Påvisning af stivelse

Formål

Du skal påvise stivelse i forskellige madvarer.

Teori

Hvis du har læst om markonæringsstoffer ved du allerede, at stivelse er et polysakkarid. Et polysakkarid er en lang kæde af sukkerenheder.

Stivelse er en god kilde til energi, der også mange gode næringsstoffer i stivelse.

I Ghana bliver der spist rigtig mange kulhydrater. Faktisk består ghanesisk kost af cirka 77 procent kulhydrater, en stor del i form af stivelse. Ghana er et af de lande i verden, hvor der er allerflest kulhydrater i kosten.

At spise mange kulhydrater afslører, hvor meget protein og fedt en befolkning spiser, eller nærmere ikke spiser. Hvis der er mange kulhydrater i kosten, vil der automatisk være mindre af de andre næringsstoffer.

Materialer

• Forskellige fødevarer I mistænker for at indeholde stivelse
  • Almindelige ghanesiske fødevarer kunne for eksempel være:
    • Majs (majsmel opblandet i vand)
    • Ris (rismel eller kogte ris)
    • Moste bønner
    • Søde kartofler
    • Cassava
    • Yams
    • Plantains (madbananer)
    • Tomat
    • Aubergine
    • Peberfrugt
  • Almindelige danske fødevarer kunne være:
    • Pasta (kogt)
    • Kartofler
    • Hvidt brød
    • Mel
    • Gulerødder
    • Æble
    • Banan (Eventuelt med forskel på modenhed)
    • Find selv på flere
• Reagensglas
• Tallerken eller lignende
• Skærebræt
• Kniv
• Pipetter
• Jod-jod-kalium indikator

Fremgangsmåde

1. Du skal starte med at læse opgavens teoriafsnit, hvis du ikke allerede har gjort det. Et teoriafsnit indeholder en tekst med det fakta eller baggrundsviden, der skal til for at forstå en opgave.
2. Før i tester fødevarerne, skal I lave en hypotese for hver af de fødevarer I tester. Tror I, at der er stivelse i eller ej? Skriv jeres hypoteser ind i skemaet nedenfor.
3. Put de fødevarer, der skal blødes op i vand, i reagensglasene
4. Skær de andre fødevarer midt over
5. Dryp med jod-jod-kalium indikator. Hvis der er stivelse tilstede, så farver indikatoren blåt eller sort. Hvis der ikke er stivelse til stede, er indikatoren gullig.
6. Noter jeres resultater i skemaet

Det er interessant at teste forskellige fødevarer, der minder om hianden. For eksempel plantain, umodne bananer og modne bananer.

Der kan også være forskel på de forskellige dele af en frugt eller grøntsag.

Man kan også teste om der er stivelse i både en rå kartoffel og en kogt kartoffel.

Vær kreativ.

Resultater

Skriv hypoteser og resultater ind i et skema som dette:

Diskussion/konklusion

Besvar arbejdsspørgsmålene

Spiringsforsøg

Formål:

Du skal dyrke almindelige ghanesiske og danske afgrøder under forskellige forhold.

Teori:

Der er forskel på hvilke planter, der kan gro hvor i verden. Det ved du måske allerede noget om, hvis du har læst teksten om klimazoner og plantebælter. For eksempel ligger alt regnskov, lige omkring ækvator, i den tropiske klimazone.

Selvom der er forskel på, hvor forskellige planter kan gro, så spiser vi faktisk stort set de samme planter i hele verden. Planterne er hvede, ris og majs.

De tre planter er ved helt at udkonkurere en masse lokale afgrøder. Og det er ikke så godt. Mange af de lokale afgrøder indeholder nærringsstoffer, som hvede, ris og majs ikke indeholder. Desuden kan plantesygdomme og skadedyr, der rammer lige præcis de tre afgrøder få meget alvorlige konsekvenser.

I Danmark er vi heldige når det kommer til landbrug. Her regner det nemlig ofte. Det betyder, at landmændene ikke rigtig behøver at kunstvande deres marker. Mange andre steder i verden, er man afhængig af kunstvanding, eller afhængig af, at man kan forudsige, hvornår regntiden starter.

