Oversigt over materialet
Hands-on matematik består af et interaktivt opgaveforløb i fem faser og supplerende værktøjer: faseopgaver, værkstedsvideoer, arbejdskort og matematik begreber, samt en række artikler om udfordringer ved matematik.
Se video-tutorial til højre, om hvordan du bruger sitet.
På forsiden for dit faglige forløb har du direkte adgang til det centrale opgaveforløb. Du kan komme til materialet på 2 måder: som et samlet forløb eller gå ind i hver af de fem faser.
Hver fase har en matematikopgave. Du kan se opgaven som tekst under “faseopgaver”.
Dine værktøjer
Værkstedsvideoer giver faglige tips til fremstilling af det faglige produkt i praksis. Du kan se eksempler på, hvordan matematik kan bruges til fx egenkontrol af dit arbejde.
Der er ekstra opgaver og mere information om hver opgavefase i arbejdskort.
I matematik begreber kan du få tips til matematik begreber, som du skal kende for at løse opgaver og bruge lommeregner korrekt.
Alle matematikopgaver er knyttet til fremstilling af et fagligt produkt. De matematiske værktøjer er udvalgt, så det er viden og erfaring, du kan bruge under din uddannelse og i dit fag.
Sådan bruger du det interaktive forløb
Du kan arbejde med opgaverne i dit eget tempo, både på skolen og hjemme.
Du kan se film og opgavetekster i sammenhæng (samlet forløb) eller se hver fase for sig.
Hver opgavefase har ét emne – fx mængdeberegning. Først ser du en video. Her stiller faglæreren dig en opgave. Derefter kommer opgaven som tekst i forløbet. Du skal skrive dit svar på opgaven på et stykke papir. I en ny video gennemgår faglæreren opgaven og hvordan den kan løses. Nu er du færdig med en fase og kan fortsætte til den næste. Der er i alt fem faser med videoer, faseopgaver og resultater.
Du kommer fra trin til trin i faseopgaven ved at klikke på fortsæt. Det er muligt at pause og gå tilbage, hvis du vil gense film og tekst. Du bestemmer, hvornår du vil fortsætte forløbet.
Har du brug for at se opgaverne som print, kan du finde faseopgaven under faseopgaver. Her ligger alle opgaver som pdf til print.
Ekstra værktøj: arbejdskort
Arbejdskortene supplerer faseopgaverne. Der er et arbejdskort til hver fase. Du får flere øvelser på forskellige niveauer. Der er også en grundig gennemgang af emner, som fx rumfang og omregning fra liter til kubik.
Ekstra værktøj: matematikbegreber
Vi har samlet en række korte tekster, som svarer på nogle af de mest almindelige spørgsmål.
Teksterne er en introduktion til en række matematiske begreber og brug af lommeregner. Vi gennemgår emner som beregning af areal og kvadratrod.
Værkstedsvideoer: Faglige tips og råd
Faglæreren kommer med råd og vejledning til det praktiske arbejde. Du får tips til, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde i værkstedet eller praktikpladsen.