Online

Se tallene: Hvilket computerspil er verdens største?

E-sport bliver mere og mere populært i verden. Hvilket spil var det største i 2019?

Foto: Lucie Liz/Pexels

Julius Tromholt-Richter


3 januar, 2020



E-sport bliver mere og mere populært. Men hvilket spil er egentlig det største? Se tallene og bedøm selv.

Det går kun én vej for e-sport. Og det er frem.  

2019 var nemlig et ret vildt år for e-sport. Der var flere seere, større turneringer og flere præmiepenge end nogensinde før. Men hvilket spil er egentlig det største og mest populære?

Er det klassikere som Dota 2, Counter-Strike (CS:GO) eller League of Legends? Eller er det klassens nye dreng Fortnite, som er det største spil i verden?

Det har hjemmesiden TheLoadout forsøgt at svare på.

Hvordan måler man?

Det er svært at afgøre, hvilket spil er det største. Det kommer nemlig an på, hvordan man måler det. Er det antal turneringer? Antal seere? Eller hvor mange penge man kan tjene på det?

Hvis vi tager de fire største spil, så ser tallene sådan her ud for 2019.

League of Legends
Antal turneringer: 45.
Mest sete turnering: League of Legends Worlds med 3,9 millioner seere.
Præmiepenge: 61 millioner kroner.

Counter-Strike
Antal turneringer: 34
Mest sete turnering: IEM Katowice Major med 1,2 millioner seere.
Præmiepenge: 119 millioner kroner.

Dota 2
Antal turneringer: 24
Mest sete turnering: The international med 2 millioner seere.
Præmiepenge: 313 millioner kroner.

Fortnite
Antal turneringer: 22
Mest sete turnering: Fortnite World Cup med 2,2 millioner seere.
Præmiepenge: 436 millioner kroner.

Som du kan se, så er der klart flest penge i Fortnite og Dota 2. Dota 2 havde den største enkelte præmiepulje til en turnering i 2019.

Til Dota 2 turneringen The International kunne vinderholdet nemlig tage 101 millioner kroner med hjem. Det blev derfor den største præmiepulje nogensinde i e-sport. Præmien bliver så stor, fordi det er brugerne, som lægger en stor del af pengene. Når man køber noget i spillet, går en procentdel af købet nemlig til præmiepuljen i årets største Dota 2 turnering.

Men der er flest seere og turneringer i League of Legends. Så det er klart det mest populære spil i verden. I 2019 slog spillet rekorden som den mest sete e-sportsbegivenhed nogensinde. Det skete til League of Legends Worlds, som havde 3,9 millioner seere.

Hvilket spil synes du, er det største?

Vis resultater

Indlæser ... Indlæser ...



© Copyright - seismo 2019