Sygdomme
Sygdomme og kost
Hvis man ikke får en sund kost, kan man få en eller flere af de sygdomme, der kaldes livsstilssygdom. Sygdommene hedder sådan, fordi man får dem, hvis man har en usund livsstil. Livsstilssygdomme kunne for eksempel være sygdomme, der går ud over hjertet. Det kunne også være en sygdom som type 2 diabetes. Diabetes 2 kaldes også for sukkersyge.
Der er også en anden type sygdomme, der kan ramme mennesker, der ikke spiser sundt. Sygdommene kaldes mangelsygdomme, og de har det til fælles, at man får dem enten fordi, at man ikke får nok mad, eller fordi ens kost er meget ensidig. Ensidig betyder, at man spiser den samme mad hele tiden. Hvis man spiser ensidigt, så får man ikke alle de vitaminer og mineraler, kroppen har brug for.
Mangelsygdomme er ikke særligt almindelige i Danmark, men det er de i mange ulande som for eksempel Ghana. Det er anderledes med livsstilssygdomme de rammer mennesker i hele verden.
For at forebygge både livsstilssygdomme og mangelsygdomme, er det vigtigt at alle mennesker i både ilande og ulande ved, hvad sund kost er.
Herunder kan du se et billedet af et ghanesisk køkken.
Foto: Yefl
Livsstilssygdomme
Sund kost er godt for alle menneskers helbred. Hvis man spiser sundt, mindsker man risikoen for at få livsstilssygdomme og mangelsygdomme.
I Danmark er den mest almindelige dødsårsag kræft. Nogle former for kræft har man større risiko for at få, hvis man lever usundt. Den næstmest almindelige dødsårsag i Danmark, er sygdomme, der rammer hjertet og blodkredsløbet. Nogle af de sygdomme har man også større risiko for at få, hvis man har en usund livsstil.
Man kan også få andre livsstilsygdomme, for eksempel type 2 diabetes.
Det er især mænd, der dør af livsstilssygdomme i Danmark. Og de dør tidligere end kvinderne.
Når man undersøger, hvor mange mennesker der dør og bliver født i en befolkning kaldes det demografi. Det kan du læse mere om under emnet demografi.
Hjerte-kar-sygdomme
Det er ikke kun i Danmark, at folk dør af sygdomme, der rammer hjertet. Faktisk er det man kalder hjerte- og karsygdomme, den mest almindelige dødsårsag i verden.
Hjertet pumper blod rundt i blodårerne. Blodårer kaldes også for blodkar. Det hedder hjerte-kar-sygdomme, fordi sygdommene kan ramme hele blodets kredsløb. Både hjertet og blodkarrene.
Hjerte-kar-sygdomme er farlige, fordi blodet transporterer ilt fra lungerne rundt i kroppen. Kroppens celler kan ikke fungere uden ilt. Hvis hjertet holder op med at slå, kan blodet ikke blive pumpet rundt i kredsløbet, og så får cellerne ikke noget ilt. Hvis der opstår en prop i blodårerne, altså en blodprop, så kan dele af kroppens celler ikke få ilt. Det kan være meget farligt at få en blodprop.
Det kredsløb, der transporterer ilt rundt i kroppen, hedder hjerte-lunge-kredsløbet. Det hedder sådan, fordi hjertet og lungerne samarbejder om at forsyne kroppen med ilt. Når man trækker vejret ned lungerne, så kommer noget af ilten fra luften ind i blodet. Blodet med ilten transporteres over i hjertet. Hjertet pumper så blodet rundt i kroppen, så alle cellerne i kroppen får ilt. Når der ikke er mere ilt i blodet, bliver det transporteret tilbage til lungerne igen.
Herunder kan du se en model af hjerte-lunge-kredsløbet. Det iltede blod er rødt på modellen, det uiltede er blåt.
Foto: Creative commons
Årsagerne til hjerte-kar-sygdomme opstår ikke altid på grund af en usund livsstil. Men nogle gange gør det. Der er større risiko for at få hjerte-kar-sygdomme, hvis man har et forhøjet kolesteroltal, er overvægtig, allerede har diabetes 2, eller hvis man ikke motionerer.
Måske har du ikke hørt om kolesteroltal før. Hvis man har et højt kolesteroltal, så er det fordi, at man har mange fedtstoffer i blodet. Hvis der er for mange fedtstoffer i blodet, kan de sætte sig på blodårernes vægge. På den måde bliver blodårerne smallere. Det hedder også åreforkalkning. Når blodårerne bliver smallere, så har blodet sværere ved at komme rundt i kroppen. Det man kalder for en blodprop, er hvis blodårerne bliver helt lukket til.
Herunder er en model af en blodårer med en blodprop. Læg mærke til at der sidder fedt på blodårens vægge.
