Almen grunduddannelse (AGU)
– Alkohol og kulturforskelle
Dette tema giver indsigt i alkohol, alkoholkulturer og samfundets regler om alkohol, så du bliver i stand til at forstå, diskutere og danne dig en selvstændig holdning til emnet. Du vil få indsigt i, hvordan forskellige kulturers syn på alkohol kan skabe barrierer mellem forskellige grupper i samfundet.
Forløbet er tværfagligt og henvender sig især til fagene dansk, dansk som andetsprog, samfundsfag og Identitet og Medborgerskab på AGU. Desuden kan fagene matematik, naturfag og engelsk inddrages. Værkstederne mad og ernæring og/eller handel og kundeservice kan inkorporeres i forløbet efter behov.