I vores hverdag ser vi viden inden for samfundsfag formidlet på mange forskellige måder. Her kan du få hjælp til at vælge en produkttype, som man bruger i hverdagen og som passer med det du ønsker at formidle.
Der findes et hav af muligheder, hvordan dit undersøgelsesresultat kan formidles. Ofte vil det blive besluttet, enten af din lærer eller af klassen i fællesskab ved starten af et forløb, hvilket produkt I skal ende med at lave. Nogle typer af formidling er særlig egnede til samfundsfaget, fordi de kommer meget tæt på, hvordan vi i vores hverdag henter aktuel viden om samfundet på. Det kan fx være et nyhedsindslag i tv-avisen, en avisartikel eller noget helt tredje. Længere nede i dokumentet får du en kort beskrivelse af nogle oplagte muligheder.
Hvorfor er det vigtigt med formidling?
Når du formidler, forklarer du din undersøgelse og giver den information, du er nået frem til videre til andre mennesker. Du gentager det som du har fundet ud af enten mundtligt eller skriftligt. Du argumenterer for din konklusion, og du gør dig umage med at sige eller skrive ting, så din viden bedst muligt kan forstås af andre mennesker. På den måde virker selve formidlingen som en læringsstrategi, der hjælper dig med at huske stoffet, som du har arbejdet med.
Vælg din formidlingsform
Du har mange muligheder, når du skal formidle, og du kan let lave noget, som ser professionelt ud. En klassisk måde at formidle viden på er at skrive det, du er nået frem til, ned. Denne form kender du fx fra avisartikler og dine lærebøger. Du kan også formidle gennem korte videoer og dokumentarer, hvor det visuelle (det billedlige) er vigtigt.
Hvad enten I arbejder sammen i hele klassen, i mindre grupper eller du arbejder alene, så er der flere måder at formidle på, som typisk bliver brugt når samfundsfaglige emner skal formidles. Her præsenterer vi et udvalg.
Redskabskasse
En artikels opbygning
En artikel er bygget op af tre basale elementer: Rubrik, underrubrik og brødtekst.
Hvad er en rubrik
Artiklens overskrift. Rubrikken skal fange læserens opmærksomhed og nysgerrighed; den skal være kort og fængende og samtidig vise, hvad artiklen handler om.
Hvad er en underrubrik
Uddyber indholdet fra overskriften og fungerer som et resume af artiklen. Er kort og præcis. Kaldes nogle gange også for manchet.
Hvad er en brødtekst
Er den uddybende tekst.
Supplerende elementer
Artiklen kan indeholde forskellige supplerende elementer, fx:
Mellemrubrik
Opsummerende overskrift til et afsnit, hvis din artikel er lang. Du kan også opdele den i flere afsnit med hver sin mellemrubrik.
Faktaboks, statistik eller model
Konkrete oplysninger eller facts. Faktabokse er som regel indrammede og placeres ved siden af artiklen. Statistikker og modeller kan være inde i tekstens forløb eller ved siden af artiklen, alt efter deres funktion.
Billede og billedtekst
Skriv en kort tekst, der beskriver billedet. Husk kreditering, dvs. fotografens navn eller hvor du har hentet billedet
Byline
Forfatterens/journalistens navn (eller et nyhedsbureau). Er normalt placeret lige inden brødteksten og evt. i siden af artiklen.
Planlæg din artikel via et skema
Hvis du skriver din artikel i et skema for at få struktur, så skal du huske at fjerne skemaet og gøre den pæn ved at layoute den, inden du afleverer den til udgivelse.
| Stikord | Eksempel | Placering | |
| Hovedbudskab | Skolen åbner | Skolen starter efter påsken | Hovedrubrikken rummer typisk hovedbudskabet. Hvis hovedbudskabet er komplekst, så kan det stå i underrubrikken. |
| Baggrund | regeringens beslutning | Regeringen og en lang række partier i folketinget har besluttet at skoler og ungdomsuddannelser åbner efter påske. | Baggrunden kan stå i underrubrikken eller i brødtekstens første afsnit. |
| Uddybning | smittetal genåbning … | Smittetallene er fortsat lave i Danmark og det gør det muligt at åbne mere op. Nu er det børn og unge der står for tur, så de kan få en så normal hverdag tilbage som muligt. | De næste afsnit i artiklens brødtekst kan uddybe baggrunden. Uddybningen bør igen starte med det vigtigste/mest interessante. |
| Detaljer | hvorfor børn og unge hvad kommer det til at betyde | Børn og unge har haft det svært især de sidste tre måneder af coronakrisen. Det kan man se … På kortet kan du se … | Detaljerne afslutter artiklen og er rettet mod den meget interesserede læser. |
| Supplerende info | Billede med skolebørn | Eleverne kan glæde sig til at komme i skolen efter påsken. | Understreger artiklens indhold med et stemningsbillede. |
Debattens tema
Fx jeres overordnede undersøgelsesspørgsmål (Se redskab: Stil spørgsmål).
