Har du lyst til at bruge både dine hænder og dit hoved?
Herunder finder du tre sjove aktiviteter, til håndværk/design og billedkunst. Samtidig med at aktiviteterne er lærerige giver de også smagsprøver på materialer og teknikker indenfor de tre byggefag: Struktør, maler og snedker.
Du kan også se eller gense vores event fra 12. okt. fra en byggeplads.
Event: Erhvervsuddannelse – er det noget for dig?
Eventens temaer
Tema 1: hvordan er det at være lærling i byggeriet?
Tema 2: valg af uddannelsesretning – låser man sig fast?
Tema 3: ind i en anden verden: hvordan er det?
Tema 4: hvordan træffer man sine studievalg på en god måde?
Baggrund for arrangementet
Vi har samlet en række vejledere og unge med erfaringer som lærlinge for at få et ærligt svar på, hvad der er godt og skidt ved erhvervsuddannelserne:
De fleste unge vælger at gå videre i gymnasiet. Men hvornår kan en lærlingeuddannelse være et klogt og rigtigt valg?
- Er byggefagene noget for kvinder?
- Og for unge fra etniske minoriteter?
- Er man låst fast, når man har taget en erhvervsuddannelse? Hvilke muligheder er der for videre uddannelse?
- Hvad tjener man som faglært indenfor byggefagene? Og er der jobs?
- Hvordan er det at være lærling på en byggeplads?
Undervejs i eventen vil der være online afstemninger, hvor alle de deltagende klasser kan være med til at quizze om fordomme og realiteter i byggebranchen.
Vælg et fag du vil se nærmere på
Struktør
I denne aktivitet skal du lære at bygge i beton ligesom bygningsstruktøren.
Maler
I denne aktivitet skal du afprøve den gamle maleteknik skabelon maleri.
Snedker
I denne aktivitet skal du øve dig i nøjagtigt opmåling ligesom snedkeren
Hvad er det gode ved at tage en håndværksuddannelse?
Fællesskab: når byggeriet er bedst er fællesskab nøgleordet.
- I hovedparten af uddannelse er du på en arbejdsplads. Dag for dag kan du se
produkter blive skabt. Produkter som kunder er villige til at betale ret meget for. - Der er dage med rutineopgaver og dage, hvor du skal lave noget svært og bliver
superudfordret. - I det meste af læretiden får du løn. Ca. 8.000 kr. stigende til 18.000 kr. om
måneden på sidste år. - Både på skolen og på arbejdspladsen får du en grundlæggende viden og kunnen.
- Du lærer et fag, du kan noget. Uanset hvad du kommer til at lave resten af dit liv, kan du noget til glæde for dig selv og din familie.
Hvad med videreuddannelse?
Der er rigtig mange muligheder for uden en studentereksamen, at bygge ovenpå en faglig uddannelse i byggeriet.
- Der er 3000 AMU-kurser som er gratis efteruddannelse, f.eks. som
restaureringshåndværker, ledelse, certifikater til maskiner og de nyeste materialer. - Du kan også tage et større ansvar og blive sjakbajs for de folk du arbejder sammen med, blive sikkerhedskoordinator eller byggeleder.
- Du kan starte et firma op og blive håndværksmester. Du kan tage
kompetencegivende uddannelser lige efter svendebrevet, blive landmåler,
byggekoordinator, eller tage de 3-årige bachelor som bygningskonstruktør. - Der er også uddannelser som trætekniker, installatør mm afhængigt af dit fag.
- Med et suppleringskursus på 1,5 år på DTU kan du læse til ingeniør på baggrund af de fleste faglige uddannelser.