Politik

Regeringen sætter penge af til udsatte børns sommer

Sommeraktiviteterne er for børn mellem 6-17 år.

Foto: Jill Wellington/Pexels

Nanna Hein


10 juni, 2020



En aftale i Folketinget vil give penge til at give udsatte børn en god sommer.

Regeringen og et flertal i Folketinget er blevet enige om, at der skal gives 220 millioner kroner til udsatte børn.

De 220 millioner kroner skal bruges til sommer-aktiviteter for udsatte unge i alderen 6-17 år. Sådan skriver DR.

Det er partierne Socialdemokratiet (som sidder i regeringen), Radikale Venstre, Socialistisk Folkepart (SF), Alternativet, Enhedslisten, Venstre, Liberal Alliance, De frie grønne løsgængere og Fremad, som er blevet enige om den nye aftale. 

En god sommer 

Under corona-krisen har en gruppe børn og unge været ekstra hårdt ramt. Det er de udsatte børn. Og det er dem, som regeringen vil hjælpe til at få en bedre sommer.

De udsatte børn er børn, hvor deres forældre for eksempel kan være alkoholikere eller psykisk syge. 

At de udsatte børn kan komme ud i sommeren, er social- og indenrigsminister Astrid Krag fra Socialdemokratiet glad for. Til DR fortæller hun, at det er godt, at flere unge kan få et puste-rum her til sommer. 

”Det kan være familier, hvor der har været øget vold, hvor alkohol-misbrug er blusset op igen, eller forældre, der har været psykisk sårbare, hvor børn har skullet være mere voksne end godt er,” siger hun til DR

Da Danmark blev lukket ned i midten af marts, var eksperterne også ude og sige, at det ville gå ud over de udsatte børn. Det kan du læse mere om her.

Hvad skal pengene bruges til?

De 220 millioner kroner skal blandt andet gå til at gøre nogle af årets sommer-lejre større – så der er plads til flere børn, forskellige sportscamps og forskellige andre fritids-aktiviteter i de danske kommuner

Ligesom ministeren er Trine Torp også glad for aftalen. Hun er social-ordfører for Socalistisk Folkeparti (SF)- Det er derfor hende, som udtaler sig på vegne af partiet om social-politiske emner.

“Det er ikke en naturlov i alle familier, at man har råd til at leje et sommerhus eller tage på camping. Men det betyder rigtig meget at have en god oplevelse sammen og noget at se frem til. Måske især lige nu. Derfor er det vigtigt, at endnu flere udsatte børn og deres familier nu får chancen for gode og sjove sommeraktiviteter i løbet af sommeren eller for at komme afsted på ferielejr,” siger hun i en presse-meddelelse

LÆS OGSÅ: Har du drukket mindre under corona-krisen? Så er du ikke alene.




© Copyright - seismo 2019