Foto: Creative commons
Type 2 diabetes
Risikoen for at få type 2 diabetes er højere, hvis man spiser usund mad og ikke dyrker motion. Grunden er, at mange usunde madvarer indeholder mange simple kulhydrater.
Simple kulhydrater er sukkerstoffer, der er nemme for kroppen at optage. De får blodsukkeret til at stige hurtigt. Blodsukkeret falder også hurtigt igen, og så bliver man sulten. Derfor kan man ende med at spise flere måltider om dagen, med mere energi, end kroppen har brug for. Når man får mere energi, end man har brug for, så kan man tage på i vægt.
Bugspytkirtlen, laver et stof, der hedder insulin. Insulin gør, at vores celler kan optage sukkeret fra blodet, og lave det om til energi. Hvis man er overvægtig, så skal bugspytkirtlen lave mere insulin, for at blodsukkeret ikke bliver for højt.
Hvis cellerne i kroppen hele tiden bombarderes med insulin, så holder de op med at reagere på det. Så bliver bugspytkirtlen nødt til at lave endnu mere insulin for at få blodsukkeret til at falde. Det er en ond spiral. Cellerne bliver dårligere og dårligere til at optage sukkeret, og bugspytkirtlen laver mere og mere insulin.
Bugspytkirtlen kan til sidst ikke følge med længere. Og hvis den ikke kan lave insulin nok, til at holde blodsukkeret nede, så kan det ende med, at man får type 2 diabetes.
Mangelsygdomme
Det er meget ualmindeligt, at ellers sunde og raske danskere får mangelsygdomme. Det er mest ældre mennesker, eller mennesker der er syge, der risikerer at få for lidt næringsstoffer.
I ulande som for eksempel Ghana er mangelsygdomme mere almindelige. Det er dog ikke altid man kan se, at et menneske mangler næring. Et menneske behøver nemlig ikke se skelet tynd ud, for at have en mangelsygdom. Der kan godt være energi nok i ens mad, men hvis den er meget ensidig, så får man måske ikke nok vitaminer og mineraler.
Proteinmangel
Man anbefaler, at mennesker får 45-60 procent af deres energi fra kulhydrater.
I Ghana får befolkningen i gennemsnit 77 procent af deres energi fra kulhydrater. Et gennemsnit betyder ikke, at hele befolkningen får den samme mængde kulhydrater. Dele af befolkningen vil få færre kulhydrater og andre vil få flere.
Det er især i ulande og i områder med fattigdom som for eksempel Nordghana, at befolkningen spiser mad med mange kulhydrater. Det kan være på grund af traditioner og manglende viden om sund kost. Men det skyldes også fattigdom. Mange af de billige madvarer indeholder tit mange kulhydrater i form af stivelse.
Selvom der er vitaminer og mineraler i mange madvarer, der indeholder meget stivelse. Så er det næsten umuligt at få dækket alle næringsbehov, hvis det er det eneste man spiser. Kød og fisk indeholder proteiner. Men kød er ofte dyrt. Derfor er mangel på protein et stort problem i mange ulande.
Proteiner er vigtige byggesten i menneskekroppen. Og det er især vigtigt at børn får nok protein. De skal bruge proteinerne så de kan vokse.
Proteinmangel kan i sidste ende føre til mangelsygdomme som kwashiorkor og marasmus.
Yams er en almindelig spise i Ghana, rodfrugten er fuld af stivelse. Du kan se, hvordan yams ser ud herunder.
Foto: Yefl
Kwashiorkor
Ordet kwashiorkor stammer faktisk fra Ghana. Man mener, at sygdomme opstår, hvis et barn ikke får nok protein, vitaminer og mineraler. Barnet får egentlig nok energi, men energien stammer typisk bare kun fra kulhydrater.
Proteiner er vigtige byggesten i vores kroppe. Uden de manglende byggesten, og uden vitaminer og mineraler kan kroppen ikke vokse normalt.
Det vides ikke, om drengen på billedet har kwashiorkor, men et tegn på sygdommen er, at maven bliver meget udspilet.
Foto: Jakob Nybroe – Ghana Venskab
Marasmus
Marasmus er en anden type underernæring. Forskellen på kwashiorkor og marasmus er, at her får den underernærede hverken nok protein eller nok energi fra maden.
Underernæring godt nok mest almindeligt på det afrikanske kontinent, men heldigvis ikke så almindeligt i Ghana.
Du kan se på modellen herunder, hvor mange procent af befolkningen i Ghana, der er underernærede.
Foto: Globalis.dk
Kost og sundhed
En meget udspilet mave kan være et tegn på mangelsygdommen kwashiorkor. Maven bliver udspilet fordi leveren bliver større.
Foto: Jakob Nybroe – Ghana Venskab
