Dødsrate og børnedødelighed
Dødsrate
Danmark er der til gengæld mange ældre. Hvis du har læser kapitlet om befolkningstilvækst kan du se på Danmarks befolkningspyramide, at nogle Danskere bliver over 100 år.
I Ghana er den forventede levealder 64 år, i Danmark er den 81. En af grundene til, at vi bliver så gamle i Danmark i forhold til i Ghana er, at vi har nogle meget effektive hospitaler, og at det er nemt at få medicinsk behandling. I Ghana er risikoen for infektionssygdomme høj, og hospitalerne er ikke lige så effektive som i Danmark. Desuden kan det være svært at komme på hospitalet i Ghana, hvis man bor langt fra en af de større byer.
Herunder kan du se en model, der viser dødsraten i lande i hele verden.
Tallene til højre betyder, hvor mange der i gennemsnit dør i en befolkning ud af 1000. Ifølge modellen døde der 9-10 danskere ud af tusind i 2016. Det samme gjaldt for Ghana.
Foto: Creative commons
Børnedødelighed
Et andet begreb, der også er vigtigt når det handler om demografi, er børnedødelighed.
Hver gang der bliver født tusind børn i Ghana, er der 46, der dør inden de fylder fem år.
Foto: Globalis.dk
Måske lyder det lidt underligt, men en lavere børnedødelighed fører faktisk til en lavere befolkningstilvækst. Man skulle jo umiddelbart tro, at hvis der var flere børn, der overlevede, så ville befolkningen også vokse mere, men sådan hænger det ikke sammen.
I fattige lande får kvinderne typisk flere børn end i lande med en stærk økonomi. Grunden til det er, at familierne i de fattige lande, har brug for børnene, så de kan bidrage til familiens overlevelse. Når børnedødeligheden samtidig er høj, så er det særligt vigtigt at sætte mange børn i verden, fordi nogle af dem, måske dør.
Fattigdom er altså grunden til befolkningstilvækst. Men befolkningstilvæksten også grunden til fattigdom.
Når de fattige kvinder får mange børn, så er det svært at passe en uddannelse, og hvis kvinderne skal arbejde i hjemmet, så kommer de ikke ud på arbejdsmarkedet. Når levehvilkårene i et land bliver bedre, så er der færre børn, der dør, og så behøver man ikke få så mange. Så kan kvinderne uddanne sig, og tjene deres egne penge. De behøver altså ikke at blive gift og få en masse børn for at overleve.
I økonomisk velstillede lande får kvinderne færre børn. I Danmark får forældre børn, fordi de har lyst, og ikke fordi familiens overlevelse afhænger af det. Børnedødeligheden er samtidig lav. Der er nok ikke så mange danskere, der får fire børn, fordi de regner med at to af dem dør, før de bliver fem år gamle.
Derudover har danske kvinder adgang til information om familieplanlægning, prævention og abort. Det har kvinder i fattige lande ikke altid adgang til.
Kvinder i Danmark kan også forsørge sig selv. De er altså ikke nødt til at stifte familie for at overleve, de kan selv vælge.
I Danmark er der kun 4 børn der dør, før de er fyldt fem år pr. 1000 levendefødte.
Hvordan kan det være, at befolkningstilvæksten i Ghana er høj, når børnedødeligheden er stor?
I takt med at befolkningen i Ghana får bedre levehvilkår, så falder dødsraten. Dødsraten falder for både for børn og voksne.
Når dødsraten falder, men der stadig bliver født mange børn, så stiger befolkningstilvæksten.
Der bliver simpelthen født flere ind i befolkningen, end der dør.
Hvordan kan det være, at befolkningstilvæksten i Danmark er lav, når børnedødeligheden også er lav?
I Danmark er dødsraten lav, fordi vi har gode levehvilkår. Danskerne bliver ældre og ældre. Alligevel stiger befolkningstilvæksten ikke.
Når dødsraten er lav, men der samtidig bliver født meget få børn, så stopper befolkningstilvæksten.
Hvis der dør flere i en befolkning, end der bliver født børn, så kommer befolkningstilvæksten til at falde.
Demografi
For hver fem ghanesere er de to under 15 år.
Befolkningen i landet er altså meget ung. Det hænger blandt andet sammen med, at den gennemsnitlige levealder i Ghana er lav. Og at fertilitetsraten er høj.
I Ghana er den forventede levealder 64 år, i Danmark er den 81.
Foto: Jakob Nybroe – Ghana Venskab