Gjorde skade på sig selv i flere år: Nu hjælper Amanda med at udvikle app mod selvskade

Da Amanda Bonnevie Christophersen gik i 7. klasse, begyndte hun at gøre skade på sig selv. Hun vidste ikke, præcis hvad hun havde gang i det, men hun havde brug for det. Hun havde brug for at komme ud med det, som gjorde ondt inde i hende – og det var nemmere igennem fysisk smerte.

“Det var en følelse af at være forkert og ikke være god nok.” Sådan beskriver hun, hvordan hun havde det, når hun gjorde skade på sig selv.

Det var det, som var så svært at fortælle både familie og venner. Derfor vidste de heller ikke noget.

Hun åbnede først op, da hun flyttede på Unge-Netværket. På UngeNetværket kan unge bo og få hjælp fra voksne, som kommer om eftermiddagen og aftenen. Her fortalte hun de voksne, hvordan hun havde det – at det hele gjorde ondt.

Kort efter Amanda Bonnevie Christophersen var gået ud af 9. klasse og startede på gymnasiet, blev hun indlagt på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. De voksne på UngeNetværket var bange for, at hun ville begå selvmord.

Her var hun indlagt i syv måneder. 

”Det var syv måneder, jeg godt kunne have været foruden, men det er også syv måneder, som har givet mig en helt masse,”  sådan fortæller Amanda Bonnive Christophersen og forsætter:

”I ungdomspsykiatrien mødte de mig med åbne arme. Og de gjorde, hvad de kunne. De forstod mig og prøvede at støtte mig, så meget de kunne.” 

Efter indlæggelsen flyttede hun på et bo-sted.

En app med mange løsninger

Det var fra en veninde, at Amanda Bonnevie Christophersen hørte om app’en SAFE. Veninden spurgte nemlig, om hun ville være med til at udvikle på app’en. Nu er de en lille gruppe unge, som mødes og sammen snakker om, hvad app’en skal kunne. 

App’en er lavet af Psykiatrien i Region Sjælland. Danmark er delt op i fem regioner.

App’en SAFE har nemlig en lang liste med idéer til, hvad man kan gøre, hvis man har trang til selvskade. Der er både forslag om at trykke på boble-plast, høre musik eller spise en chili.  

App’en SAFE er lavet for at give en hjælpende hånd til unge, som ikke er en del af psykiatri-systemet. Det er nemlig ikke alle unge, der ved, at det, de gør ved dem selv, er selvskade.

Amanda vidste det ikke. Hun kendte ikke til alt det med psykologer eller psykiatrien. Hendes metoder til at bekæmpe trangen til selvskade er også først kommet i løbet af årene. Og hvad der hjælper for hende, hjælper ikke nødvendigvis for andre.

For grundene til, at man gør skade på sig selv, kan være meget forskellige. Amanda Bonnevie Christophersen forklarer, at det for hende er nogle bestemte tanker:

”Det kan godt være lidt som en tvangs-handling, at jeg føler, at jeg skal straffe mig selv. Men jeg kan ikke sige, præcis hvad det er – det er noget, som bare kommer.”

Derfor skal der også være forskellige muligheder for, hvordan man kan få hjælp til at bekæmpe trangen.

“Skal man ud af selvskade, er man nødt til at blive rigtig god til at indlægge en “tænke-pause”, imellem at trangen melder sig, og til at man udfører handlingen. Jo længere tids tænkepause man får, jo større bliver chancen også for, at man kan gøre noget andet, der ikke er skadeligt.” Det forklarer Psykolog Maja Vain Gilbert fra klinikken UngTerapi.

For Amanda Bonnevie Christophersen hjælper det blandt andet at bage. For andre hjælper det sidde med et blødt tøj-dyr eller at gå en tur. 

Råd til unge fra unge

Alle idéerne til, hvad man kan gøre, kommer fra den gruppe af unge, som Amanda Bonnevie Christophersen er med i. Det er idéer, de selv har prøvet, og som virker for dem. 

At app’en bliver udviklet af unge, som selv har erfaring med selvskade, er rigtig godt. Det mener Britt Morthorst. Hun er Seniorforsker ved Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforbyggelse.

“Det er en fin ide og et godt initiativ. At den er på telefonen, er klart en fordel, for på den måde har de unge hjælpen ved siden af sig hele tiden – fordi de altid har telefonen med sig.”

Men Britt Morthorst mener også, at man skal teste app’en videnskabeligt, for at man kan være sikker på, hvordan den virker, og hvor godt den virker. Hun forklarer:

“Om app’en hjælper på dem, som er selvskadende, men ikke er i kontakt med det psykiatriske system, er svært at sige, før den er blevet testet. Altså, om den kan forebygge og støtte unge i de tidlige stadier af selvskade. Det kommer også an på, om man er direkte eller indirekte selvskadende, og om man ved det.”

En anden app, der minder om SAFE, er i gang med at blive testet af Region Hovedstaden – det kan du læse mere om her.

Hvordan ser fremtiden ud?

Amanda Bonnevie Christophersen er nu 22 år og bor stadig på bostedet, blandt andet fordi hun er selvskadende. Nu er det bare i mindre grad end tidligere. Og så har hun lært, hvad hun skal gøre for at bekæmpe sin trang, selvom det godt kan være svært.

”Jeg har jo lært en masse strategier for at undgå at gøre skade på mig selv. Men nogle gange bliver det bare for svært, og så falder man i,” forklarer Amanda Bonnevie Christophersen.

Men selvom det er svært, så arbejder hun meget med at få sat ord på psykiske lidelser og selvskade. Hun har også et mål om, at app’en skal bruges på sundhedsplatformen – men det bliver først længere ude i fremtiden. Lige nu vil hun bare gerne have, at app’en skifter navn, så den også viser, at den hjælper på angst og på uro. 

”Man behøver ikke at være diagnosticeret med alle mulige ting for at bruge app’en. Alle ved jo, at det kan være rart med noget nærvær, når man har det dårligt.” 

Hvis du gør skade på dig selv eller er bekymret for en du kender, så kan du kontakte Landsforeningen mod Spiseforstyrrelse og Selvskade på 70 10 18 18 eller Livslinien på 70 20 12 01. Du kan også skrive med dem anonymt på deres hjemmeside her eller her.

Hvis du vil læse om hjælp til selvskade, så kan du læse mere her.