Planlægning af roller
Deltagerne/rollerne i debatten kan se problemet fra forskellige vinkler og skal så byde ind i debatten med deres synspunkter, og argumentere for dem. Forbered gerne synspunkter, der er modsætningsfyldte for at sætte gang i debatten.
Ordstyrer
En person vælges til rollen som ordstyrer og sørger for, at deltagerne ikke taler i munden på hinanden. Det er vigtigt for tilskuerne, så de kan forstå hvad der bliver sagt. Samtidig kan ordstyreren styre debatten i den valgte retning, og sikre at deltagerne ikke bevæger sig for langt væk fra det egentlige tema.
Forberedelse
Lav et manuskript, hvor I skriver ned, hvad dokumentaren skal indeholde. Det kan være:
- En liste over de personer, der skal interviewes.
- Udvalgte billeder/klip, som kan ses i baggrunden, mens man lytter til interviewet.
- En tekst, der indtales af en speaker, som kan fungere som introduktion og afrunding.
Har I en tidsramme, som I ikke vil overskride? I kan fx sigte efter at holde jeres dokumentar på 3-5 minutter, og derefter prøve af, hvor mange interviews I kan nå at vise i den tid. Et indslag i tv-avisen er typisk af kortere varighed – under 1 minut.
Optagelse
Arbejdet med optagelserne bliver lettere, jo bedre I har forberedt jer.
- Afprøv jeres interviewspørgsmål og svar, inden I tænder for kameraet. På den måde tester I, hvilken måde det er mest naturligt at formulere sig på.
- I en dokumentar kan det være en god ide at optage interviewet og derefter lave endnu en optagelse, hvor personen laver noget, der passer til det personen siger. Alternativt kan I også filme personen, mens han/hun laver noget hverdagsagtig. De to optagelser kan klippes sammen og hjælpe seeren til at forstå budskabet, og I får skabt mere autenticitet (virkelighed) i jeres indslag. Samtidig bliver filmen mere interessant at se.
- Manuskriptet kan fungere som en slags tjekliste.
At klippe filmen
Der findes en række gratis programmer og apps, som I kan bruge til at klippe jeres optagelser sammen til en dokumentar eller et nyhedsindslag. På Skoletube ligger der flere programmer, der kan bruges gratis, og som er lette at bruge. Brug jeres manuskript til at sikre, at I har styr på rækkefølgen i klippene.
Infografik
Det vigtige er, at budskabet skal være klart synligt og gøres let forståeligt.
Infografikken forklarer, hvor meget landene støtter deres borgere i gennemsnit under nedlukningerne i coronakrisen. Denne infografik er næsten udelukkende sat sammen med billeder. Du kan se grafikkens webside her (åbner i ny fane)
Eksempel
Et godt udgangspunkt til en infografik er et diagram fra en statistik, som I bruger til at vise vigtige oplysninger. På en måde minder en infografik om en digital plakat.
Canvas er et billedredigeringsprogram, hvor I kan sætte jeres egne billeder sammen med gratis billeder. Også på Skoletube ligger der egnede programmer, fx easel.ly.
I kan vælge at lave en præsentation med flere slides, eller bruge et billede, hvor der lidt tidsforskudt dukker flere ting op som i et gif.
Oversigt over formidlingsformerne
| Formidlingstype | Kanal | Krav til produkt |
| Visuel – billeddannende (noget man kan se) | Dokumentarudsendelse Nyhedsindslag i TV-avis Infografik Postersession | Modtagervenlig, fordi abstrakt viden og informationer er viderebearbejdet til billeder. Det kræver en del forarbejde. Forudsætter teknisk know-how, evt. også teknik i målgruppen. Kan let deles på de sociale medier. |
| Tekst Noget man kan læse) | Avisartikel, evt. med billeder, statistik og modeller Fagbog Rapport | Kræver ikke teknisk viden, men kendskab til sprog og skrift. Kan være meget lang og evt. uddybende og detaljeret. |
| Auditivt (noget man kan høre) | Debat – rollespil Podcast Nyhedsindslag til radioavis | Rollespil/debat involverer flere personer med forskellige holdninger. Det kræver en del forarbejde. Forudsætter teknisk know-how, evt. også for målgruppen. |
