GII-Indekset

Formål

Du skal lære om GII-indekset, og undersøge og sammenligne skævfordelingen mellem kønnene i forskellige lande.

Teori

GII står for Gender Inequality Index. På dansk indeks for skævfordeling mellem køn, altså skævfordelingen mellem mænd og kvinder.

For at finde et lands GII, måler man på nogle faktorer:

• Sundhed i forbindelse med seksualitet, graviditet og fødsel.
• Medbestemmelse.
• Arbejdsmarkedsdeltagelse.

De tre faktorer giver et indblik i, hvordan det går med ligestillingen i et land. Og når man har lavet målingerne, kan man sammenligne skævfordelingen mellem kønene i forskellige lande.

Du har måske allerede læst om FN’s HDI-indeks (Human Development Index). GII-Indekset er et tillæg til HDI-indekset.

HDI-indekset måler et lands udviklingsgrad og her kigger man på tre ting, forventet levealder, uddannelse, og indtægt. Hvis de tre ting skal forbedres i et land, så er det vigtigt, at kvinderne bliver ligestillet med mændene.

Skævfordelingen mellem kønene påvirker nemlig HDI-indekset, fordi mange kvinder i u-lande dør i forbindelse med fødsler, får en dårligere uddannelse i forhold til mændene, og ikke tjener deres egne penge, så de på den måde er afhængige af mændene.

Kvinderne udfører typisk ulønnet arbejde i deres hjem, i stedet for at uddanne sig, og komme ud på arbejdsmarkedet. Ulønnet arbejde kunne for eksempel være børnepasning og madlavning.

Hvis skævfordelingen i et land bliver mindre, så bliver landets udviklingsgrad større. Altså landet kan komme tættere på at blive et i-land, istedet for et u-land.

Det er et af FN’s Verdensmål at opnå ligestilling mellem kønene.

Værdierne i GII-indekset ligger mellem mellem 0 (fuldstændig lighed) og 1 (fuldstændig ulighed).

Du kan se GII-indekset for Danmark og Ghana herunder:

Foto: Globalis.dk

Materialer

• globalis.dk/Statistik/gii-ligestilling

Fremgangsmåde

1. Du skal starte med at læse opgavens teoriafsnit, hvis du ikke allerede har gjort det. Et teoriafsnit indeholder en tekst med det fakta eller baggrundsviden, der skal til for at forstå en opgave.
2. Lav en hypotese. Du skal vælge tre lande, du tror er i-lande, og tre lande du tror er u-lande. Skriv landene ned.
3. Tryk på linket: globalis.dk/Statistik/gii-ligestilling
4. Find Ghana og Danmark i søjlediagrammet, og find deres GII.
5. Find de seks andre landes GII.
6. Opstil de otte lande i et skema, som det nedefor, fra laveste GII til højeste GII.
7. Undersøg på nettet om de seks lande du har valgt er i- eller u-lande. Skriv det ind i skemaet.

 Resultater

Udfyld skemaet:

Diskussion/konklusion

Besvar spørgsmålene:

• Var din hypotese rigtig eller forkert?
• Hvilket af de otte lande havde den laveste GII, og hvilket havde den højeste?
• Kan du se en sammenhæng mellem GII og om lande er i- eller et uland?
• Diskuter om det at arbejde i hjemmet er rigtigt arbejde. Hvorfor/hvorfor ikke?

Ekstra opgave

1. Find befolkningspyramiden for Ghana her.
   • I hvilken alder begynder kvinderne, at blive ældre end mændene?
   • Hvilke af GII-indeksets tre faktorer kunne tænkes at være skyld i det? Hvorfor?
2. I Danmark får kvinderne færre børn end i Ghana.
   • Hvilke af GII-indeksets tre faktorer kunne det påvirke? Hvorfor?
   • Hvorfor får kvinderne færre børn i Danmark end i Ghana?
   • Hvordan kan det være, at færre børn kan gavne ligestillingen i et land?
   • Hvordan kan det være, at færre børn fører til mindre fattigdom?
   • Hvordan kan man sænke fødselsraten i et land som Ghana?

Hvis du har svært ved at svare på spørgsmålene, kan du læse om befolkningstilvækst, fødselsrate og dødsrate under demografi.

Hear me out

Formål

Du skal se den lille dokumentar Hear me out, lære om den ulighed, der er mellem kønene i Ghana. Og se et bud på, hvordan man kan gøre noget ved uligheden.

Teori

Undertrykkelse af kvinder er forbudt i Ghana. Alligevel har kvinderne ofte færre muligheder end mændene, når det kommer til uddannelse og arbejde. Traditioner og gammeldags kønsroller er blandt andet med til at fastholde kvinderne i hjemmet.

Nogle piger bliver giftet væk mens de stadig er børn. På den måde er der en mand til at forsørge dem, men de bliver også bundet til hjemmet. Så kan de ikke passe deres skole. Det gælder i det hele taget for piger og kvinder, der får børn tidligt.

Man ved, at når uligheden mellem kønene i et land blive minder, så stiger landets HDI. Altså indekset for menneskelig udvikling. Det betyder blandt andet, at landet bliver rigere.

Det er altså vigtigt at kvinder får en lige så god uddannelse som mænd. På den måde kan de komme ud på arbejdsmarkedet og tjene penge. Når kvinderne tjener deres egne penge, er de heller ikke afhængige af mændene. På den måde behøver de ikke at blive gift og få børn tidligt.

Desuden giver mindre ulighed også kvinderne bedre levevilkår.

