Vand eller sand – Hvad holder bedst på varmen?

Formål:

Du skal undersøge om vand, jord eller sand holder bedst på varmen.

Teori:

Hvis du har læst teksten om geografisk position, så ved du allerede, hvad kystklima er, og hvad fastlandsklima er.

Du ved også at grunden til, at temperaturen i lande med kystklima er mere stabil end i lande med fastlands er, at lande med kystklima er omgivet af vand.

Når man måler, hvor meget varme et materiale kan gemme på, så måler man det, der hedder varmekapacitet.

Hvis du har været på stranden en varm sommerdag, så har du sikkert oplevet, at sandet kan blive meget varmt. Omvendt er vandet koldt. De to materialer, har ellers fået tilført lige meget energi fra solen, men alligevel er de ikke den samme temperatur. Om aftenen bliver sandet hurtigt koldt igen, men vandets temperatur er næsten den samme.

Grunden til at vandet og sandet ikke er lige varme, er fordi at vands varmekapacitet er højere end sands varmekapacitet. Vandet skal altså tilføres meget mere energi, for at det kan blive lige så varmt som sandet. Til gengæld holder vandet så også
meget længere på varmen.

Materialer:

• Solen eller en halogenpære
• Tre kolber 200 ml.
• 150 g vand
• 150 g sand
• Vægt
• Tre termometer
• Ur
• Skema til resultater

Fremgangsmåde:

1. Du skal starte med at læse opgavens teoriafsnit, hvis du ikke allerede har gjort det. Et teoriafsnit indeholder en tekst med det fakta eller baggrundsviden, der skal til for at forstå en opgave.
2. Lab en hypotese på baggrund af teoriafsnittet. Hvilket materiale tror du, der vil blive varmet hurtigst op?
3. Hæld 100 g vand i den første kolbe.
4. Hæld 50 g vand og 50 g sand i den anden kolbe.
5. Hæld 100 g sand i den tredje kolbe.
6. Placer et termometer i hver af de tre kolber.
7. Brug skemaet nedenfor til at notere kolbernes starttemperatur og deres temperatur for hvert 5. minut. Mål i 45 minutter.
8. Flyt de tre kolber ud i solen.

Resultater:

Udfyld skemaet herunder.

Brug skemaet til at lave en graf, med tiden på x-aksen og temperaturen på y-aksen. På den måde kan du tydeligt se, hvilket materiale, der bliver varmet hurtigst op.

Diskussion/konklusion:

Besvar arbejdsspørgsmålene

• Hvilket materiale blev varmet hurtigst op? Hvilket tog længst tid?
• Passer dine resultater med din hypotese
• Passer dine resultater med den teori, du har læst? Hvis ikke, hvad tror I så, grunden til det er?
• Hvis du lod kolberne køle af i 45 minutter, hvilket materiale tror du så ville falde hurtigst i temperaturen? (Du kan eventuelt prøve det af, hvis du har tid).
• Kunne man udvide forsøget med andre materialer? Hvilke?
• Kan I forklare med jeres egne ord, hvad forsøget har med kystklima og fastlandsklima at gøre?

Fødekæder og fødenet

Formål

Du skal lære om fødekæder og fødenet. Du skal også undersøge dyrelivet i Danmark og i Ghana. Og ud fra den viden du har tilegnet dig, skal du lave to forskellige fødenet.

Teori

En fødekæde er den rækkefølge forskellige orgnismer æder hinanden i.

Der er to typer fødekæder. Den ene hedder en græsningsfødekæde, og den anden hedder en nedbryder fødekæde.

I en græsningsfødekæde er det første led græs eller andre planter, det næste led er planteædere, herefter kommer de mindre rovdyr, og til sidst de store rovdyr.

Herunder kan du se en model af to forskellige fødekæder. Det nederste led er det første led.

Foto: Creative commons

I en nedbryderfødekæde er det første led dødt organisk materiale, altså for eksempel døde dyr og planter. Det kaldes også for førne. Et eksempel på en endbryder fødekæde kunne være visne blade, der bliver spist af en regnorm, der bliver spist af en solsort, der bliver spist af en kat.

