Vandforsyning
Grundvand og overfladevand
I Danmark er der rent vand i vandhanen. Vandet bliver pumpet op fra undergrunden. Det kaldes grundvand. Grundvand er allerede ret rent. Det er det, fordi vandet bliver filtreret af alle de lag jord, vandet løber igennem. Rigtig mange urenheder er altså allerede blevet siet fra, når vandet løber fra overfladen, gennem jordlagene og ned til et grundvandsreservoir.
Fordi grundvandet allerede er så rent, skal det kun igennem en simpel vandbehandling. Og når vandet er blevet behandlet på vandværket, kan det sendes ud i vandhanerne. Det sker via vandledninger.
Det er bestemt ikke i alle lande, at det er så nemt at få rent drikkevand, som det er i Danmark. Mange lande har kun lidt eller slet ikke noget grundvand. I de lande må man bruge overfladevand. Overfladevand er vand fra søer og floder. Overfladevand er ikke lige så rent som grundvand. Derfor skal det igennem det man kalder for en avanceret vandbehandling. Det er dyrere og mere besværligt. Der er også lande, hvor man bliver nødt til at bruge havvand. Saltet i havvandet skal væk, før det kan drikkes.
Vandværker er dyre at opføre. Og det nytter heller ikke noget at have et vandværk, hvis der ikke er nogen vandledninger, der kan sende vandet videre. Derfor er det en udfordring at skaffe rent drikkevand i mange ulande, også i Ghana.
Vandforsyning i Danmark
I Danmark bruger vi rigtig meget vand. Cirka 100 liter om dagen per person. Omkring 30 liter bliver brugt på at skylle ud i toilettet, og omkring 40 liter bliver brugt på hygiejne som for eksempel håndvask og bade.
I Danmark kommer 99,9 procent af vores vand fra grundvand. Grundvandet kommer ind på vandværket fra en grundvandsboring. Før vandet kan komme ud i vandhanerne i de danske hjem, skal det igennem en vandbehandling. Vandbehandlingen sker på vandværket og består af nogle forskellige trin.
Du kan se en model af vandværket herunder, og læse om de forskellige trin i vandbehandlingen.
Trin 1 – Iltning
Det første, der skal ske med vandet er, at det skal iltes. Iltningen skal fjerne nogle gasser fra grundvandet for eksempel metan og svovlbrinte. Ilten gør også at stofferne mangan og jern samler sig i nogle partikler, der er så store, at de nemmere kan filtreres fra vandet. Iltningen giver vandet en bedre smag. Jern og svovlbrinte er nogle af de stoffer i grundvandet, der ikke smager ret godt. Svovlbrinte får endda vandet til at lugte af rådne æg.
Trin 2 – Filtrering
Når vandet er iltet, løber det igennem det filter, der fjerner jernpartiklerne og manganpartiklerne. Filteret er lavet af sand og sten, og nogle gange kul. Jern og mangan sidder fast på sandet og stenene når det løber gennem filteret.
Trin 3 – UV-lys
Inden vandet helt forlader vandværket, bliver det udsat for UV-lys. UV-lyset dræber mikroorganismer. Nu er vandet klar til at blive sendt ud til alle forbrugerne. Det sker ved hjælp af vandledninger.
Trin 4 – Filtrene skal renses
Filtrene skal renses for slam engang i mellem. På nogle vandværker bliver skyllevandet med slammet fra filtrene sendt i kloakken. Kloakvand bliver renset på et rensningsanlæg. Når vandet er renset, kan det blive ledt ud i naturen. Andre vandværker har et bundfældningsbassin. Bundfældningsbassinet gør, at vandværket selv kan lede skyllevandet ud i et vandløb, uden at det først skal forbi et rensningsanlæg.
Vandforsyning i Ghana
Selvom vandforsyningen i Ghana er blevet bedre, er det stadig kun cirka fire ud af ti ghanesere, der har adgang til rent drikkevand. Og det betyder altså ikke, at fire ud af ti ghanesere har en vandhane med rent vand derhjemme.
Det er især i Nordghana, at befolkningen har svært ved at få rent vand. Her er det ikke ualmindeligt, at det tager mere end 30 minutter at hente vand. Det er typisk kvinder og børn, der skal hente vand til familien. Det er hårdt arbejde at gå i bagende sol, og bære mange liter vand hjem hver dag.
Mange af de piger, der skal hente vand hjem hver morgen, kommer for sent i skole. Der er også nogen, der slet ikke kommer i skole. Det skaber ulighed mellem mænd og kvinder, når kvinderne ikke får den samme uddannelse som mændene.
Et andet problem med vandforsyningen i Ghana er, at der nogen steder er så langt til en ren vandkilde, at befolkningen drikker overfladevand.
Overfladevand er vand fra for eksempel søer og floder. Overfladevand skal renses for dyr, planter, bakterier og vira, før det er sikkert at drikke. Det kræver en mere avanceret vandbehandling end den vi bruger i Danmark.
Herunder kan du se en model, der viser, hvor mange procent af befolkningen, der har adgang til rent drikkevand i Danmark og i Ghana.
Foto: Globalis.dk
Den gule stiplede linje viser FN’s verdensmål.
Det er et af FN’s Verdensmål, at alle skal have adgang til rent drikkevand inden 2030. Og FN har opstillet nogle krav, for vandforsyning. Kravene skal være opfyldt for, at man kan sige, at et menneske har adgang til rent drikkevand.
Du kan læse mere om FN’s Verdensmål om rent vand og sanitet her.
Krav nummer 1
Et af kravene til vandforsyningen er, at vandet skal være rent. Det behøver ikke komme direkte ud af hanen. Vandet kan også komme fra en fælles vandpost, en brønd, en kilde eller være regnvand.
Krav nummer 2
Vandforsyningen eller vandkilden skal kunne give mindst 20 liter vand hver dag. Og det er per person. Derud over må vandkilden højst være 1000 meter væk, fra den der skal hente vandet.
Krav nummer 3
FN mener, at alle menneske hver dag bør have adgang til 5 liter vand til mad og drikke, og 25-50 liter til håndvask, bad, rengøring og til at børste tænder.
Vandforsyning og sanitære forhold
Nogle landsbyer har en fælles vandpumpe, andre steder er der langt til rent vand. Så må man gå til floden og hente overfladevand.