Når klimaet bliver varmere og tørrer kan det give problemer med at dyrke afgrøder alle steder i verden.

Hvede er en af de afgrøder, der kan gro flest steder, der er dog forskel på, hvor stort udbyttet bliver på marken. Hvis det er tørt, bliver udbyttet mindre.

Majs gror bedre længere syd på end i Danmark. Majsen er dog også sårbar overfor tørke. Hvis klimaet bliver tørre kan det altså blive svært at dyrke majs. I stedet kan man dyrke sorghum. I Ghana er både majs og sorghum almindelige afgrøder.

Ris egner sig ikke rigtig til at gro i Danmark. Den gror bedst ved cirka 25-35 graders varme. Desuden skal rismarkerne være helt oversvømmede når risen skal plantes. Og når risen skal høstes, skal markerne være tørre.

Materialer:

• Forskellige frø fra afgrøder, der dyrkes i Danmark og i Ghana. For eksempel:
  • Hvede
  • Havre
  • Majs (fx White Lady)
  • Meterbønne
  • Amarant (fx Red Army)
  • Moringa
• Potter med pottemuld
• Solen eller Gro-Lux lampe
• Vand til vanding

Fremgangsmåde:

1. Du skal starte med at læse opgavens teoriafsnit, hvis du ikke allerede har gjort det. Et teoriafsnit indeholder en tekst med det fakta eller baggrundsviden, der skal til for at forstå en opgave.
2. Vælg frø fra de afgrøder du gerne vil undersøge.
3. Vælg hvilke levevilkår du vil undersøge. For eksempel:
   • Temperatur
   • Vanding
   • Lys
   • Andet
4. Plant frø i potter med pottemuld. Gør sådan at jorden er fugtig i alle potter. (Plant mere end et frø i hver potte, for en sikkerheds skyld).
5. Placer potterne på steder, der passer med det eller de levevilkår du vil undersøge.
6. Lav en hypotese. Hvilke frø tror du vil spire først og hvorfor?
7. Hold øje med potterne dagligt, og lav et skema, hvor du noterer hvilke frø, der spirer først. Tag også billeder af spirerne løbende.

Resultater:

Lav et skema. Det kunne for eksempel se ud som det herunder, afhængig af, hvad du undersøger. Tag billeder af spirerne når de kommer op.

Diskussion/konklusion:

Besvar arbejdsspørgsmålene

• Hvilke frø spirede først? Hvilke vilkår levede disse frø under?
• Passer dine resultater med din hypotese? Hvorfor/hvorfor ikke?
• Var der nogen frø, der slet ikke spirede? Hvad kan det skyldes?
• Kan afgrøder, der gror i Danmark også gro i Ghana om omvendt?
• Hvilke spirer, ser ud til at klare sig bedst?
• Hvordan så spirene ud? (Slå eventuelt op, hvordan en- og tokimbladede spirer ser ud, hvis du ikke ved det, eller kan gætte det, ud fra dine billeder).
  • Tokimbladede
  • Enkimbladede (græsser)
  • Andet
• Var der noget ved forsøget, der overraskede dig?

Perspektivering:

Besvar eller diskuter arbejdsspørgsmålene med din makker eller din gruppe:

• Diskuter: Hvad gør vi, hvis en af verdens tre vigtigste afgrøder bliver ramt af skadedyr eller plantesygdomme? Kan vi gøre noget for at forebygge det?
• I teoriafsnittet læste du, at skadedyr kan være et alvorligt problem. Især hvis det er et skadedyr, der går efter en af de tre afgrøder, der bliver spist mest af i verden. Der er dog også et skadedyr, der nærmest spiser alle afgrøder. Det kan du læse mere om her:
  • seismogram.dk/se-videoen-vanvittige-maengder-af-graeshopper-invaderer-lande-i-afrika/ 
• Med din viden om Ghanas geografiske forhold og klimaforandringer, tror du så, at Ghana kan få problemer med græshopper, ligesom der har været i Østafrika? Hvorfor/Hvorfor ikke?