Pernille græd, fik kvalme og blev svimmel: ”Jeg vidste ikke, hvad matematikangst var”

Når der var matematiktime i folkeskolens yngste klasser, sad Pernille Hjorth typisk under et jakkestativ ude på gangen og græd. Tallene gav ikke mening for hende. Hun kunne ikke slippe følelsen af, at hun var forkert.

Fra tredje klasse fik hun en ny vane. Hun gik ud på skolens trappeskakt og smed sin matematikbog ud over gelænderet.

”Jeg kastede den højt oppefra og helt ned på jorden. Så gik jeg ned og hentede den og gjorde det igen. Det kunne godt stå på i lang tid. Det var min måde at komme igennem timerne på.”

Lige siden dengang har 28-årige Pernille Hjorth haft et svært forhold til tal og matematik. Uanset hvor meget hun prøvede, kunne hun ikke forstå, hvad lærerne forsøgte at forklare. Matematikken førte altid til ubehagelige følelser.

”Jeg havde kvalme, hjertebanken, blev svimmel, fik svært ved at trække vejret og græd. Mine øjne begyndte at løbe, og jeg kunne ikke kontrollere det. Jeg havde bare sådan en ubehagelig følelse i kroppen.”

Dengang kunne hun ikke sætte ord på, hvad hun oplevede. I dag ved hun, at det hedder matematikangst.

Det er følelser af anspændthed, ængstelse og frygt, når man møder matematik. Matematikangst kan ramme folk forskelligt. Men når det er slemt, kan det ødelægge ens forhold til matematik. Og det kan styre, hvilken uddannelse og hvilket job man tør kaste sig ud i. Læs mere om matematikangst her.

Følelsen af at være forkert

Man kan godt føle matematikangst, selvom man får 12-taller i matematik. Men for Pernille Hjorth var selv enkle regnestykker i folkeskolen en stor udfordring.

Hun fik masser af hjælp af sine forældre derhjemme, men det virkede ikke. Og for hende blev matematik forbundet med noget ubehageligt.

”Jeg tror, det handlede om den manglende forståelse i skolen og følelsen af at være forkert. Jeg kan huske, at min lærer altid sagde til mig: ’Du blokerer.’ Og det tror jeg også, jeg gjorde, men ikke med vilje. Det gjorde det bare endnu værre, for jeg ville faktisk virkelig gerne.”

I 9. klasse på efterskole havde hun en bedre oplevelse med matematikken. Det førte til, at hun fik 7 til eksamen. Hun startede i 10. klasse, men fandt hurtigt ud af, at hun hellere ville gå i gymnasiet.

På det tidspunkt var der kun plads i en klasse, der havde matematik på A-niveau.

”Det ville have været bedre for mig, hvis jeg havde skiftet klasse, da det var muligt efter et halvt år. Men dengang prioriterede jeg vennerne i klassen og blev.”

Det betød tre lange år med svær matematik.

Matematik på højeste niveau

I gymnasiet lavede hun sine opgaver sammen med vennerne i en studiegruppe. Hun var åben over for sin lærer om, at hun havde store problemer med at forstå stoffet, og at hun ikke lavede opgaverne alene. Men hun afleverede alt, hvad hun skulle.

På et tidspunkt fik hun også mulighed for at gå fra med en ekstra matematiklærer i timerne, som skulle støtte hende én til én. Men lige meget hjalp det.

”Jeg forstod det bare ikke. Måske kan du vise mig det, og så kan jeg gøre det én gang. Men fordi jeg ikke forstår det, så har jeg glemt det i løbet af ingen tid,” forklarer hun.

Matematikangsten blev endnu stærkere, end den havde været i folkeskolen.

”Først tænkte jeg, hvad i alverden er det her? Jeg begyndte at hyperventilere og måtte forlade rummet. Når min lærer en sjælden gang tog mig op til tavlen, så brød jeg sammen bagefter og måtte gå ud og græde. Jeg ved, at han gjorde det af god vilje, fordi han tænkte: ’Det kan du godt’. Men når man står der foran hele klassen, og man faktisk virkelig ikke kan, så er det skrækkeligt.”

Kan man være talblind?

Det var omkring det tidspunkt, at Pernille Hjorth fik mistanke om, at hun kunne være talblind. Ligesom ordblinde har meget svært ved at læse, har talblinde meget svært ved tal og matematik – læs mere om det her.

Hun så nogle af tegnene på talblindhed hos sig selv. Hun har problemer med simple regnestykker. Hun har så svært ved at aflæse ure, at hun kun bruger digitalure. Hun har dårlig fornemmelse for både tid og sted.

Hun fik at vide, at gymnasiet ikke kunne hjælpe hende til at blive testet for talblindhed. Det ville blive dyrt, hvis hun selv skulle betale for en test. Og på det tidspunkt var gymnasiet snart overstået, så hun valgte det fra.

”Min dansklærer har senere fortalt mig, at på grund af mig har hun sørget for, at man nu kan blive testet for talblindhed på gymnasiet. Og der er kommet mere fokus på det som et virkeligt problem.”

Matematik på A-niveau endte med 02 i årskarakter både skriftligt og mundtligt. Den skriftlige eksamen dumpede hun. Men til den mundtlige trak hun et af de lettere emner og endte med et 4-tal.

”Det har hjulpet mig, at jeg har været dygtig til næsten alle andre fag ud over de naturvidenskabelige. Det har nok gjort, at jeg ikke har mistet troen på mine egne evner.”

Livet efter matematikangst

I dag har hun en uddannelse i psykologi og sundhedsfremme fra universitetet, og hun leder efter job.

”Men jeg sorterer alt fra, hvor der står, at man skal være talstærk. Jeg kan stadig få fysisk ubehag ved tal. Men det er ikke lige så slemt længere, fordi jeg ikke står over for matematik i hverdagen. Men det er et problem, når jeg skal bruge NemID,” griner hun.

”For nogle vil det måske være rart at høre, at man sagtens kan leve et godt liv og få uddannelse og job uden at have ubehagelige oplevelser med matematik i sin hverdag. For mig har det hjulpet at adskille min identitet fra problemerne med matematik. Ja, jeg har svært ved matematik, men det siger ikke noget om, hvem jeg er.”

Hvis du har ubehagelige følelser, når du skal lave matematik, så læs 8 råd om matematikangst fra en ekspert her.