Redskab – Sæt og evaluer mål

Gennem dit arbejde med samfundsfag skal du udvikle dig på tre måder:

  1. Lære at lære: Du skal udvikle strategier, som du kan bruge, når du skal arbejde med samfundsfag og problemstillinger i faget.
  2. Opnå samfundsfaglig kompetence: Du skal kunne tage stilling til og komme med forslag til, hvordan man kan handle på problemstillinger, der omhandler økonomi, politik og sociale og kulturelle forhold.
  3. Opnå dannelse: Du skal arbejde med kulturer og strukturer i samfundet, så du opnår kendskab til den verden, vi lever i. 

Hver bid, som du tager af de tre områder, vil tilsammen få en betydning for, hvor kompetent du bliver som samfundsborger.

  • Mål- og evalueringsskema

    Du har orienteret dig i det emne, du skal arbejde med, men hvad vil du arbejde på at gøre dig dygtigere til – altså hvilket udbytte vil du have?

    Udvælg en til to strategier, kompetencer og overordnede emner på listen længst nede på siden, og skriv dem i dit eget og/eller gruppens målskema. Måske vil I arbejde med forskellige strategier i gruppen, så skriver I bare forskellige mål i feltet. Hvis I deler roller ud i gruppen, så kan det vises gennem jeres egne individuelle fokus på personlige strategier. Især de personlige strategier i skemaet over de tre områder kan sagtens personliggøres.

    Når I har udvalgt jeres mål, så kan det være en god ide at oversætte dem til jeres eget sprog. Se eksemplet i linket til højre på siden.

    Mål- og evalueringsskema for udvikling inden for de tre områder:

    Emne:

    Område for udviklingStrategi, kompetence eller punkt fra listenOversættelse til jeres egen forståelseHer kan I evaluere, når arbejdet er afsluttet – hvor godt kom I i mål? Hvad vanskeliggjorde jeres arbejde?
    Mål for udvikling af personlige strategier – at lære at lære
    Mål for udvikling af kompetencer
    Mål for udvikling af literacy/belæsthed – dannelse

    Liste med forslag til, hvilke strategier du kan arbejde med inden for de tre områder:

    1. Personlige strategier – at lære at lære2. Kompetencer3. Literacy/belæsthed – dannelse
    Sætte egne mål og evaluere dem

    Samfundsfaglige metoder/ opgavestrategier.

    Strategier til at lave gode undersøgelsesspørgsmål.

    Strategier til at finde svar på undersøgelsesspørgsmål.

    Strategier til at finde tekster (og kilder).

    Strategier til at læse tekster (og kilder).

    Strategier til at forstå modeller. 

    Strategier til at forstå statistikker.

    Strategier til at lave egne modeller. 

    Strategier til at lave egne statistikker.

    Strategier til at formidle resultater af undersøgelser i skriftlige medier som aviser, fagbøger osv.

    Strategier til at formidle resultater af undersøgelser i sociale medier.

    Strategier til at formidle resultater af undersøgelser i visuelle medier.

    Strategier til at tilegne sig samfundsfagligt fagsprog.

    Strategier til at anvende samfundsfagligt fagsprog i eget arbejde.

    Politik

    Du kan tage stilling til politiske problemstillinger, både i Danmark og i verden.

    Du kan komme med forslag til handlinger.

    Økonomi.

    Du kan tage stilling til økonomiske problemstillinger.

    Du kan handle i forhold til din egen økonomi.

    Du kan komme med forslag til handlinger i forhold til samfundsøkonomien.

    Sociale og kulturelle forhold.

    Du kan tage stilling til problemstillinger, der vedrører sociale og kulturelle sammenhænge.

    Du kan foreslå handlinger i forhold til problemstillinger, der vedrører sociale og kulturelle sammenhænge.

     

    Igennem de to år med samfundsfag arbejder du bredt med emner, fx

    ·       Danmarks grundlov.

    ·       Folketinget.

    ·       Valg.

    ·       Politiske partier og ideologier.

    ·       Medier og politik.

    ·       Demokrati og andre styreformer.

    ·       EU.

    ·       FN.

    ·       Privatøkonomi og forbrugeradfærd.

    ·       Opbygning af velfærdsstater.

    ·       Samfundsøkonomi.

    ·       Markedsøkonomi og blandingsøkonomi.

    ·       Økonomisk vækst og bæredygtighed.

    ·       Sociale grupper, fællesskaber, socialisering og identitetsdannelse.

    ·       Forskellige kulturer og betydningen for individer og grupper.

    ·       Sociale grupper og lige muligheder.

Eksempel på udfyldelse af skema

Emne: Sexisme

Område for udviklingStrategi, kompetence eller punkt fra listenOversættelse til jeres egen forståelseHer kan I evaluere, når arbejdet er afsluttet – hvor godt kom I i mål? Hvad vanskeliggjorde jeres arbejde?
Mål for udvikling af personlige strategier – at lære at læreStrategier til at formidle resultater af undersøgelser i sociale medierHvilke måder kan man formidle på? Hvem skal man formidle et emne som sexisme til? Måske til vores jævnaldrende – så er tiktok i form af memes måske spændende at bruge, ellers instagram.Plusser: Vi fik lavet en sjov meme til tiktok. Vores kammerater synes den var rigtig god. 

Minusser: De havde svært ved at forstå hvad vi selv mente. Måske var det fordi vi ikke rigtigt fik talt om vores meninger. Den var lidt for lang, fordi vi ville vise vores statistik.

Mål for udvikling af kompetencerDu kan foreslå handlinger i forhold til problemstillinger, der vedrører sociale og kulturelle sammenhænge.Vi skal ikke bare fortælle hvad problemet med sexisme er, vi skal også komme med forslag til, hvordan der bliver mindre sexisme.Vi fik undersøgt hvad der er svært for piger og drenge, når de bruger sociale medier. 

Det er svært at foreslå ændringer, fordi vi fandt ud af, at vi alle er en smule sexistiske – nogen siger det er en del af vores kultur, men hvordan ændres en kultur?

Mål for udvikling af literacy/belæsthed – dannelseSociale grupper og lige mulighederVi skal finde kilder som viser hvor slemt det er med sexisme, men vi skal også kunne forklare hvad sexisme er. Man kunne også spørge: hvad er ikke sexisme selvom det handler om piger og drenge?Vi brugte artiklerne fra SeismoGram. Vi brugte også et kapitl fra vores samfundsfagsbog. Vi ville også bruge statistikker, men de var svære at finde. I stedet lavede vi en spørgeskemaundersøgelse i matematik og lavede vores egen statistik – det var lærerigt. Statistikken brugte vi i vores meme 🙂 

Skemaskabelon som pdf

Du kan hente skema som PDF her