Hvad er en nyhedsartikel?

Nyhedsartiklen hører under kategorien information. Det er en tekst, som man ser i en avis. Nyhedsartiklen har til formål at informere sine læsere om noget aktuelt. Det kan være alt fra en begivenhed, en kriminalsag eller noget hel tredje. Journalisten er forfatteren af nyhedsartiklen. Journalist skriver objektivt og med præcise informationer. Journalisten vil gerne nå ud til så mange læsere som muligt og benytter sig ofte af neutralt sprog, så alle kan forstå artiklen. Journalisten skal formidle historiens hvad, hvor, hvornår, hvem og hvordan. Nyhedsartiklen skal ikke påvirke læseren, men oplyse læseren.

Lyt til tekst og ordforklaring

Skriveguide til artikel

Spalter: I en papiravis er artiklen inddelt i spalter. Det er et andet ord for kolonner.  (Se layout for eksempel).

Vinkel: Vinklen er artiklens synspunkt. Det er ofte journalisten, der vælger artiklens vinkel. Vinklen kan også forstås som en påstand eller perspektiv.  I forbindelse med at danne en vinkel, vil journalisten ofte udvælge hvilke informationer, der er vigtigst at få frem til at støtte hans syn eller budskab af artiklens emne.

Rubrik: Rubrikken er artiklens overskrift. Rubrikken står øverst på artiklen og med stor skrift. Formålet med rubrikken er at fange læserens opmærksomhed. Rubrikken skal være kort og præcis. Den skal vise artiklens vinkel. Vigtigst af alt skal den sige noget om artiklen.

Underrubrik: Underrubrikken er et supplement til rubrikken. Underrubrikken er en ekstra overskrift under rubrikken. Formålet med underrubrikken er at uddybe vinklen og rubrikken. Underrubrikken må max. være 2 sætninger lang.

Manchet: Manchetten er en længere version af underrubrikken. Formålet med manchetten er at give læseren en lynhurtig idé om, hvad artiklen handler om. Derfor er manchetten fokuseret på de vigtigste pointer fra artiklen.

Byline: Byline beskriver kort og godt, hvem der har skrevet artiklen og hvornår (dato).

Brødtekst: Brødteksten er indholdet af din artikel, lige fra indledning til konklusion.

Mellemrubrik: Mellemrubrikken sidder i brødteksten, som små ekstra overskrifter ved hvert nyt afsnit i artiklen.

Billede/blikfang: Ofte er der et billede i artiklen, som er med til at skabe blikfang. Indholdet på billedet er relevant i forhold til artiklen og vinklen.

Billedtekst: Billedteksten er teksten, der står under billedet og fortæller kort, hvad eller hvem der er på billedet. Fotografens navn og dato står også her.

Faktaboks: Faktaboksen er en tekstboks, hvor der på en nem og overskuelig måde står vigtige oplysninger. Det kan fx være en opremsning af datoer og vigtige begivenheder. Boksen giver også blikfang. Det er ikke altid, at der er sat en decideret boks eller ramme rundt om teksten. I nogle tilfælde er teksten fremhævet på andre måder.

Citatboks: Citatboksen er en tekstboks, hvor journalisten har valgt at fremhæve et vigtigt citat fra artiklen. Citatet fortæller særligt om brødteksten og artiklens indhold. Boksen giver også blikfang. Formålet med det fremhævede citat er at fange læserens opmærksomhed. Det er ikke altid, at der er sat en decideret boks eller ramme rundt om teksten. I nogle tilfælde er teksten fremhævet på andre måder. Når du vælger at bruge citater, skal du altid sætte dem i gåseøjne ”…” og tilføje navn på den person du citerer.

Lyt til tekst og ordforklaring

Kilder

Der er tre typer kilder, som bliver brugt inden for journalistik.

Ekspertkilde:

For at give din artikel troværdigved, er det en god idé at bruge en ekspertkilde. Det kunne fx være en universitetsprofessor, jurist eller videnskabsfolk med mere. Disse er eksperter inden for deres felt. De har både præcisionsviden og erfaring indenfor det område, de udtaler sig om

Erfaringskilde:

Handler din artikel om en voldsom brandulykke, vil du hive fat i en erfaringskilde. Det er en person, der selv har oplevet en brandulykke ligesom den din artikel handler om. Personen kan være med til at give en dybere indsigt i brandulykker fra et personligt perspektiv.

Partskilde:

Partskilden er som regel en person med personlig interesse i det artiklen handler om. Personen har oftest en skarp holdning til emnet. Fx vil undervisningsministeren være interesseret i at komme med sit syn, hvis en eller flere skoler går sammen om at lave en særlig frokostordning til deres elever.

Kildeangivelse

Husk at tilføje dine kilder i din tekst. Der er en hårfin grænse mellem at citere og plagiat. Når du citerer, må længden på dit citat ikke være for langt. 2-3 sætninger pr. citat er ok, men er det længere, vil der ikke være plads til dine egne ord. Dine ord er vigtige. Ved hvert citat skal du tilføje en henvisning. Se eksempel forneden. Du kan fx lave en kort kildeliste sidst i din artikel. Det viser, hvor du har din information fra. Du skal som udgangspunkt altid skrive:

Journalistens efternavn, fornavn, titel (rubrik), dato, navnet på avisen

Eksempel

Aksoy, Dilan, “Nyhedsartikel i danskfaget”, d. 6/5-2022, Den Falske Avis

Citat eksempel:

”Der er en hårfin grænse mellem at citerer og plagiat” (Aksoy: 2022).

Lyt til tekst og ordforklaring