Regnbuen over EU: LGBTQ+-rettigheder i EU?
Introduktion
EU siger, at alle borgere skal have lige rettigheder – uanset hvem de elsker, eller hvordan de identificerer sig. Alligevel er virkeligheden ikke den samme i hele Europa.
I de senere år har lande som Polen, Ungarn og Rumænien været centrum for en intens debat om LGBTQ+ personers rettigheder. Her har politiske beslutninger, lovgivning og offentlige kampagner skabt bekymring hos både aktivister, EU-politikere og internationale organisationer.
EU har svaret igen med retssager, økonomiske sanktioner og strategier som LGBTIQ Equality Strategy 2020–2025. Men hvor langt rækker EU egentlig, når medlemslande går i en anden retning?
På denne temaside samler vi artikler og videointerviews, der undersøger, hvad der sker, hvorfor det sker – og hvor langt EU egentlig kan gå for at sikre rettigheder i sine medlemslande.
Artikler
Hvordan kan EU beskytte LGBTQ+-borgere
I EU skal alle borgere behandles lige. Men i flere EU-lande oplever LGBTQ+-personer stadig love og politiske beslutninger, der kan gøre hverdagen mere usikker. Her får du et overblik over, hvilke værktøjer EU har, og hvordan EU har reageret.
LGBTQ+-rettigheder under pres i Ungarn
I Ungarn er kampen for LGBTQ+-rettigheder blevet sværere de seneste år. Nye love har begrænset transpersoners rettigheder, gjort adoption vanskeligere for regnbuefamilier og forbudt Pride-marcher. Men samtidig vokser støtten til LGBTQ+ i befolkningen.
Da Polen erklærede sig LGBTQ+-fri
I 2019 begyndte flere lokale myndigheder i Polen at erklære sig som såkaldte LGBTQ+-fri zoner. Det skete via politiske beslutninger og erklæringer, der sendte et tydeligt signal: LGBTQ+-personer og deres familier var ikke ønskede.
