Tema om EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik

Krig i Europa og Danmark uden forsvarsforbehold – hvad nu?

Debat direkte fra Glostrup bibliotek den 2. okt. 2023.

Debatten kan ses her (blev afholdt 2. okt. 2023)

Paneldeltagere:

Jakob Wind, landsformand for Europæisk Ungdom
Mathias Niebuhr, distriktssekretær i DSU Nordsjælland og EP-kandidat for Socialdemokratiet
Mads Engelund Larsen, hovedbestyrelsesmedlem og formand for det politiske udvalg hos DF Ungdom

Moderator:

Sanne Wiedemann – Skoleleder på Amager Lilleskole

Forsvarsforbeholdet

Den 24. februar 2022 kom der krig i Europa, da Rusland invaderede Ukraine.

Før krigen i Ukraine havde der ikke været krig i EU siden 2. Verdenskrig.

Ruslands invasion af Ukraine endte med at føre til en folkeafstemning i Danmark. Her skulle vi afgøre, om Danmark skal være med i EU’s samarbejde om forsvar og sikkerhed.

Folkeafstemningen blev afholdt den 1. juni 2022, og vi stemte ja til, at Danmark skulle afskaffe det såkaldte forsvarsforbehold. Det betyder, at vi nu er med i EU’s fælles forsvarssamarbejde.

Forsvarsforbeholdet er et af de fire EU-forbehold, som Danmark har haft siden 1993. Danmark har blandt andet også euroforbeholdet, som betyder, at vi ikke har indført euroen som valuta.

Forbeholdene er en aftale mellem Danmark og de andre EU-lande om, at Danmark ikke deltager i visse dele af EU’s samarbejde.

Alle EU-medlemslande samarbejder på en række politiske punkter. Dog kan et land godt sige, at der er nogle af punkterne, hvor det ikke vil være en del af samarbejdet.

Når forsvarsforbeholdet er blevet fjernet, betyder det, at Danmark nu arbejder sammen med resten af EU på områderne sikkerhed og forsvar.

Blandt andet kan Danmark nu deltage i EU’s militære aktioner. Det er aktioner, hvor EU sender soldater til et land uden for EU, hvor der er ustabilitet. Det kan være efter en krig i landet. Her hjælper EU med at bevare freden og bygge landet op igen.

At forsvarsforbeholdet ophører, betyder også, at Danmark kan være med til at købe militær teknologi og våben sammen med de andre lande i EU.

Danmark er også med til at bestemme, hvor EU skal lave militære aktioner. Dog er Danmark ikke forpligtet til at bidrage med soldater til EU’s militære aktioner. Danmark bestemmer selv fra gang til gang, om vi vil deltage med soldater. Det skal politikerne i Folketinget afgøre.

Men hvor meget skal Danmark engagere sig i EU’s militære aktioner? Og hvad bør EU’s rolle være, når lande i Europa bliver invaderet?

Det er nogle af de spørgsmål, som ungdomspolitikere og repræsentanter fra ungdomsorganisationer diskuterede den 2. oktober.

Tidligere afholdte debatter

Hvad nu hvis?

Fra 9. maj 2022 på Slotshaven Gymnasium i Holbæk

Hvad skal jeg stemme?

Fra 12. maj 2022 på biblioteket i Nykøbing Falster

Handler forsvarspolitikken om Putin og Ukraine?

Der er rigtig mange spørgsmål, som man med god grund kan stille, når det handler om forsvarsforbeholdet. Derfor har vi på Seismo sat os for at be- eller afkræfte nogle af de myter, der er omkring forsvarsforbeholdet.

Noget der bliver diskuteret meget er, om Danmark vil kunne ende med at blive en del af en EU-hær, hvis vi mister forsvarsforbeholdet. Men hvad er egentlig op og ned omkring EU-hæren? Bliver vi en del af en EU-hær i fremtiden eller er det bare en myte?