Selvskade
Selvskade er meget udbredt blandt børn og unge. I en helt almindelig klasse sidder der mere end én, som har prøvet det. Og stort set alle i klassen er venner med nogen, som har selvskadet – måske uden at vide det. Temaet Selvskade – når livet gør ondt dykker ned i, hvad selvskade er, hvordan man kommer ud af det, og hvad kammeraterne kan gøre for at hjælpe. Projektet er støttet af Børne- og Undervisningsministeriets udlodningsmidler.
Nogle af dem, der selvskader, holder på et tidspunkt op af sig selv.
Andre har brug for hjælp til at stoppe.
For nogle kan selvskaden udvikle sig og blive mere alvorlig med tiden.
Det kan få store konsekvenser for kroppen, men også for hvordan man har det indeni.
Det forklarer Lotte Rubæk, som er psykolog og leder af Team for selvskade i Region Hovedstaden.
”Vi plejer at sige til vores patienter: Hvad selvskaden giver dig lige nu, det tager den mange flere gange fra dig i det lange løb.”
Bliver selvskade værre og værre?
Svingdørspatient
Da jeg var 12 år, var jeg indlagt med spiseforstyrrelse og OCD. Der så jeg andre patienter skade sig selv. Jeg tænkte, at hvis det hjalp dem, kunne det måske også hjælpe mig. I begyndelsen selvskadede jeg, når jeg mærkede store, svære følelser. Men det tog hurtigt fart. Jeg blev afhængig af det. Det blev hele min verden. Der var ikke mange timer af døgnet, hvor jeg ikke tænkte på det. Jeg blev svingdørspatient – ind og ud af hospitalet.
– Dedjen, 22 år
For nogle kan selvskaden eskalere, forklarer Stefan Lock Jensen. Han er specialpsykolog og leder af Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik i Roskilde. Han er ekspert i mentaliseringsbaseret terapi, som hjælper mange, der selvskader.
”Når man opbygger en vane, er det svært at komme af med den. Jo flere gange man gør det, jo mere bliver det ens løsning, når man har det dårligt.”
”Det kan blive en glidebane. For nogle skal der mere og mere selvskade til for at føle en lettelse. For kroppen vænner sig til det med tiden.”
I starten skader man sig måske kun engang imellem. Og kun i hudens overflade. Men efterhånden skal der mere til for at få den samme effekt. Og så kan man begynde at skade sig oftere og dybere, forklarer Lotte Rubæk.
”Man kan faktisk udvikle en afhængighed af at selvskade. Man begynder typisk at bruge flere og mere alvorlige metoder.”
Hvad kan der ske med kroppen?
Professionel med ar
Jeg studerer til sygeplejeske. Og jeg skal gå i uniformer med korte ærmer. Jeg kan se, at nogle af borgerne lægger mærke til mine ar. De kigger typisk på dem, men siger ikke noget. Jeg tror, jeg kan blive set, som om jeg selv er patient. Jeg vil gerne selv føle mig professionel, og det har jeg lidt stjålet fra mig selv. Jeg skal hele tiden huske, at min krop kan vække ubehag hos andre.
– Freja, 22 år
Mange sår efter selvskade heler af sig selv. Men tit får man ar. Hos nogle kan arrene være små og svære at se, men hos andre kan de være store.
Hvis ens selvskade er voldsom, kan hele ens krop komme i fare, forklarer Janne Walløe Vilmar. Hun er overlæge og leder af Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik i Roskilde. Her arbejder hun med at hjælpe unge med selvskade.
”Selvskade kan medføre skader på kroppen, som nogle gange går væk af sig selv. Andre gange gør det ikke. Det kan være farligt at skære sig selv så dybt, at muskler, sener eller blodkar går i stykker. Hvis man skader sig selv ved at tage piller, kan det gøre skade på lever eller nyrer. Tab af blod eller infektion er en risiko,” siger hun.
