Erhvervsskoler

Mangfoldigt arbejdsmarked

Elever på erhvervsskolerne har brug for at se muligheder, ikke begrænsninger. De har brug for at se, at mænd godt kan være frisører og kvinder godt kan være i byggebranchen. De har brug for at se eksempler på, at der kan være rum på en arbejdsplads uanset om man er kødspiser eller veganer, hetero eller homo, kristen eller muslim, mand eller kvinde, etnisk dansk eller etnisk minoritet, ordblind eller normalt læsende.

Det er i dag langt fra indlysende, at der er plads til alle. For vi har et arbejdsmarked, som i høj grad er delt op i såkaldte “mandefag”, “kvindefag” og så videre. Målet med dette undervisningsmateriale er i første omgang at gøre eleverne bevidste om disse opdelinger og dernæst vise muligheder for udvikle og fremme et mere mangfoldigt arbejdsmarked.

Materialet er bygget op omkring tre debatskabende film, der både fokuserer på det opdelte arbejdsmarked og på de rollemodeller blandt unge og arbejdspladser, der formår at gå en anden vej. Der er tilhørende spørgsmål til filmene, dilemmaspørgsmål, debatspørgsmål, et før-aktivitet-skema og en kahoot.

Det er let nok at sige ordene ‘mangfoldigt arbejdsmarked’ – det er noget sværere at omsætte det i praksis. Men gennem de udvalgte cases giver materialet indsigt i forskellige arbejdspladskulturer og det holdningsbearbejder fordomme og myter. På den baggrund vil vi give eleverne redskaber til at se muligheder og samtidig træffe realistiske valg.

Til eleven

Her kan du hente Før-aktivitet skemaet:

Materialeside

Til underviseren

Her kan du hente det lærehenvendte materiale:

Lærevejledning

Film 1 – Skab plads til os alle

Film 2 – Mønsterbrydere

Film 3 – Mangfoldige arbejdspladser

Seismo-artikler om det danske arbejdsmarked