Klimaforandringer
Drivhusgasser
CO2 eller kuldioxid er en drivhusgas. Drivhusgasser er en fælles betegnelse for alle de gasser, der bidrager til drivhuseffekten.
CO2 er altså ikke den eneste drivhusgas, der findes. De mest almindelige drivhusgasser er vanddamp (H2O), kuldioxid (CO2), metan (CH4) og ozon (O3).
Alle drivhusgasserne findes naturligt i atmosfæren, der er især meget vanddamp. Drivhusgasserne holder på varmen på Jorden.
Hvis der slet ikke var nogle drivhusgasser i atmosfæren, ville Jorden være omkring 33 graders celsius koldere. Ved så lave temperaturer er der ikke mange organismer, der kan overleve. Derfor er de drivhusgasser, der findes naturligt i atmosfæren vigtige for livet på jorden.
Det er de drivhusgasser, der kommer op i atmosfæren på grund af mennesker, der er problemet.
Billedet herunder viser en flok elefanter i Nordghana. Elefanter har brug for utroligt meget vand, og de dehydrerer let. Hvis temperaturen på Jorden stiger, bliver klimaet tørrer og det er dårligt nyt for elefanterne i Nordghana.
Foto: Creative commons
CO2-udslip per person
CO2 er en af de drivhusgasser, der er i atmosfæren, på grund af menneskelige aktiviteter. Og CO2 er også den drivhusgas vi mennesker udleder mest af.
Når mennesker kører bil, producerer elektricitet eller rydder store skovområder udledes der rigtig meget CO2. Menneskabt CO2-udledning gør, at drivhuseffekten bliver forstærket, og det kan skabe klimaforandringer på jorden. Det er derfor, der er så meget fokus på at reducere udledningen af især CO2 til atmosfæren.
Det er nok ikke så overraskende, at den gennemsnitlige dansker udleder mere CO2 end en ghaneser. Herunder kan du se, hvor mange ton CO2 der udledes til atmosfæren per person i de to lande.
Foto: Globalis.dk
Det samlede CO2-udslip
Selvom Danmarks areal er meget mindre end Ghanas, og selvom der bor mange flere mennesker i Ghana end i Danmark, så er Danmarks samlede CO2-udledning alligevel større end Ghanas.
Det skyldes at Danmark er et meget rigere land, og at vi har nogle helt andre levestandarder end langt de fleste ghanesere. Rige lande med en høj levestandart kaldes for ilande og lande med en dårligere levestandart og økonomi kaldes ulande. Du kan læse mere om ilande og ulande i afsnittet med samme navn.
På modellen nedenfor kan du se, at Danmarks samlede CO2-udslip er på vej ned. Du kan også se, at Ghanas CO2-udslip er på vej op.
Foto: Globalis.dk
I takt med, at Ghana bliver rigere, og befolkningen får bedre levestandarder, så udledes der også flere drivhusgasser. Det er derfor at det er så vigtigt at udvikle bæredygtige løsninger til alle.
I Ghana får flere og flere mennesker for eksempel råd til et køretøj. Men det er ikke elbiler og biler, der kører langt på literen, der er råd til. Tværtimod er det oftest køretøjer, der udleder meget CO2.
De unge fra Yefl har været ude og filme trafikken i Tamale, og det mest miljørigtige “køretøj” er nok det lille æsel.
Klima
Planter, dyr og menneskers levevilkår er meget afhængige af klimaet. Og det kan blive et problem, hvis klimaet ændrer sig.
Det er derfor, der er så stort fokus på, at temperaturen på jorden stiger. Det gør den fordi mennesker udleder for mange drivhusgasser. Når temperaturen stiger, ændrer klimaet sig overalt, det er det, der kaldes for klimaforandringer.
Klimaforandringer kan få konsekvenser for alt liv på Jorden.
Foto: Jakob Nybroe – Ghana Venskab
Klima: Øvrige emner
Drivhuseffekten
Jordens atmosfære kan sammenlignes med ruderne i et drivhus. Solstråler, der er kortbølgede, kan godt passere glasset i drivhusets ruder. Men når de kortbølgede stråler bliver omdannet til langbølgede varmestråler, så bliver varmen holdt tilbage.
Drivhusgasserne i atmosfæren fungerer lidt ligesom drivhusets glasruder.
- Den kortbølgede stråling fra solen kan godt trænge igennem atmosfæren. Og en del af den kortbølgede stråling bliver reflekteret tilbage til rummet igen.
- Men der er også en del af den kortbølgede stråling, der bliver omdannet til langbølget varmestråling når den rammer jordens overflade.
- Varmestrålingen bliver sendt fra jorden og op i atmosfæren. En del af varmestrålingen forsvinder ud i universet, men størstedelen bliver absorberet af atmosfæren, og sendt tilbage mod jorden.
Drivhusgasserne i atmosfæren virker altså som isolering rundt om jorden, fordi de holder varmestrålingen inde.
Herubder kan du se en animation, der viser drivhuseffekten. Animationen er på engelsk.
