Økonomi

Kyllinge-producent: Det er slut med syge turbo-kyllinger

Kyllinge-producenten Danpo vil fremover kun producere langsomt voksende kyllinger.

Foto: Shutterstock

Sesilie Christophersen


21 april, 2020



Kyllinge-producenten Danpo vil fremover kun producere stærke og langsomt voksende kyllinger. De håber på, at forbrugerne vil betale de 2-3 kroner mere, som kyllingen kommer til at koste.

Danpo er Danmarks største kyllinge-producent. De er særligt kendt for lørdags-kyllingen, som du måske har hørt dine forældre tale om. De har produceret millioner af kyllinger siden 1970’erne.

De melder nu ud, at de fra udgangen af 2020 ikke længere vil producere turbo-kyllinger eller hurtigt voksende kyllinger, som de også kaldes. Dermed bliver de en af de første virksomheder i verden til at droppe turbo-kyllingen. Det skriver Politiken.

Turbo-kyllinger bliver syge og brækker benene

De fleste kyllinger, som bliver født hos Danpo, er i dag af racen Ross 308.

Ligesom der findes forskellige hunde-racer, som mennesker har avlet på gennem tiden, findes der også forskellige kyllinge-racer.

Når man avler på dyr, så får man dyrene til at parre sig og få unger. Det gør man ofte, fordi man skal bruge dyrene til noget bestemt.

Mennesker har i årevis avlet nogle bestemte egenskaber frem i kyllinger. Særligt racen Ross 308 skiller sig ud.

Det gør den, fordi den kan vokse fra at være en lille kylling, der kommer lige fra ægget til at veje 2,1 kilo på bare 33 dage.

Men det er ikke sundt for kyllingen, at den vokser så hurtigt. Det går for eksempel ud over kyllingens ben, fordi de ikke kan bære den store vægt, som kyllingen har. Mange af kyllingerne bliver også ramt af sygdomme, og dør også kort efter, at de kommer ud af ægget.

Derfor har man på Danpo nu valgt helt at stoppe med at producere kyllinge-racen Ross 308 fra udgangen af 2020. I stedet vil de producere en kylling som er mere robust, og vokser langsommere. Til gengæld kommer den til at koste 2-3 kroner mere i butikkerne.

Stor sejr for dyre-velfærd

Udmeldingen fra Danpo er de glade for hos dyreværns-organisationen Anima, som kalder nyheden en stor sejr for dyre-velfærd.

“Det er kæmpestort og måske den største sejr for dyre-velfærden herhjemme. Det er helt usædvanligt, at en producent går så meget foran lovgivningen. Jeg mindes ikke at have oplevet, at en industri-producent fjerner hele bunden af sin produktion,” siger Thorbjørn Schiønning som er kommunikationschef i Anima.

Han forklarer, at ni ud ti kyllinger som bliver solgt i danske supermarkeder er turbo-kyllinger. Danpo er derfor ude i et stort sats, fordi de er afhængige af, at supermarkederne kan sælge de langsomt voksende kyllinger.

Men noget kunne tyde på, at der er stor interesse i den mere robuste kylling. Butikskæden Lidl er allerede gået over til kun at sælge langsomt voksende kyllinger.

Bur-æg baner vejen

Hvis man sammenligner med, hvordan det er gået æg fra bur-høns, er der grund til optimisme hos Danpo. Burhøns er høns, som står tæt sammen i et bur.

Bur-æg er helt fjernet fra mange butikker i dag. I Irma fjernede man allerede buræg i 1993. I Kvickly stoppede man med at sælge buræg i 2013. Mange andre kæder sælger heller ikke bur-æg i dag.

Derimod er salget af økologiske æg og skrabe-æg steget markant på trods af, at de er dyrere end bur-æg. I 2017 stoppede Irma også med at sælge skrabe-æg, for kun at sælge økologiske æg. Det skriver TV2 Lorry.

“Vores kunder ønsker ganske enkelt ikke at købe skrabe-æg, men vægter i stedet varer, der er produceret med endnu større hensyn til dyre-velfærden. Derfor fjernede vi i sin tid bur-æg, og derfor fjerner vi nu også skrabe-æggene fra hylderne,” siger Søren Steffensen, som er direktør i Irma.

Forskellen på skrabe-æg og økologiske æg er, at skrabe-æg lægges af høns, som går frit rundt i et hønsehus, hvor der må være ni høns per kvadrat-meter. De har ikke mulighed for at komme udenfor.

Økologiske æg lægges af høns, hvor der kun må være seks høns per kvadrat-meter i et hønsehus. Hønsene har mulighed for at komme udenfor.

LÆS OGSÅ: Flere dyr nyder godt af corona-krisen.




© Copyright - seismo 2019