De danskfaglige krav til genren logbog

Der er en række krav til, hvordan jeg skal skrive eller indtale tekster i min logbog:

Fortællertype

Jeg skriver logbogen i 1. personsfortæller også kaldet jeg-fortæller. Når jeg senere læser min logbog eller en anden person læser logbogen, så vil de eller jeg opleve identifikation. Det vil sige forstå, hvem jeg er.  

Synsvinkel

Jeg har som udgangspunkt kun indre synsvinkel i min tekst, fordi jeg kun har adgang til mine egne observationer, tanker og følelser. Jeg kan også få mulighed for at skrive med ydre synsvinkel i logbogen. Det kan jeg, hvis en anden person fortæller mig om, hvordan de har oplevet min arbejdsindsats. Jeg skriver med bagudsyn, fordi jeg skriver om begivenheder, der allerede er sket.

Argumentform

I logbogen er jeg først og fremmest objektiv i mine beskrivelse af min dag under forløbet. Det er den venstre spalte i det eksempel på en logbog, som du kan se her i teksten og i filmen. Men i mine refleksioner er jeg subjektiv, når jeg beskriver, hvordan jeg oplevede dagens udfordringer og sejre. Det er den højre spalte i det eksempel, som du kan se her i teksten og i filmen.

Sprogstil

Jeg skriver sagligt og neutralt om min dag. Jeg forsøger at skrive så præcist som muligt om mine oplevelser uden at komme med mine egne holdninger. Selv når jeg reflekterer, undgår jeg at komme med for store følelsesmæssige udtryk Skriv for eksempel:  ”Jeg har svært ved forstå, hvad min lærer ville fortælle” i stedet for ”Min lærer er pisse dårlig til at forklare selv den nemmeste opgave.”

Tidsforløb

Jeg skriver om mine oplevelser i kronologisk rækkefølge. Jeg skriver om de oplevelser, som jeg har haft i den rækkefølge de skete. Det er især tydeligt i min logbog, fordi jeg skriver dato for hver ny dag i projektet eller praktikken.

Grammatik

Jeg skriver mine udsagnsord i datid, fordi jeg skriver om noget, der er sket. Men: Jeg kan i min refleksion godt skrive i nutid, hvis der er noget, der går op for mig, mens jeg skriver i min logbog.

Sideopsætning

Jeg benytter samme sideopsætning hver gang jeg skriver i min logbog. Det gør jeg for at jeg nemt kan danne mig et overblik over min udvikling.

Udviklingslinje og konklusion

En udviklingslinje beskriver min udvikling fra projektets start til dets slutning. Jeg skriver en eller flere udviklingslinjer over min egen udvikling under projektet/praktikken. Det gør jeg, når projektet er slut, og når min logbog er færdig skrevet. Det kan bruges som en konklusion, hvor jeg kan opsummere, hvilke nye faglige såvel som sociale kompetencer, jeg har opnået.

Lyt til tekst

xxxxxxxxxxx

Hvilke genrer er der i danskfaget?

Der findes to overordnede genrer inden for danskfaget. Den ene genre er fakta og den anden er fiktion.

Faktagenren bygger på det virkelige i vores liv og verden. Det er ofte tekster, der beskriver både virkelige personer og virkelige begivenheder. Det kalder man også for sagprosa.

Journalistik hører under den overordnede genre fakta, fordi det er tekster, som handler om virkelige personer, begivenheder og steder. Fiktionstekster er fx eventyr og tekster, som forfatteren selv har fundet på.

Fakta og dens tre kategorier

Når vi snakker om faktagenren, deler vi den op i tre kategorier: Refleksion, opinion og information. Alle tre kategorier beskriver det virkelige i vores liv, men på hver deres måde. Og indenfor hver kategori er der en lang række andre genrer.

Du kan se en oversigt over de tre kategorier og deres underordnede genrer på indidansk.dk

Opinion:

At udtrykke holdning

Formålet med en tekst fra kategorien opinion er, at indholdet skal overbevise og provokere læseren. Opinion betyder mening. Når vi snakker om opinion indenfor fakta, snakker vi om en tekst, hvor journalisten eller forfatteren giver udtryk for sin egne holdninger. Altså er journalisten subjektiv og deler sit eget perspektiv eller synspunkt med læseren.

Hvad er forskellen på objektiv og subjektiv?

Objektiv: Når du beskriver noget objektivt, beskriver du det neutralt ud fra fakta og med alle aspekter af sagen.

Subjektiv: Når du beskriver noget subjektivt, beskriver du det ud fra dine personlige følelser og holdninger, og ud fra din side af sagen.

Vigtigt:

• Journalisten skal nuancere indholdet ved at være subjektiv.
• Læseren skal ikke være i tvivl om at journalisten viser sine egne holdninger.

Lyt til tekst og ordforklaring

Hvad er en artikel?

En artikel er en tekst om et aktuelt eller fagligt emne indenfor skriftlige nyhedsmedier. De helt store og dyberegående artikler læser du i aviser.

