Danske værdier

Nye ord i ordbogen: Sådan påvirker corona-krisen vores sprog

På fredag tilføjes 634 nye ord til Den Danske Ordbog.

Foto: Stas Knop/Pexels

Nanna Hein


18 juni, 2020



På fredag tilføjes nye ord til Den Danske Ordbog. Nogle af dem er allerede blevet afsløret. Og de viser, at corona-krisen også har påvirket vores sprog.

Den Danske Ordbog

  • Både ord, betydninger og vendninger bliver optaget i ordbogen. 
  • Nogle gange bliver ord også taget ud af ordbogen, hvis de næste ikke bliver brugt længere.
  • Sidst der blev tilføjet nye ord var i marts. Der tilføjede man 779 nye ord. 
  • På fredag kan du se alle de nye ord på ordnet.dk

Kilde: Ordnet.dk

Engang imellem bliver der skrevet nye ord ind i Den Danske Ordbog – den store oversigt over ordene i det danske sprog. På fredag bliver der tilføjet nye ord. Og denne gang er det en helt usædvanlig liste.

Hele 33 af de nye ord har noget med corona-krisen at gøre. Det gælder ord som smitte-kæde, video-møde og afspritning. Sådan skriver Politiken

Den Danske Ordbog

Det er det Danske Sprog– og Litteraturselskab, som bestemmer, hvad der skal stå i Den Danske Ordbog. Ordbogen indeholder nu over én milliard ord. Den bliver opdateret to-tre gange om året.

Her er de nye corona-ord

33 ord, som har forbindelse til corona-krisen, kommer med i ordbogen på fredag:

  • Afbødning
  • Afspritning
  • Corona
  • Coronavirus
  • Dødelighedsrate
  • Dødsrate
  • Flokimmunitet
  • Forsamlingsforbud
  • Infektionsmedicin
  • Infektionsmedicinsk
  • Infektionsrate
  • Influenzasymptom
  • Krisehåndtering
  • Mortalitetsrate
  • Opholdsforbud
  • Pandemisk
  • Podepind
  • Priktest
  • Selvtræne
  • Smittekæde
  • Smitteopsporing
  • Smittespredning
  • Smittetal
  • Smittetilfælde
  • Smittetryk
  • Superspreder
  • Svælgprøve
  • Sygdomstilfælde
  • Videomøde
  • Virusudbrud
  • Værnemiddel
  • Zoneforbud

På fredag den 19. juni bliver ordbogen opdateret igen, og ændringerne kan man se på hjemmesiden ordnet.dk. Denne gang får ordbogen 634 nye ord, 29 nye betydninger og 10 faste udtryk.

Nye ord til ordbogen 

Et ord får en ny betydning, når man har vurderet, at det kan betyde flere ting. For eksempel betyder ordet skat både en penge-skat, men det er også noget, man kan kalde sin kæreste. Hvis man fandt en ny måde at bruge ordet skat på, ville ordet få endnu en betydning i ordbogen.

Det særlige ved denne omgang af tilføjelser er, at der er mange nye ord på listen. Mange af dem er corona-ord. 

De nye corona-ord er blevet brugt meget. Det kan eksperterne se både i både de danske medier, men også når de undersøger, hvilke ord folk søger på online.

Normalt går der et stykke tid, før et nyt ord får plads i ordbogen. Men denne gang er det gået ret hurtigt.

Sanni Nimb er ledende redaktør på Den Danske Ordbog. Ifølge hende lader man alle de nye ord blive en del af ordbogen, så borgerne kan få en bedre forståelse for deres tid. For eksempel er der mange, der har søgt på ordet flok-immunitet. Det kan du læse mere om, hvad ordet betyder her.

Derfor giver det god mening, at have det ord med i ordbogen, så folk både nu og fremtiden kan finde ud af, hvad det præcist betyder.

”Vi har valgt at bryde det almindelige princip om ikke at optage ord så hurtigt, fordi vi vurderer, at der er et særligt stort behov. Det er en overvældende situation, vi står i, og den har skabt en række ord, som der er brug for at kunne slå op,”  forklarer Sanni Nimb til Kristlig Dagblad

Men ikke alle de nye ord har noget med corona-krisen at gøre. Den Danske Ordbog tilføjer blandt andet også ordene gintonic, nanbrød og tacoskal

LÆS OGSÅ: Slut med at bruge sjældent dyr i kinesisk medicin.




© Copyright - seismo 2019