Klima - en verden i krise
Politikerne enige: Nu er planen for at hjælpe klimaet endelig klar
Det var en flok glade politikere, som kunne præsentere den nye klima-plan.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Sent søndag blev partierne enige om en ny klima-plan. Vi skal blandt have to nye energi-øer.
Hvad har du brugt din søndag på?
De fleste har nok holdt weekend og slappet af.
Sådan har det ikke været for politikerne. De har nemlig brugt weekenden på at forhandle med hinanden. De skulle nemlig blive enige om en plan for klimaet.
Og det blev de så sent søndag. Det skriver Klima-, Energi- og forsyningsministeriet.
Vi giver dig overblikket over den nye klima-plan.
Hvad er det for en klima-plan?
I december sidste år fik Danmark sin første klima-lov.
Her blev et flertal af politikerne i Folketinget enige om, at vi i Danmark skal sænke vores udledning af drivhus-gasser som for eksempel CO2.
Drivhus-gasser
- Når vi udleder drivhus-gasser som CO2, så er de med til at varme Jorden op. Og så oplever vi klima-forandringer.
- Drivhusgasserne kommer fra mange forskellige steder. Når køer bøvser, kommer der metan ud i atmosfæren. Når der bliver brændt kul eller olie af – eksempelvis når vi flyver eller kører i bil – så bliver der udledt CO2. Og faktisk udleder du også CO2, når du trækker vejret.
Dengang blev partierne enige om, at Danmark skal sænke CO2-udledningen så meget, at vi i 2030 udleder 70 procent mindre CO2 og andre klima-gasser, end vi gjorde i 1990.
Det er ret meget. Fra 1990 til 2017 har Danmark mindsket CO2-udledningen med 32 procent. Så på 27 år er vi kommet næsten halvvejs mod de 70 procent. Men nu har vi kun 10 år til at nå de sidste 38 procent. Derfor skal vi have fart på.
Hvordan vi helt præcist skal nå de 70 procent, blev politikerne ikke enige om i december. Det skulle de nemlig først forhandle om.
I maj kom regeringen, som er Socialdemokratiet, med et forslag til en klima-plan – også kaldet et udspil. Det er det udspil, som partierne har forhandlet ud fra. Alle partierne havde deres egne forslag til klima-planen. Så de skulle forhandle en del for at blive enige.
Og det blev de altså i går søndag nat.
Er den nye aftale så nok?
For at nå målet, skal Danmark i alt sænke udledningen af CO2 med 19 millioner ton i 2030. Nattens aftale mindsker udledningen med 3,4 millioner ton.
Så der er lang vej igen.
Derfor er den nye aftale bare den første af mange. Der vil senere komme andre klima-planer. Men den nye plan er en start.
Politikerne var i hvert fald tilfredse med den nye aftale, da de præsenterede den i nat.
Blandt andre Alternativets leder Josephine Fock:
”Vi kan godt tillade os at være stolte i Alternativet i dag. Det er kun lidt over halvandet år siden, at vi var de eneste, der sagde 70 procent CO2-reduktion i 2030. Og nu udmønter det sig i konkrete klima-handlingsplaner,” siger hun ifølge TV2.
De 3,4 millioner ton er en god start. Det sagde klima-minister Dan Jørgensen:
”Det svarer til udledningen fra alle borgerne i Aarhus – blot for at sætte det i perspektiv,” siger Dan Jørgensen fra Socialdemokratiet på et presse-møde.
Det er regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, De Konservative, Enhedslisten, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti (SF) og Alternativet, som er blevet enige om den nye aftale.
Hvad står der i aftalen?
Der er mange detaljer i den nye klima-plan. Vi har samlet et par af de vigtigste.
Noget af det, som er blevet diskuteret allermest, er, om der skulle laves CO2-afgifter eller ej. Hvis der er CO2-afgifter, betyder det, at der skal betales penge, når et firma eller en person udleder CO2. Jo mere der udledes, jo flere penge skal man betale til staten. På den måde vil man prøve at presse folk til at udlede mindre CO2.
I regeringens forslag til en klima-plan fra maj var der ikke CO2-afgifter. Men flere af partierne ville gerne have, at der skulle være en CO2-afgift i den nye klima-plan. Og det er der kommet. Politikerne vil dog ikke have, at hver person i Danmark samlet set skal betale flere penge til staten, end vi allerede gør. Hvordan de nye afgifter helt præcist skal fungere, skal partierne forhandle om igen til efteråret.
Ja – det tager lang tid at lave sådan nogle aftaler.
Der skal også oprettes to energi-øer. Den ene ø skal være kunstig og ligge i Nordsøen. Den anden skal ligge på Bornholm. Øerne skal producere energi via hav-vind. Øerne vil være færdige i 2030.
Derudover skal færre private personer have gas-fyr eller olie-fyr derhjemme. Der vil også komme flere lade-stationer til el-biler.
Der bliver også lavet en pulje af penge, som skal støtte teknologi, som i fremtiden kan hjælpe med at indfange CO2 – altså holde på det, så det ikke ryger ud i atmosfæren.
Her kan du læse flere af de nye tiltag i klimaplanen.
LÆS OGSÅ: Baggrund: Paris-aftalen: Hvad går den ud på – og kan vi nå at redde klimaet?
