Redskab – Brug og lav statistikker og modeller

Modeller og statistikker er to ting, som du kan anvende eller selv lave, når du gennemfører en undersøgelse i samfundsfag. Begge dele gør det mere interessant at læse tekster eller se udsendelser om samfundsfaglige emner, fordi de kan forklare noget med andet end tekster.

Redskabskasse

  • Lav selv en statistik

    Lad os forestille os, at du arbejder med unges privatøkonomi. Her kan du måske finde interessante statistikker i en bog eller på Danmarks statistiks hjemmeside. Det kan også være, at du hellere vil lave en statistisk undersøgelse på din skole, og det skal du indsamle data til. Det er ikke så svært, som det måske lyder. 

    Du kan starte med at spørge dig selv, hvad der kunne være interessant at vide noget om og skrive nogle konkrete interviewspørgsmål ned. Måske vil du undersøge unges købekraft, altså hvor mange penge de på egen hånd kan bruge:

    • Hvor mange lommepenge og tøjpenge fik du sidste måned?
    • Hvor mange penge tjente du i sidste måned?
    • Hvor mange penge har du fået i gaver til din sidste fødselsdag og jul?

    Det var indtægter. Så kunne det være interessant også at spørge til udgifter og forbrug:

    • Hvad betaler du for at bo hjemme?
    • Hvor mange penge brugte du af dine egne penge på tøj sidste måned?
    • Hvor mange penge brugte du af dine egne penge på cafe, take away, at gå i byen, biograf osv. i sidste måned?
    • Hvor mange penge sparede du op i sidste måned?

    Det er også godt at samle nogle baggrundsspørgsmål omkring de elever, som du har spurgt:

    • Hvilken klasse går du i?

    Så er du klar til at lave en tabel over din statistik og beregne gennemsnit:

    Se skema her

    Når du har beregnet gennemsnit for de forskellige poster, kan du lave en graf over din statistik.

    Se eksempel på graf her

Test din statistik for svagheder

Når du har lavet din statistik skal du crash-teste den. Det betyder, at du skal finde ud af, hvad der kan gøre den svag. 

  • Måske lyver nogle af de personer, der svarer på dine spørgsmål for at virke seje? 
  • Måske er nogle af personerne der svarer dårlige til at huske? 
  • Måske vil alle svar have en tendens til at blive lidt mere positive eller negative end virkeligheden? 
  • Måske trækker nogle ting op og andre ned, så du tænker din statistik ender med at vise et fint billede af virkeligheden? 

Alt det er vigtige forhold, som du kan skrive ned og diskutere ud fra spørgsmål som: Hvordan vil de forskellige usikkerheder påvirke resultaterne?

Når du kan vise, at du er bevidst om svaghederne ved din statistik, så kan du også bedre finde frem til dens styrker og det gør, at din statistik bliver så ærlig som muligt.

Brug din statistik og sammenlign med andre statistikker

Nu er din statistik klar til at blive brugt i din undersøgelse. Statistikker egner sig godt til sammenligning, og måske har du også fundet en statistik et andet sted. Når du sammenligner de to statistikker er det godt at starte med at forklare, hvor de ligner hinanden og hvor de er forskellige. Bagefter kan du undersøge og diskutere, om de giver det samme billede af fx unges købekraft og forbrug.

Modeller kan være tekster og tegninger

Måske tror du, en model er en person, der går catwalk? I fagene i skolen er en model noget andet. En model i et fag viser, hvordan man tænker om eller forstår noget. Det er “et billede” af noget mere teoretisk. En model kan fx være madpyramiden. Den giver dig en billedlig forståelse af, hvordan du kan sammensætte en sund kost. 

Eksempel

Når du fx har forstået, hvordan en statsminister arbejder, så har du dannet en model i dit hovede – en mental model. Du kan vise din forståelse gennem en model, som du fx tegner. En model kan tegnes eller laves i et grafikprogram, men en tekst kan faktisk også være en model, så kalder man den en verbal model.

Lav din egen model

Du kan altid lave din egen model ud fra noget, du læser eller ser. I modellen kan du vise din forståelse af sammenhænge. Du kan bruge din model til flere ting:

  • Du kan bruge den til at gøre dig selv klogere, hvis du skal forstå svære sammenhænge, fx til at få styr på en tekst.
  • Du kan bruge den til at forklare andre, hvordan du forstår nogle sammenhænge.
  • Du kan bruge den som en del af en undersøgelse for at forstå nogle sammenhænge bedre.

Fra tekst (verbal model) til tegning (illustrationsmodel)

Verbal model

En tekst kan også ses som en model. Når du læser teksten og forstår indholdet, laver du helt automatisk en model inde i hjernen. Nogle gange er det svært at læse og forstå med det samme. Så kan det hjælpe på forståelsen at tegne det, du har læst. 

Mens du tegner vil der ofte dukke spørgsmål op, og du kan på den måde nå frem til, hvad det er, der gør teksten eller sammenhængen svær at forstå. Med dine nye spørgsmål kan du lede efter svar i teksten. Hvis ikke teksten giver dig de svar, du søger, så må du lede efter svarene et andet sted. 

Typisk kan du finde svar i fagtekster, opslagsværker eller på hjemmesider for fx folketinget, EU, FN eller andre organisationer på statsligt eller internationalt niveau. Det er væsentligt at du bruger en tekst fra en officiel kilde, når du søger på internettet. På den måde kan du sikre dig imod at falde for såkaldte fake news. 

Du kan finde mere information om kildekritik her. (redskab “find og undersøg kilder”).

Illustrationsmodel

Når du laver en tekst om til en illustrationsmodel bliver det tydeligt, hvad teksten forklarer. Men vigtigere endnu, så får du pludselig en fornemmelse af, hvad du mangler svar på. 

Eksempel på en tekst, som du ville kunne finde i en samfundsfagsbog:

Statsministeren holder mange møder. Hun mødes med lederne af de partier, der er med i regeringen, og med sine ministre. Statsministeren er også formand for regeringens vigtigste udvalg. Fx leder hun koordinationsudvalget. Fra koordinationsudvalget bliver den politik, som regeringen gerne vil føre koordineret, før den bliver til det, man kalder politiske udspil.

Sådan kunne en tegning se ud:

Et nyt spørgsmål kan være:  

  • Hvad er resultatet af statsministerens møder med regeringen og ministrene?
  • Teksten nævner kun et enkelt udvalg, som regeringen er en del af, hvilke andre udvalg findes der?

Måske er det ikke vigtigt for din undersøgelse, og så kan du bare lade det ligge. Hvis det er vigtigt, kan du tilføje flere definitions-, forklarings- og processpørgsmål, som du søger svar på.