Danmark er et højindkomstland

Højindkomstlande er de lande, hvor indbyggerne tjener flest penge. De har en høj indkomst.

Et lands indkost er styret af landets produktion.

Når produktionen bliver mere effektiv, bliver landets økonomi samtidig bedre. Det kan du læse mere om i kapitlet om HDI-indekset.

At produktionen bliver effektiv, kan for eksempel betyde, at maskiner overtager det arbejde som mennesker før ville udføre. En dansk landmand, der producerer mælk, har for eksempel ikke brug for en masse arbejdere til at malke køerne. Det har han en maskine til. Han skal derfor ikke betale løn til en masse arbejdere. På den måde bliver hans egen indkomst større.

Når produktionen på den måde bliver mere effektiv, så frigives der arbejdskraft. De mennesker, der før ville arbejde med at malke køer, får nogle andre jobs. De kunne for eksempel få jobs i servicesektoren.

I højindkomstlande er servicesektoren stor.

Servicesektoren består af alle de jobs, der ikke direkte har med den fysiske produktion at gøre. Den type job kaldes også for tjenesteydelser. En frisør, lærer, sygeplejerske eller kok arbejder alle sammen i servicesektoren. Du kan læse mere om erhverv i kapitlet om erhvervsfordeling.

Herunder kan du se en model, der viser de fire indkomstgrupper. Landene der er mest grønne, er højindkomstlandene og lavindkomstlandene er røde. Midt i mellem ligger mellemindkomstlandene. Danmark er grønt og Ghana er orange. Den orange farve betyder at Ghana er et lavere mellemindkomstland. Modellen er fra 2016.

Foto: Creative Commons

Ghana er et lavere mellemindkomstland

Lavindkomstlande er de lande, hvor indbyggerne har den laveste indkomst. De fleste lavindkomstlande ligger på det Afrikanske kontinent.

Ghana er dog ikke et lavindkomstland. Hvis du kigger på modellen ovenfor, kan du se, at Ghana er det, man kalder for et lavere mellemindkomstland. Det betyder, at indbyggerne i Ghana er rigere end i lavindkomstlandene.

I Ghana er indbyggerne altså blevet bedre til at få mere ud af det de producerer.

Forestil dig, at en bonde dyrker ris, man han spiser alt risen selv. Det får han ikke nogen penge ud af. I stedet kunne han sælge risene på et marked. Hvis risene bliver solgt dyrere end de kostede at producere, så tjener han penge. De penge kan han så bruge på andre ting.

Hvis indbyggerne i et land samlet set skal have flere penge, så skal de sælge produkter til de rige lande. Det kaldes også eksport.

I Nordghana er der en stor produktion af sheanødder. I det hele taget er Ghana verdens største eksportør af shea. Der er mange forskellige måder produktionen af shea kan blive mere effektiv. Det kunne for eksempel være, at man plantede flere sheatræer.

I stedet for at sælge sheanødder direkte til udlandet, kan man også forarbejde sheanødderne og lave sheasmør. Det gør man i stor stil i Ghana. Når man gør det, så bliver pengene for produktionen af nødderne i Ghana. Og pengene fra forarbejdningen af nødderne bliver også i Ghana. Hvis nødderne blev forarbejdet et andet sted, ville pengene fra forarbejdningen gå til det land, i stedet for til Ghana.

Når befolkningen i et land bliver rigere, så kan de betale mere i skat. På den måde kan landet bygge flere ting som hele befolkningen har glæde af. Det kunne for eksempel være bedre infrastruktur.

Infrastruktur er et begreb, der dækker over en masse forskelligt. Veje, jernbaner, elektriske kabler, og telefonforbindelser er alt sammen eksempler på infrastruktur. Nogle gange tæller for eksempel uddannelse og sundhedsvæsen også med.

Du kan læse mere om infrastruktur under emnerne vandforsyning og sanitet og elektricitetsforsyning.

Herunder kan du se en bus, der fragter indbyggere i Nordghana fra et sted til et andet. Bussen kører på en lille jordvej. Hvis Ghana var et rigere land, kunne der for eksempel blive råd til bedre veje og bedre offentlig transport.

Foto: Jakob Nybroe – Ghana Venskab