Medieforsker: Jo, unge vil gerne læse nyheder, men formen skal tilpasses – ikke indholdet

Interesserer de unge sig for nyheder og samfundet? De sidder jo bare med næsen i de sociale medier hele dagen.

Den ældre generation har altid været bekymret for den kommende. Færre og færre unge får nyheder via print eller TV. Kun 31 procent af de unge mellem 15-29 år får dagligt nyheder fra TV’et. Det viser DR’s medieforskning fra 2017.

Men betyder det, at de unge ikke interesserer sig for nyheder?

Nej. De unge interesserer sig også for nyhederne. Men formen skal tilpasses målgruppen. Det forklarer Dennis Christensen, som er chef for DR Medieforskning, som hvert år kortlægger danskernes medievaner via en stor undersøgelse.

Der er mange, som kæmper om de unges opmærksomhed

Generelt er unge lige så nysgerrige på, hvad der sker ude i verden, som voksne er. Men når man er ung, så er der meget andet, som også fylder.

”Blandt de unge mellem 15-24 år kan vi se, at interessen for nyheder er der. Men den er under pres, fordi der er ekstremt meget andet at beskæftige sig med,” forklarer Dennis Christensen.

Nutidens mediebillede har givet de unge uanede mængder af underholdningstilbud som streaming, sociale medier og podcasts. Nyhederne er derfor i stor konkurrence om de unges opmærksomhed.

Derudover er 15-24 en alder, hvor der generelt sker meget i livet. Derfor er fokus ofte på andet, end de daglige nyheder. Det forklarer Aslak Gottlieb, som er journalist og forfatter til bogen ”Engagementskriterierne,” som handler om det at formidle nyheder til unge.

“Men det er klart, at der er en fase, hvor man som ung er ved at udvikle sin identitet. I den periode i livet er det vigtigere at spejle sig i direkte relaterbare temaer. Men interessen for nyheder er der,” forklarer Aslak Gottlieb.

Generelt stiger nyhedsforbruget, jo ældre man bliver. Sådan har det altid været, forklarer Dennis Christensen.

Nyhederne skal komme til de unge

90 procent af de unge i alderen 15-29 bruger nyheder dagligt. Til sammenligning bruger 95 procent af hele befolkningen nyheder dagligt. Det viser DR’s medieforskning fra 2017.

Hvad man kan diskutere, er kvaliteten af de nyheder, som de unge får. Den yngre generations klart foretrukne nyhedsmedie er nemlig Facebook.

Derfor har de unge generelt et passivt nyhedsforbrug. De opsøger altså ikke selv nyheder. Nyhederne kommer til dem.

”De har en opfattelse af, at hvis det er vigtigt nok, så skal det nok komme til dem. De skal nok falde over det på sociale medier, eller også vil venner eller undervisere komme og sige det til dem,” forklarer Dennis Christensen.

Nyheder på Facebook – er det en god idé?

Facebook er klart de unges foretrukne nyhedskilde. 52 procent af de unge får primært deres nyheder fra Facebook. Det viser DR’s medieforskning fra 2019.

At de unge bruger Facebook som nyhedskilde, er både positivt og negativt, mener Dennis Christensen. På den positive side gør Facebook det nemlig muligt at udsætte målgruppen for nyheder, selvom de ikke selv opsøger dem.

”En ung, som ikke var nyhedsinteresseret i 90’erne ville nok ikke åbne en avis eller se en tv-avis. I dag er det vanskeligt at bladre igennem sit feed på Facebook, uden at der dukker noget op,” siger Dennis Christensen.

Det negative aspekt ved Facebook kan være den type af nyheder, som kan dukke op.

”Facebook et medium, som sejler over i ekstremer. Facebooks algoritme belønner det, som folk reagerer på. Og oftest reagerer vi på yderligheder, mere end vi reagerer på troværdigt, nøgternt, objektivt og den lidt kedelige journalistik,” siger Dennis Christensen.

Men han er ikke bekymret for de unge. De ved nemlig godt, at man ikke kan stole på alt på Facebook. Det er kun fem procent af de unge, som har en generel tiltro til det, de ser på Facebook.

”De unge er født ind i den digitale verden. Så de ved godt, at de skal tage nyhederne fra Facebook med et gran salt,” siger Dennis Christensen.

”Hvis det er vigtigt, så skal vi fortælle de unge om det”

Når man som journalist formidler til unge mennesker, bør man ikke kun dække de emner, som man tror, målgruppen interesserer sig for. For hvis det er vigtigt, så skal de vide det, forklarer Dennis Christensen.

”Formen skal tilpasses de unge. Ikke indholdet. Hvis det er vigtigt, så skal vi fortælle de unge om det. Men nogle nyheder er sværere at forklare end andre,” siger han.

Det er derfor journalistens arbejde at vinkle og formidle de aktuelle og tunge historier på en måde, som gør det aktuelle relevant og dermed interessant for målgruppen. Det handler om at forstå sin målgruppes forudsætninger. Man skal tænke over, hvad målgruppen ved i forvejen, og hvad der skal forklares.

”Når man dækker finansloven til unge, så er det nok ikke alle, som ved , hvad marginalskatten på den sidste krone betyder. Men finansloven er vigtig. Den skal alle vide noget om. Men alle skal ikke vide noget om den på samme måde,” slutter Dennis Christensen.