Et fødenet er en udviddet fødekæde. Det er de færreste dyr, der udelukkende spiser én ting. For eksempel spiser en ulv både hjorte, vildsvin og mange mindre pattedyr.

Dyr, der kun spiser kød, kaldes for kødædere. Dyr, der kun spiser planter, kaldes for planteædere. Og dyr, der spiser begge dele, kaldes altædende.

Herunder kan du se modeller af to forskellige fødenet. Den gule ende af pilene viser, hvem, der spiser hvem. Læg mærk til, at nogle af dyrene er hinandens fjender.

Foto: Creative commons

Hvis der er et led i et fødenet, der helt forsvinder, så kan det gå ud over en masse forskellige arter.

Klimaforandringer er skyld i at mange økosystemer er truet, for eksempel fordi nogle arter bliver udkonkureret af andre, der spiser deres føde.

Klimaforandringer kan også få økosystemer, altså dyr og planter, der kun lever et bestemt sted, til at kolapse helt. Det sker fordi arterne i økosystemet ikke kan nå et tilpasse sig de nye forhold.

Materialer:

• Leksikon for eksempel:
  • denstoredanske.lex.dk
  • da.wikipedia.org
• Papir og blyant, et tegnprogram eller lignende.

Fremgangsmåde:

1. Du skal starte med at læse opgavens teoriafsnit, hvis du ikke allerede har gjort det. Et teoriafsnit indeholder en tekst med det fakta eller baggrundsviden, der skal til for at forstå en opgave.
2. Undersøg det danske dyreliv.
3. Lav din egen model af en fødekæde. Start med dyrene sidst i fødekæden altså rovdyrene. Find tre forkellige store rovdyr, der skal være sidste led i din fødekæde. (Det kunne også være en planteæder, der er sidste led i fødekæden som for eksempel en elefant).
4. Find ud af, hvad de tre rovdyr spiser. Byttedyrene er næste led i din fødekæde. Der skal være tre byttedyr for hvert af rovdyrene. Nogle af byttedyrene eller planterne må dog godt være de samme. Det kan være en fordel, at vælge nogle af dem, så fødenettet ikke bliver for stort.
5. Fortsæt indtil du når til det første led i fødenettet. Altså de forskellige planter.
6. Der skal være både kødædere, planteædere og altædende dyr i fødenettet.
7. Når du har lavet et fødenet for Danmark, skal du lave et for Nordghana, efter de samme principper.

Resultater

De to fødenet…

Diskussion konklusion

Besvar spørgsmålene:

• Kig på de to fødenet du har lavet. Kan du se nogle forskelle og ligheder? Hvilke?
• Hvilke dyr eller planter er der flest dyr, der spiser? Hvad ville der ske, hvis det dyr eller den plante uddøde?
• Hvad sker der, hvis det er et dyr sidst i fødekæden, der uddør?
• Er der nogle af dyrene eller planterne i dine fødenet, der er truede? Hvilke? Hvad ville der ske, hvis de forsvandt?
• Er der nogen af dyrene i dine fødenet, der er truet af klimaforandringer? Hvad er det, der gør, at de er truede?

Spiringsforsøg

Formål:

Du skal dyrke almindelige ghanesiske og danske afgrøder under forskellige forhold.

Teori:

Der er forskel på hvilke planter, der kan gro hvor i verden. Det ved du måske allerede noget om, hvis du har læst teksten om klimazoner og plantebælter. For eksempel ligger alt regnskov, lige omkring ækvator, i den tropiske klimazone.

Selvom der er forskel på, hvor forskellige planter kan gro, så spiser vi faktisk stort set de samme planter i hele verden. Planterne er hvede, ris og majs.

De tre planter er ved helt at udkonkurere en masse lokale afgrøder. Og det er ikke så godt. Mange af de lokale afgrøder indeholder nærringsstoffer, som hvede, ris og majs ikke indeholder. Desuden kan plantesygdomme og skadedyr, der rammer lige præcis de tre afgrøder få meget alvorlige konsekvenser.

I Danmark er vi heldige når det kommer til landbrug. Her regner det nemlig ofte. Det betyder, at landmændene ikke rigtig behøver at kunstvande deres marker. Mange andre steder i verden, er man afhængig af kunstvanding, eller afhængig af, at man kan forudsige, hvornår regntiden starter.

