Økonomi

Verdens rigeste e-sport-stjerne er dansker: Se listen med Danmarks 10 rigeste gamere

Det danske hold Astralis dominerer listen over de rigeste danske esportsstjerner. Her er de til en turnering i Polen.

Foto: Michal Dziedziak/Shutterstock

Julius Tromholt-Richter


13 januar, 2020



Det er ikke nogen hemmelighed, at man i dag kan blive rig af at spille computer. Rigtig rig endda. Særligt hvis man, som spillerne på vores liste, er blandt de bedste i verden.

De har alle tjent liiidt mere, end man kan ved at gå med aviser eller sidde i kassen i supermarkedet.

Det er tilsyneladende Counter-Strike eller særligt Dota 2 man skal spille, hvis de store penge skal rulle ind på bankbogen.

Hjemmesiden Esportsearnings.com har lavet en liste over verdens rigeste e-sportsstjerner, og hvad de har tjent på at spille med i turneringer. Her er de 10 rigeste danske e-sportsstjerner.

10. Marcus ’Ace’ Hoelgaard

https://www.instagram.com/p/BreFPbFjU7C/

Præmiepenge: 4,9 millioner kroner.
Spil: Dota 2.

25-årige Ace spiller for det svenske hold Ninjas in Pyjamas (jep, det hedder de). I 2018 tjente Ace 2,4 millioner. Det var hans bedste år – indtil videre.

9. Finn ’karrigan’ Andersen

https://www.instagram.com/p/B2pgVjhh2xG/

Præmiepenge: 6,3 millioner kroner.
Spil: CS:GO (Counter-Strike: Global Offensive).

29-årige karrigan har spillet professionelt siden 2006. Han er In -game leader for det tyske hold Mousesport. Det er derfor ham, som lægger taktikken for holdet undervejs i kampene. Han har tidligere spillet for det danske hold Astralis.

8. Emil ’Magisk’ Reif

https://www.instagram.com/p/B4aj0i7BjO5/

Præmiepenge: 9 millioner kroner.
Spil: CS:GO (Counter-Strike: Global Offensive).

21-årige Magisk er en del af det populære Counter-Strike hold Astralis. Han er med sine 21 år den yngste spiller på listen. En fin bunke penge, den unge mand har skrabet sammen indtil videre.

7. Rasmus ‘MiSeRy’ Filipsen

https://www.instagram.com/p/Bgd3FkWns1o/?hl=da

Præmiepenge: 10 millioner kroner.
Spil: Dota 2.

28-årige MiSeRy spiller for det amerikanske hold Chaos. Han har spillet Dota professionelt siden 2008.

6. Lukas ’gla1ve’ Rossander

https://www.instagram.com/p/B5iQ3F4Bl49/?hl=da

Præmiepenge: 10,7 millioner kroner.
Spil: CS:GO (Counter-Strike: Global Offensive).

24-årige gla1ve er en del af det populære Counter-Strike hold Astralis. Her er han holdets in-game leader. Det er derfor ham, som lægger taktikken for holdet undervejs i kampene.

5. Nicolai ’dev1ce’ Reedtz

https://www.instagram.com/p/BzfUGRfhJSe/?hl=da

Præmiepenge: 11,5 millioner kroner.
Spil: CS:GO (Counter-Strike: Global Offensive).

24-årige dev1ce er en del af det populære Counter-Strike hold Astralis. Her har han spillet siden holdets begyndelse i 2013. Han er kendt som en af de bedste CS:GO-spillere nogensinde.

4. Peter ’dupreeh’ Rasmussen

https://www.instagram.com/p/B6EPVuTlNm2/?hl=da

Præmiepenge: 11,8 millioner kroner.
Spil: CS:GO (Counter-Strike: Global Offensive).

26-årige dupreeh er en del af det populære Counter-Strike hold Astralis. 2018 var et særligt godt år for Astralis og dupreeh, da han her kunne sætte 4,9 millioner kroner ind på kontoen.

3. Andreas ’Xyp9x’ Højsleth

https://www.instagram.com/p/B6EPWJejARR/?hl=da

Præmiepenge: 11,8 millioner kroner.
Spil: CS:GO (Counter-Strike: Global Offensive).

24-årige Xyp9x er en del af det populære Counter-Strike hold Astralis. Navnet ’Xyp9x’ fandt han på, ved at trykke på tilfældige knapper på sin computer.

2. Andreas ’Cr1t-’ Nielsen

https://www.instagram.com/p/B26pyYmjzC7/?hl=da

Præmiepenge: 13,2 millioner kroner.
Spil: Dota 2.

23-årige Cr1t- spiller for det amerikanske Dota 2-hold Evil Geniuses. I 2018 tjente han 4,3 millioner kroner. En udmærket årsløn.

1. Johan ’N0tail’ Sundstein

https://www.instagram.com/p/B7A0_F8BkhY/?hl=da

Spil: Dota 2.
Præmiepenge: 46,3 millioner kroner.

25-årige N0tail spiller for holdet OG. Han er ikke bare den danske e-sportsspiller, der har tjent mest i Danmark. Han er den e-sportsspiller, der har tjent mest i hele verden. Sejt gået af den 25-årige dansker.

Man skulle måske have spillet mere computer?

Der er endnu ikke nogle piger på top10. Den højest placerede danske pige er Michaela ‘mimimicheater’ Lintrup. Hun har tjent 105.000 kroner på at spille CS:GO. Måske bliver du, eller en du kender, den første pige på top10?




© Copyright - seismo 2019