Formålet med en artikel er at informere og udbrede viden om aktuelle begivenheder. Indenfor danskfaget kan du skrive artikler i kategorierne opinion og information. Artikler bliver skrevet af journalister og er den primære del af journalistik. Layoutet på en artikel varierer alt efter om du skriver indenfor kategorien opinion eller information.

For at skrive en god artikel eller bringe en nyhed frem i forskellige nyhedsmedier, er det en god idé at bruge de 5 nyhedskriterier. Dem kan du læse om i teksten Nyhedskriterier.

(Link til tekst med de 5 nyhedskriterier – teksten står under opgaverne).

Lyt til tekst og ordforklaring

Standard layout i artikler

Spalter: I en trykt avis er artiklens tekst inddelt i spalter. Det er et andet ord for kolonner.

Vinkel: Vinklen er artiklens synspunkt. Det er ofte journalisten, der vælger artiklens vinkel. Vinklen kan også ses som en påstand eller perspektiv.  Når journalisten skal danne en vinkel, vælger journalisten de informationer, der er vigtige for at støtte journalistens bud på artiklens emne.

Rubrik: Rubrikken er artiklens overskrift. Rubrikken står øverst på artiklen og med stor skrift. Formålet med rubrikken er at fange læserens opmærksomhed. Rubrikken skal være kort og præcis. Den skal vise artiklens vinkel. Vigtigst af alt skal den sige noget om artiklen.

Underrubrik: Underrubrikken er et supplement til rubrikken. Underrubrikken er en ekstra overskrift under rubrikken. Formålet med underrubrikken er at uddybe vinklen og rubrikken. Underrubrikken må max. være 2 sætninger lang.

Byline: I en byline står der, hvem der har skrevet artiklen og hvilken dato.

Brødtekst: Brødteksten er indholdet af din artikel, lige fra artiklens indledning til dens konklusion eller afslutning.

Lyt til tekst og ordforklaring

Sproglige kendetegn ved opinionsartikler: Appelformer

Når du skriver en opinionsartikel, som fx et læserbrev, skal du ofte overbevise dine læsere til at komme over på din side eller se en bestemt sag fra dit synspunkt. Det kan du gøre ved at anvende én eller flere appelformer. Appelformerne er et værktøj til at nå ind til dine læsere med dit budskab. Der er 3 former eller måder at appellere på.

Etos: Her taler du til modtagerens/læserens morale for at skabe tillid til din sag

• Etos handler om troværdighed og ordentlighed. Du taler derfor ofte til modtagerens/læserens samvittighed. Du præsenterer dit synspunkt, så du virker til at være etisk korrekt, klog og sympatisk.

Logos: Her taler du til modtagerens/læserens fornuft

• Logos handler om den logiske og konkrete sans. Du taler derfor ofte til læserens egen fornuft. Du præsenterer dit synspunkt igennem fakta og tal, som kan dokumentere dit synspunkt. På den måde virker du til at være velinformeret og logisk.

Patos: Her taler du til modtagerens/læserens følelser

Patos handler om følelser. Du taler derfor ofte til læserens følelser i stedet for til fornuften. Du præsenterer dit synspunkt igennem sorg, vrede, glæde mm. for at påvirke din læser følelsesmæssigt.

Lyt til tekst og ordforklaring

Hvordan laver jeg et godt argument?

Et godt argument har 3 vigtige dele.

• Påstand:

Det er det, som du forsøger at overbevise andre om.

• Belæg:

Det er begrundelsen for at din påstand er korrekt.

• Hjemmel

Det er grundlaget, der danner forbindelsen mellem din påstand og dit belæg.

Eksempel på argument: Anders er den bedste spiller på sit hold.

… ’.

Lyt til tekst

Særlige ord i argumenter

Når du skal skrive dine argumenter, kan du bruge ord som disse:
Derfor, fordi, nemlig, altså, således, da, på grund af, det vil sige.

Lyt til tekst

Nyhedskriteriet: hvornår er det egentlig en nyhed?

Aktualitet

Er en nyhed, som er fremme i tiden. Indholdet i din artikel må godt komme fra en historie, som er udgivet i andre medier. De fleste nyheder er baseret på dette nyhedskriterium.

Væsentlighed

Er en nyhed, som er relevant og vigtig. Det har ofte en betydning eller konsekvens for en stor befolkningsgruppe.

Identifikation

Er at kunne leve sig ind i og kunne både forstå samt relatere til nyheden. Læseren får en oplevelse af at genkende sig selv i historien/nyheden. Indholdet i artiklen får læseren til at tænke ”Det kunne være mig”, ”Bare det var mig” eller ”Godt, det ikke er mig”.

Sensation

Er ofte en begivenhed, hændelse eller en person, som vækker følelser af fascination og chok, og på denne måde også stor opmærksomhed. I nogle medier, fylder denne type nyheder ikke så meget og på andre er det forsidemateriale.

Konflikt

Er et sammenstød eller en stridighed mellem to eller flere parter.

Lyt til tekst