Ny tang-loppe har fået navn efter mængden af plastik i dens mave

Er man i tvivl om, hvor meget plastik der flyder rundt i havene, har forskere nu fundet endnu et tegn på, at det står slemt til.

Forskere fra Newcastle University har nemlig fundet en ny tang-loppe, som man ikke tidligere har kendt til, i Marianergraven mellem Japan og Filippinerne. Med et hul ned i hav-bunden på næsten 11 kilometer, er Marianergraven havets dybeste punkt.

En ny art er som regel en spændende opdagelse for de fleste dyre-forskere, men dette lille dyr vækker en smule bekymring.

Tang-loppens mave er nemlig så fyldt med mikro-plast, at forskerne har døbt den derefter. Den har fået navnet Eurythenes Plasticus. Det skriver Ekstra Bladet.

Plastik fra sodavands-flasker

Typen af plastik i tang-loppens mave kommer fra sodavands-flasker. Og det bekymrer Bo Øksnebjerg, som er general-sekretær i Verdensnaturfonden.

“Det er bekymrende, at man selv på det fjerneste sted på kloden, man kan forestille sig, finder dyr med plastik i kroppen,” siger han.

Han forklarer, at plastik-flaskerne bliver opløst af bølger i havet og af solen. Derefter ender det på bunden af havet, og her bliver det spist af tang-loppen.

I værste fald kan tang-loppen dø, fordi den ikke kan fordøje mikro-plasten. Det samme gør sig gældende for andre arter i havene som sild, torsk og krebs.

508.000 døde krebs-dyr

Netop krebs-dyr er hårdt ramt af plastik-affald. På ø-gruppen Cocosøerne dør eremit-krebs i massevis. Eremitkrebs er små krebsdyr, som kravler rundt på stranden og i vandkanten. Deres bagkroppe er så bløde, at de kryber ind i gamle sneglehuse og bruger dem som bolig og beskyttelse.

Strandene på Cocosøerne, som ligger i Det Indiske Ocean, er fyldt med så meget plastik-affald, at 508.000 eremitkrebs er døde af det. Det viser en undersøgelse lavet af forskere fra University of Tasmania i Australien.

Eremitkrebsene dør blandt andet, fordi de tror, at de kan bo i plastik-kopper i stedet for gamle sneglehuse, som ellers er deres naturlige hjem. Når de kravler ned i koppen, kan de ikke komme op igen, og kort tid efter dør de.

Men for at gøre ondt værre, har det faktisk en dobbelt-effekt. De døde eremitkrebs udsender nemlig et lugt-signal til andre eremitkrebs om, at et sneglehus er blevet ledigt. Derfor kravler andre krebsdyr ned i koppen og dør også.

Man ved ikke, præcis hvor meget plastik, der er i havene. Men i en undersøgelse fra 2015 vurderer forskere, at otte millioner ton plastik ender i havene hvert år.  Det svarer til, at en skralde-bil tømmer hele sit læs ud i havet hvert eneste minut.