HDI – Indekset for menneskelig udvikling

HDI

HDI står for Human Development indeks. På dansk kalder man det Indekset for Menneskelig Udvikling. Indekset kan bruges til at sige noget om, hvor udviklet et land er. For at måle et lands udviklingsgrad kigger man på tre ting:

  • Forventet levealder
  • Uddannelse
  • Indtægt

Danmark er nummer 9 af 188 lande på Human Development Index over menneskelig udvikling. Ghana er nummer 138.

Herunder kan du se en model, der viser HDI i hele verden, de mørkegrønne lande er de mest udviklede og de mørkerøde lande er de mindst udviklede.

Foto: Creative commons

Forventet levealder

Det første man kigger på, når HDI skal udregnes for et land, er den forventede levealder. Den forventet levealder er det antal år, et nyfødt barn forventes at leve.

Hvis du har læst underemnet om demografi, så ved du allerede, at den forventede levealder i Ghana er 64 år, og i Danmark er den 81.

Den forventede levealder bliver højere når børnedødeligheden i et land bliver mindre, og når de gamle bliver ældre. Den forventede levealder er forskellig fra generation til generation.

I Danmark har vi et meget effektivt sundhedsvæsen, hvor man er god til at holde både børn og ældre i live. Vi har adgang til rent vand, og råd til at spise sundt og tid til at motionere, hvis vi vil.

Selvom sundhedsvæsnet i Ghana bliver gradvist bedre, er risikoen for at få en sygdom som for eksempel tuberkulose ret høj. Det er heller ikke alle ghanesere, der har adgang til rent vand, og selvom det kun er en relativt lille del af befolkningen, der er underernæret, så har ghaneserne altså ikke adgang til den samme kost som vi har i Danmark. Det er dog ikke ensbetydende med, at den ghanesiske kost ikke er sund.

Her kan du læse mere om vand og sanitet og her kan du læse om kost og sundhed.

Uddannelse

Efter levealder er det næste punkt, på HDI indekset, uddannelse. Det er et af FN’s Verdensmål, at alle børn i hele verden skal i skole.

Det er vigtigt, at alle mennesker på jorden har mulighed for at tage en god uddannelse. Flere hoveder tænker bedre end et, og vi har brug for en masse kloge hoveder, hvis vi skal skabe bæredygtige løsninger. Altså løsninger på de problemer verden står overfor. Det kunne for eksempel være problemer med klima og befolkningstilvækst.

En god uddannelse giver også bedre muligheder i livet. Og uddannelse kan også skabe en vej ud af fattigdom. For eksempel kan viden om iværksætteri, hjælpe unge til at starte deres egen forretning. På den måde skaber de deres egne jobs.

I Danmark går næsten alle børn i skole. Og Ghana er faktisk også ret godt med. I hvert fald når det gælder børn i grundskolen. Grundskole er for børn der er cirka mellem 6-16 år. Det kan være lidt forskelligt fra land til land.

I 2017 gik 85% af børnene i Ghana i skole. Det kan du se på modellen herunder

Foto: Globalis.dk

Desværre er der ret stor forskel på, hvor god undervisningen er i Danmark og i Ghana. Især piger dropper ud, fordi de skal hjælpe til derhjemme. Børn kommer for sent, fordi de skal hente vand. Og det er heller ikke ualmindeligt at lærerne kommer for sent eller slet ikke dukker op, fordi de bor langt fra de landsbyer, hvor de arbejder.

Der er heller ikke penge til ret mange undervisningsmidler. Så der skal tænkes kreativt, hvis undervisningen ikke bare skal foregå ved tavlen.

I det hele taget kan vidensdeling løse en masse problemer. Viden om kost kan løse sundhedsproblemer. Det kan viden om drikkevand også. Og viden om landbrug kan løse problemer med sult og fattigdom.

Du kan blive klogere på kost og sundhed og drikkevand og sanitet, under emnerne med de navne.

Indtægt

Den tredje faktor i HDI-indekset er indtægt. Indtægt måles i BNP per indbygger. BNP står for bruttonationalprodukt.

BNP er et lands samlede produktion på et helt år. Det kan både være produktion af fysiske ting, i Danmark producerer vi for eksempel mange svin, vindmøller og legoklodser. Men det kan også være noget, der ikke er til at tage og føle på. Det kalder man for tjenesteydelser.

Nogle eksempler på tjenesteydelser kunne være lærerens undervisning, tjeneren, der serverer din mad på restauranten eller frisøren, der klipper dit hår. Det kan du læse mere om i kapitlet om erhverv.

Bruttonationalproduktet skal helst være så stort som muligt. Derfor skal produktionen helst gå op. Hvis et land producerer en masse, så vil der også være mere at sælge. Og når der er mere at sælge, så får landet flere penge. Det betyder, at jo højere et BNP et land har, des rigere er landet.

Hvis man skal måle BNP helt præcist, så bliver man nødt til at medregne, hvad det har kostet at tjene pengene. Det er jo aldrig gratis at producere noget. En brødfabrik skal købe mel, en griseavler skal købe foder og en møbelsnedker skal købe træ.

For at udregne BNP skal man altså kigge på forskellen på de udgifter, der har været, og det der er blevet tjent.

I de store lande er der mange flere mennesker, der indgår i produktionen. Derfor vil store lande typisk have et meget højere BNP end små lande, som for eksempel Danmark.

Hvis du kigger på modellen nedenfor, ser det alligevel ud som om, at Danmark, der kun har cirka 5,8 millioner indbyggere, har et meget højere BNP end Ghana, selvom Ghana har omkring 32 millioner indbyggere.

Foto: Globalis.dk

Den store forskel her skyldes, at man har regnet med BNP per indbygger.

Når BNP per indbygger skal udregnes, så tager man de penge, et land har tjent på et år, og fordeler dem ud på alle de mennesker, der bor i landet. På den måde finder man et gennemsnit. Når BNP per indbygger er udregnet, får man en bedre forståelse af, hvor rige indbyggerne i et land er.

  • BNP er altså et lands samlede produktion på et helt år, fratrukket udgifterne.
  • BNP per indbygger er et lands samlede produktion på et helt år, fratrukket udgifterne og divideret med antallet af indbyggere i landet.

Det er værd at nævne, at selvom Ghana har mange flere indbyggere end Danmark, så er Danmarks BNP, altså den samlede produktion fratrukket udgifterne, stadig større end Ghanas. Det kan du se herunder.

Foto: Globalis.dk

Det vigtigste faktorer for menneskelig udvikling er et langt og sundt liv, uddannelse og gode levevilkår.

Indekset går fra 0-1, hvor 0 er dårligst og 1 er værst.

Ghana havde en score på 0,611, i 2019. Og Danmark havde en score på 0,940.

Foto: Jakob Nybroe – Ghana Venskab