Foto: Creative commons
Forholdet mellem den indgående og den udgående stråling kaldes strålingsbalancen.
Når atmosfæren modtager flere menneskeskabte drivhusgasser, så er der også mere varmestråling, der bliver reflekteret tilbage mod jorden. Det er det der gør, at temperaturen på jorden stiger. De drivhusgasser mennesker tilfører atmosfæren rykker altså ved strålingsbalancen.
Konsekvenser
Den globale opvarmning har konsekvenser for klimaet på hele Jorden. Det er dog meget forskelligt, hvordan klimaet vil blive påvirket i de enkelte lande.
Hvis temperaturen bliver ved med at stige, vil vi opleve vildere vejr. Nogle økosystemer vil blive ødelagt. Det vil blive sværere at dyrke afgrøder, og det kan skabe fødevaremangel. Der kan blive problemer med vandmangel. Og desuden vil havet stige i takt med, at polerne smelter.
Områder, hvor det regner meget, vil få endnu mere regn, og der hvor det er tørt, vil det blive endnu tørre.
I Nordghana er en meget stor del af befolkningen bønder. Derfor er de meget afhængige af vejrforholdene. De unge fra Yefl har filmet deres landbrug, hvor de blandt andet gror majs, ris og bananer.
Det kan du læse mere om konsekvenser ved klimaforandringer herunder.
Tørke
I Ghana betyder den globale opvarmning, at den tørre Savanne i Nordghana vil sprede sig. Og som du kan se på modellen herunder, er Nordghana allerede sårbart overfor tørke.
Foto: Globalis.dk
Befolkningen i Ghana vil for eksempel få sværere ved at dyrke afgrøder, når klimaet i Nordghana bliver tørrer.
I Ghana er en meget stor del af befolkningen beskæftiget med det, man kalder primære erhverv. Primære erhverv er erhverv, der er meget afhængige af naturens resurser. Ghaneserne er for eksempel småbønder, fiskere eller arbejder med at fælde træer og sælge tømmer. Den type erhverv er meget sårbare overfor klimaforandringer. Du kan læse mere om primære erhverv i afsnittet om erhvervsfordeling.
Der kan også blive problemer med at skaffe nok og rent drikkevand. Det er et problem i sig selv, men det kan også øge risikoen for vandbårne sygdomme som kolera og diarré, fordi befolkningen kan blive nødt til at drikke beskidt vand. I afsnittet om vandforsyning og sanitære forhold kan du læse mere om dette.
Oversvømmelse
Selvom der bliver tørt nogle steder, så kommer det generelt til at regne mere, hvis man kigger på vejret på hele jordkloden. Det kommer til at regne mere, fordi en varm atmosfære kan indeholde mere vanddamp. Og hvis der er mere vanddamp i luften, så kan der også falde mere nedbør.
Når det bliver varmere, så smelter den is, der er bundet i iskapper og gletschere rundt omkring på Jorden. Det kan gøre at havet stiger.
Danmark er et fladt land, der ikke ligger langt over havets overflade. Hvis havet stiger med en meter, kan vi få problemer med oversvømmelser. Det kan du se på kortet herunder.
Foto: Globalis.dk
I Danmark har vi fået flere kraftige regnskyl. I fremtiden kommer vi nok til at få endnu flere. Sådan bliver det i store dele af verden.
I Ghana har man regntid og tørtid. Selvom det mest bare bliver tørre i Ghana, så vil regnskyllene i regntiden måske blive endnu voldsommere, end de allerede er. Det kan skabe oversvømmelser. Når der er oversvømmelser i et land, der allerede har problemer med vandforsyning, så kan beskidt overfladevand komme til at blande sig med rent drikkevand. Du kan læse mere om rent drikkevand i afsnittet om vandforsyning og sanitære forhold. Og mere om regntid og tørtid i afsnittet om geografiske forhold.
Dyr og planter
Har du læst afsnittet om klimazoner?
Der er fire forskellige klimazoner. Den tropiske klimazone er den varmeste, herefter kommer den subtropiske klimazone, den tempererede klimazone og til sidst den polare klimazone. Ghana ligger i den tropiske klimazone, og Danmark ligger i den tempererede klimazone.
Herunder kan du se et kort, der viser klimazonerne.
Når det bliver varmere, så forskubber klimazonerne sig mod polerne. Fordi den tropiske klimazone bliver større. Det er den klimazone, der er rød og orange på kortet.
Med tiden kan det måske komme til at betyde, at Danmark kommer til at ligge i den subtropiske klimazone. Hvis det sker, så vil naturen i Danmark komme til at ændre sig. Dyr og planter, der normalt lever længere sydpå, vil kunne leve i Danmark. Og de dyr og planter vi har været vandt til at se i Danmark, vil måske blive nødt til at flytte længere nordpå.
Det er svært for de fleste dyr og planter at tilpasse sig nye levehvilkår. Især hvis ændringerne sker meget hurtigt. Derfor vil mange økosystemer nok helt forsvinde, hvis klimaet ændrer sig meget.