Materialer

Fremgangsmåde

1. Du skal starte med at læse opgavens teoriafsnit, hvis du ikke allerede har gjort det. Et teoriafsnit indeholder en tekst med det fakta eller baggrundsviden, der skal til for at forstå en opgave.
2. Se filmen Hear me out. Tag noter undervejs.

Diskussion/konklusion

Når du har set filmen færdig, skal du besvare arbejdsspørgsmålene nedenfor:

• Hvorfor er radioen så vigtig i Saboba? Hvor mange lytter til radio? Hvad er det Helen vil diskutere i det radioprogram hun nævner i filmen?
• Hvorfor er kvinder tilbageholdene med at blande sig i debatten? Hvad synes mændene, at kvinderne skal lave? Hvad synes mændene selv, at de skal lave? Hvad synes Helens familie om Helen?
• Hvad kæmper Helen for? Hvordan mener Helen, at fattigdom skal bekæmpes?
• Hvorfor dropper pigerne ud af skolen? Hvordan prøver Helen at få pigerne til at starte uddannelse igen?
• Hvilke emner vil pigerne fra pigeskolen gerne snakke om i radioen?
• Gør Helen en forskel når det kommer til ulighed?

Perspektivering

Besvar eller diskuter arbejdsspørgsmålene med din makker eller din gruppe:

• Hvor får du dine nyheder fra? Hvor tror du, at de fleste mennesker i Danmark får deres nyheder  fra?
• I Ghana er kvinderne tilbageholdene i forhold til at blande sig i debatten, og det sker faktisk også herhjemme. Det kan du læse om her:
  • seismo.dk/kvindelige-debattoerer-traekker-sig-fra-den-offentlige-debat/
• Diskuter: Er der jobs, der er mandejobs og kvindejobs i Danmark? Hvilke? Hvem af jeres forældre laver mest husarbejde hjemme hos jer? Har I selv pligter derhjemme?
• Der er forskel på, hvilke brancher i Danmark, der tiltrækker mænd og kvinder. Der er for eksempel ikke ret mange kvinder i byggebranchen. Det kan du læse mere om her:
  • seismo.dk/ikke-kun-et-mandejob-byggebranchen-skriger-paa-flere-kvinder/
• Hvis I skulle være med i et radioprogram, hvilke problemer ville I så synes, at det var vigtigst at snakke om? Hvorfor?

Har du et fritidsjob? Rettigheder og regler

Formål:

Du skal undersøge hvilke regler og rettigheder, unge i Danmark har, når det kommer til fritidsjob. Derefter skal du sammenligne dem, med ghanesiske forhold.

Teori:

I Danmark kan du få et fritidsjob, når du er fyldt 13 år. Det hedder et fritidsjob, fordi det er et job, du skal passe i din fritid, altså efter skole. Dit job må nemlig ikke gå ud over din skolegang.

Der er nogle få jobs, du gerne må have når du er under 13 år. Det kunne for eksempel være som skuespiller eller model.

Der er særlige regler for alle unge under 18 år. Men I denne aktivitet fokuserer vi på regler for unge mellem 13-15 år.

Materialer:

• https://www.jobpatruljen.dk/regler/relger-og-love/
• Mobiltelefon med kamera

Fremgangsmåde:

1. Du skal starte med at læse opgavens teoriafsnit, hvis du ikke allerede har gjort det. Et teoriafsnit indeholder en tekst med det fakta eller baggrundsviden, der skal til for at forstå en opgave.
2. Se den lille film om unge, der arbejder i sekundære erhverv i Ghana.
   • Hvad ligger du særligt mærke til?
   • Hvilke jobs er med i filmen?
   • Tror du, at der er nogle af arbejdsforholdene i filmen, der ikke er lovlige i Danmark? Hvilke?
3. Tryk på linket til Jobpatruljens side: https://www.jobpatruljen.dk/regler/relger-og-love/

• • Find rettighederne for unge mellem 13-15 år.
  • Hvilke jobs må du have, når du er mellem 13-15 år?
  • Hvilke jobs må du ikke have?
  • Er der noget ved disse jobs, der kommer bag på dig?
  • Mange af børnene og de unge i filmen fra Ghana arbejder med tunge ting og maskiner. Hvilke regler er der på de områder for 13-15årige i Danmark

Nu skal du lave din egen film om dit, eller et af dine gruppemedlemmers fritidsarbejde. Du kan for eksempel fokusere på:

• • Hvad arbejdet går ud på, og filme imens du udfører arbejdet.
  • Forklare, om det er et primært, sekundært eller tertiært erhverv.
  • Forklare om reglerne på dit arbejde, og om der er nogen risici ved dit job.
  • Fortælle hvad du får i løn.
  • Hvilke arbejdstider du har.
  • Hvad du gør, hvis du gerne vil opsige dit arbejde (opsigelsesvarsel).

Resultater:

Din film…

Diskussion konklusion

Besvar eller diskuter arbejdsspørgsmålene:

• Har du fået styr på, hvilke regler og rettigheder, der er for 13-15årige i job i Danmark?
• Hvilke jobs må du have, og hvilke må du ikke have?
• Må du arbejde med det samme, som de unge i Ghana arbejder med?
• Hvordan overskrider arbejdsforholdene i Ghana de danske regler?
• Tror du de unge i Ghanas arbejde, går ud over deres skole? Hvorfor/hvorfor ikke? (Husk at der også er børn og unge, der henter vand, selvom det ikke er med i filmen).
• Beholder du selv din løn? Hvordan tror du børn og unge er lønnet i Ghana?
• Hvad er vigtigst skole eller arbejde?