Identitet

Lucy hitter på TikTok: Hun viser, hvordan blinde klarer opgaver i hverdagen

Cirka 20.000-25.000 mennesker er blinde i Danmark. Over halvdelen er over 70 år.

Foto: Taras Chernus/Unsplash.

Julius Tromholt-Richter


25 september, 2020



24-årige Lucy Edwards er blind. Hun har startet en TikTok-kanal, hvor hun viser, hvordan hun klarer små ting i dagligdagen. Hun vil nedbryde fordomme om blinde.

“Hvordan går du egentlig på toilettet? Hvordan går du over vejen? Kan du arbejde?”

Den type spørgsmål bliver blinde mennesker ofte stillet.

En af dem er 24-årige Lucy Edwards fra Storbritannien. Hun har derfor startet en TikTok-kanal, hvor hun viser, hvordan blinde klarer forskellige ting i hverdagen. Det skriver mediet BBC.

Og kanalen er blevet en kæmpe succes. Hun har for eksempel lavet en video, hvor hun tænder et lys med en tændstik. Den har fået over syv millioner visninger.

Se den her:

Lucy håber, at videoerne kan være med til nedbryde nogle af de fordomme, som mange har om blinde.

Allerede i 2015 begyndte Lucy at lave videoer på YouTube. Her viste hun blandt andet, hvordan man lægger make-up som blind. Læs mere på hendes hjemmeside her.

Har ikke altid været blind

Lucy Edwards har ikke altid været blind. Hun lider nemlig at sygdommen Incontinentia Pigmenti. Det er en sygdom, som blandt andet kan ramme hud, hår, negle, tænder og øjne. Den rammer stort set kun kvinder. Læs mere om sygdommen på Sundhed.dk.

Hun mistede synet på sit højre øje, da hun var 11 år. Da hun var 17, mistede hun synet på venstre øje.

”I starten blev jeg overvældet over, hvor mange mennesker der spurgte mig om ting som ‘Hvordan går du på toilettet? eller hvordan ved du, hvilket rum du er i?’ For mig er det hverdags-ting. Jeg har været vant til at gøre disse ting i syv år. Men for andre kan det være med til at nedbryde myter om blinde,” fortæller hun.

Lucy Edwards er journalist. Sidste år blev hun den første blinde radio-vært på den britiske radio-kanal Radio 1.

Her kan du se hende gå over vejen:

LÆS OGSÅ: Kritik af Sex and the City: Alle var rige og hvide.




© Copyright - seismo 2019