vigtigt redskab til dit arbejde.

    De kan hjælpe dig til at analysere kilder, så du målrettet kan lede efter informationer om det du undersøger. Kilder kan være tekster, statistikker, videooptagelser af interviews. Se Find og undersøg kilder.

  • Hvad er et godt undersøgelsesspørgsmål?

    Et godt undersøgelsesspørgsmål kan hjælpe dig med at undersøge og forstå et bestemt budskab.

    Et godt  undersøgelsesspørgsmål har ikke et nemt svar. Det er faktisk bedst, hvis du i det afsluttende svar på din undersøgelse er nødt til at skrive/konkludere, at løsningen på undersøgelsesspørgsmålet kan være to ting – A og B. Hvis du også kan skrive, hvornår A er det bedste svar og hvornår B er det bedste svar, så er det en god bevarelse.

    Et godt undersøgelsesspørgsmål tager tid, og du kan evt. prøve at skrive næsten samme spørgsmål på mange måder og vælge det, som du synes er bedst.

  • Gå i gang med din undersøgelse

    Når du har forberedt og sorteret dine spørgsmål, er du klar til din undersøgelse. Nu skal du finde kilder i form af bøger, artikler, interviews, modeller og statistikker mv., som kan besvare dine definitions-, forståelses- og processpørgsmål.

    Skriv dine svar ned, fx i et skema og husk at skrive, hvilke kilder du har brugt. Når du har gjort det, er du klar til at foreslå et svar til dit undersøgelsesspørgsmål. Alt det kan du få hjælp til i dokumentet Kom ud med dit budskab i Redskabskassen.

Test undersøgelsespørgsmål

Gode undersøgelsesspørgsmål i samfundsfag kan ikke besvares med et enkelt ord. Så du kan teste dit undersøgelsesspørgsmål ved at komme med det bedste bud på et svar. Hvis svaret lyder ja eller nej eller EU, Folketinget (dvs. noget faktuelt), så må du straks forkaste dit spørgsmål og starte forfra.

Under de næste overskrifter kan du se eksempler på, hvordan spørgsmålsstrukturen styrer svarets kvalitet.

Et godt undersøgelsesspørgsmål

En måde at forstå spørgsmål på, er ved at se på spørgsmålets struktur. Altså den sammenhæng, der er mellem hv-ord og udsagnsordet/verbet.

Gode undersøgelsesspørgsmål kan fås med kombinationer af hvordan og det vi kalder måde-udsagnsordene ville, kunne, skulle.

Eksempler

Hvordan ville Danmark se ud, hvis statsministeren havde lov til at gennemføre en lov uden om regeringen, som det skete i minksagen under coronakrisen?

Hvordan kunne det gøres lettere for børn og unge at blive hørt i forbindelse med love, der vedrører dem?

Hvordan skulle velfærdsstaten se ud, hvis vores samfund samtidig skulle være bæredygtigt?

Spørgsmålene kan ikke bare besvares hurtigt, og du kan ikke finde svaret/konklusionen ved at slå op i en bog.

Svarene er i øvrigt også meget personlige. Hvis to grupper arbejder med det samme spørgsmål, så vil der med garanti komme to forskellige konklusioner, og dermed er der mulighed for en debat! 

Arbejdsspørgsmål til at starte med

Der er tre andre spørgsmålstyper, som kan hjælpe dig i dit arbejde og som vi derfor kalder arbejdsspørgsmål: definitions-, forståelses- og processpørgsmål.

De er gode, når du skal undersøge de kilder, som du finder til dit emne og til at besvare dit undersøgelsesspørgsmål (redskab: find og undersøg kilder).

Igen er der særlige kombinationer af hv-ord og udsagnsord/verber, der kan hjælpe dig.

Definitionsspørgsmål

… er de mest simple. De fås typisk ved at bruge hvad, hvem og hvor sammen med er, kan og vil.

Forståelsesspørgsmål

… fås fx ved at starte spørgsmålene med hvorfor og kombinere med udsagnsord som fx er, bliver, kommer osv.

Processpørgsmål

… fås fx ved at starte spørgsmålene med hvordan og kombinere med ord, der lægger op til at beskrive processer: sker/skete, virker/virkede, arbejder/arbejdede, udvikler/udviklede og handler/handlede.

I dette skema kan du se, hvordan definitions- og processpørgsmål gerne skulle hænge sammen med undersøgelsesspørgsmålene.

Skema med eksempler

Undersøgelses-spørgsmålDefinitions-spørgsmålForståelses og proces-spørgsmål
Hvordan ville Danmark se ud politisk, hvis statsministeren
havde lov til at gennemføre en lov uden om regeringen,
som det skete i minksagen under coronakrisen?		Hvad er det at se ud politisk?
Hvad er en statsminister?
Hvem er statsminister?
Hvad er en lov?
Hvem bestemmer lovene?
Hvad er en regering?
Hvem sidder i regeringen?
Hvad er coronakrisen?
Hvad er minksagen?
Hvem sidder i regeringen?
Hvad er coronakrisen?
Hvad er minksagen?		Hvordan kan lande udvikle sig politisk?
Hvordan arbejder en statsminister?
Hvordan bliver en lov til?
Hvordan arbejder en regering?
Hvordan besluttes det, hvem der sidder i regeringen?
Hvordan har coronakrisen udviklet sig?
Hvordan var forløbet i minksagen?