Når livet gør ondt: Til læreren

Om selvskade

Definition:

Selvskade dækker over en lang række handlinger, hvor en person med vilje skader sig selv på en måde, som medfører direkte fysisk skade, uden intention om selvmord, men for at lindre negative følelser. Det kan fx være cutting, brandsår, skoldning, kradse i hud, trækker hår ud, slå hovedet ind i væggen m.v. Men også alkohol- og stofmisbrug, samt spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi kan betegnes som selvskadende adfærd.

Selvskade er en handling, hvormed man søger at ændre sit humør ved at påføre sig en fysisk skade, der er alvorlig nok til at forårsage vævsskade på ens krop. Coping strategier som cutting er en effektiv ”problemløsning”, fordi den midlertidigt fjerner fokus fra de svære følelser. Men det er en form for problemløsning, som skader kroppen i alvorlig grad.

Myter:

Der findes mange myter om selvskade, som er med til at tabuisere adfærden, og som kan virke stigmatiserende for den, der skader sig selv. Fx at man primært selvskader for at få opmærksomhed fra sine omgivelser og uden omtanke for, hvordan det påvirker omgivelserne. Eller at det primært er piger, som selvskader. Der er en overvægt af piger, men drenge selvskader også. Deres strategier er dog mere socialt acceptable som fx alkoholmisbrug og bliver derfor ikke altid opdaget af omgivelserne.

Tegn på selvskade:

Generel mistrivsel, uopmærksomhed, træthed, fravær, vægttab, sår, rifter og mærker på kroppen, brug af lange ærmer/bukser i varme perioder for at skjule sår og blå mærker, udadreagerende adfærd, trækker sig fra sociale sammenhænge, deltager ikke i idræt og fysisk udfoldelse.

Forekomst:

Selvskade er desværre hyppigt. Ifølge psykolog Lotte Rubæk er der flere, der skader sig selv i dag end for 10 år siden.  Tallene varierer, men det skønnes at der i en klasse på 25 er mindst 1 person, der selvskader regelmæssigt og op til 5, som har prøvet det. Selvskade starter typisk i 12-14års alderen, men forekommer også hos yngre personer.

Risikofaktorer:

Langt de fleste unge, der selvskader, mistrives. Det kan skyldes forhold i hjemmet som skilsmisse, alvorlig sygdom og dødsfald i familien. En af de store kilder til mistrivsel er, hvis man føler sig udenfor i klassesammenhænge eller hvis man er i en klasse, hvor der foregår mobning og udelukkelse. Baggrunden for mistrivslen er oftest manglende evner/muligheder for at regulere egne følelser. ”Som regel kan det være nyttigt at få de unge selv til at tænke noget om, hvorfor de selvskader og om der er andre muligheder, som er mindre indgribende i deres liv” siger Janne Walløe Vilmar, overlæge i børne- og ungdomspsykiatri.

Mobning og selvskade kan have vidtrækkende konsekvenser for den enkelte elev på flere punkter: socialt, psykisk, fysisk og indlæringsmæssigt. At mistrives psykisk udløser stresshormoner, som vanskeliggør indlæring, fordi korttidshukommelse, koncentrationsevne mv. påvirkes. I den gruppe som selvskader, er der en høj risiko for mistrivsel, en højere incidens af selvmord og voldsom selvskade med dødeligt udfald, en højere grad af misbrug m.v.

Se filmen ” Livskrise, ensomhed og selvskade” for uddybning af emnet.

Strategier til håndtering:

Det bedste man kan gøre er at tage kontakt til den unge, hvis man har mistanke om mistrivsel og/eller selvskade. Måske er det ikke en selv, som skal tage den mere uddybende samtale og være del af et videre forløb. Måske er der kollegaer, som er tættere på den unge.  Men hvis man har mistanke om selvskade, er det vigtigt at vise den unge, at man er til rådighed og er opmærksom på at den unge mistrives. Tag kontakt til skolens ressourcepersoner: AKT-lærer, sundhedsplejerske og skolepsykolog for råd og vejledning.

I dette materiale er filmen: ”Her kan du få hjælp” særligt rettet mod unge selvskadere og oplyser om hvor og hvordan du kan få professionel hjælp. Artiklen ” Guide: Sådan får du hjælp, hvis du skader dig selv” giver også forslag til at få hjælp.

Få yderligere information og rådgivning her:

Landsforening mod spiseforstyrrelser og selvskade.

https://spiseforstyrrelse.dk/viden/vejledning-til-fagpersoner/7-gode-raad-til-dig-arbejder-med-boern-unge