Når klimaet bliver varmere og tørrer kan det give problemer med at dyrke afgrøder alle steder i verden.

Hvede er en af de afgrøder, der kan gro flest steder, der er dog forskel på, hvor stort udbyttet bliver på marken. Hvis det er tørt, bliver udbyttet mindre.

Majs gror bedre længere syd på end i Danmark. Majsen er dog også sårbar overfor tørke. Hvis klimaet bliver tørre kan det altså blive svært at dyrke majs. I stedet kan man dyrke sorghum. I Ghana er både majs og sorghum almindelige afgrøder.

Ris egner sig ikke rigtig til at gro i Danmark. Den gror bedst ved cirka 25-35 graders varme. Desuden skal rismarkerne være helt oversvømmede når risen skal plantes. Og når risen skal høstes, skal markerne være tørre.

Materialer:

• Forskellige frø fra afgrøder, der dyrkes i Danmark og i Ghana. For eksempel:
  • Hvede
  • Havre
  • Majs (fx White Lady)
  • Meterbønne
  • Amarant (fx Red Army)
  • Moringa
• Potter med pottemuld
• Solen eller Gro-Lux lampe
• Vand til vanding

Fremgangsmåde:

1. Du skal starte med at læse opgavens teoriafsnit, hvis du ikke allerede har gjort det. Et teoriafsnit indeholder en tekst med det fakta eller baggrundsviden, der skal til for at forstå en opgave.
2. Vælg frø fra de afgrøder du gerne vil undersøge.
3. Vælg hvilke levevilkår du vil undersøge. For eksempel:
   • Temperatur
   • Vanding
   • Lys
   • Andet
4. Plant frø i potter med pottemuld. Gør sådan at jorden er fugtig i alle potter. (Plant mere end et frø i hver potte, for en sikkerheds skyld).
5. Placer potterne på steder, der passer med det eller de levevilkår du vil undersøge.
6. Lav en hypotese. Hvilke frø tror du vil spire først og hvorfor?
7. Hold øje med potterne dagligt, og lav et skema, hvor du noterer hvilke frø, der spirer først. Tag også billeder af spirerne løbende.

Resultater:

Lav et skema. Det kunne for eksempel se ud som det herunder, afhængig af, hvad du undersøger. Tag billeder af spirerne når de kommer op.

Diskussion/konklusion:

Besvar arbejdsspørgsmålene

• Hvilke frø spirede først? Hvilke vilkår levede disse frø under?
• Passer dine resultater med din hypotese? Hvorfor/hvorfor ikke?
• Var der nogen frø, der slet ikke spirede? Hvad kan det skyldes?
• Kan afgrøder, der gror i Danmark også gro i Ghana om omvendt?
• Hvilke spirer, ser ud til at klare sig bedst?
• Hvordan så spirene ud? (Slå eventuelt op, hvordan en- og tokimbladede spirer ser ud, hvis du ikke ved det, eller kan gætte det, ud fra dine billeder).
  • Tokimbladede
  • Enkimbladede (græsser)
  • Andet
• Var der noget ved forsøget, der overraskede dig?

Perspektivering:

Besvar eller diskuter arbejdsspørgsmålene med din makker eller din gruppe:

• Diskuter: Hvad gør vi, hvis en af verdens tre vigtigste afgrøder bliver ramt af skadedyr eller plantesygdomme? Kan vi gøre noget for at forebygge det?
• I teoriafsnittet læste du, at skadedyr kan være et alvorligt problem. Især hvis det er et skadedyr, der går efter en af de tre afgrøder, der bliver spist mest af i verden. Der er dog også et skadedyr, der nærmest spiser alle afgrøder. Det kan du læse mere om her:
  • seismogram.dk/se-videoen-vanvittige-maengder-af-graeshopper-invaderer-lande-i-afrika/ 
• Med din viden om Ghanas geografiske forhold og klimaforandringer, tror du så, at Ghana kan få problemer med græshopper, ligesom der har været i Østafrika? Hvorfor/Hvorfor ikke?