”Hvis man har skadet sig selv over lang tid, kan der komme skader på kroppen, som ikke går væk igen, og som man enten skal lære at leve med eller blive behandlet for, hvis det er muligt.”
Hvis selvskaden er meget voldsom, er der en risiko for at dø af det ved en fejl, selvom det ikke var ens ønske. Hvis man har skadet sig selv meget alvorligt, er det vigtigt, at man kommer på hospitalet.
Hvordan har man det efter lang tid?
Bagtalt i kø til Tivoli
I dag har jeg ar på mine lår, lægge og fra skulder til håndled. De er hvide og buler ud. Og folk lægger mærke til dem. Nogle gange går jeg i t-shirts, men andre gange orker jeg ikke at skulle forklare mine ar, så jeg tager lange ærmer på. Engang stod jeg foran nogle teenagepiger i en kø i Tivoli, som bagtalte mig. De kaldte mig en ”fucking emo”. Normalt er jeg ikke så sart, men det gjorde mig ekstremt ked af det. Jeg prøvede bare at have en sommerdag med min familie, og det måtte jeg ikke engang.
– Freja, 22 år
Mens man gør det, kan selvskade føles som en hjælp til at slippe væk fra følelser af ensomhed og dårligt selvværd.
Men over tid kan selvskade netop gøre de følelser endnu stærkere, forklarer Stefan Lock Jensen.
”En af de største konsekvenser er nok, at man ofte kommer til at isolere sig fra andre og blive mere ensom. Man bliver fanget af den onde spiral om, at man ikke deler sine problemer med andre. Man føler sig skamfuld, og det bliver sværere og sværere at fortælle andre. Derfor er det vigtigt at sætte hurtigt ind.”
Selvskade kan ændre forholdet til de mennesker, man er tættest på. Både ens familie og venner.
”Familien begynder måske at kontrollere, hvad man laver hele tiden,” siger Lotte Rubæk. ”Der kan opstå flere konflikter derhjemme.”
”Man kan trække sig mere fra venskaber. Både fordi, man er bange for at vise sine sår og ar, men også fordi man ikke har det samme overskud. Man kan være bange for at tage tøjet af foran andre, for eksempel på stranden eller i omklædningsrummet, og så vil man hellere melde afbud. Til sidst kan man få et meget isoleret liv hjemme på værelset.”
Er der en risiko for selvmord?
Det er vigtigt at skelne mellem selvskade og selvmord. Når man skader sig selv, har man typisk et ønske om at gøre sit liv lettere – ikke at dø.
Men hvis man har skadet sig selv i meget lang tid, kan selvskaden langsomt miste sin effekt. Så virker ens overlevelsesstrategi ikke længere. Og man kan få det så dårligt, at man får tanker om selvmord. Det forklarer Lotte Rubæk.
”Selvskadende unge har generelt flere selvmordsforsøg end unge, der ikke skader sig. Selvskade er også den største risikofaktor for selvmordsforsøg senere i livet. Det er en af de mest skræmmende konsekvenser.”
Unge med alvorlig selvskade har op til 10 gange større risiko for at begå selvmord eller forsøge det sammenlignet med unge, der aldrig har selvskadet. Det skriver Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade.
Undersøgelser viser også, at 55-85 procent af selvskadende har forsøgt selvmord mindst én gang.
Hvad med arrene senere i livet?
Dating med ar
Jeg har voldsomme ar på mine arme. Folk kan ikke undgå at lægge mærke til dem, hvis jeg går med korte ærmer. De kan spille ind på sådan noget som dating. ”Tror de, jeg er skør?” tænker jeg nogle gange. Jeg har prøvet, at fyre har spurgt ind til arrene på første date. Det er okay, så længe de spørger af nysgerrighed og uden fordomme. Måske ville det være mere mærkeligt, hvis de ikke spurgte.
– Dedjen, 22 år
Selvom ens selvskade har stået på i lang tid, kan man stadig få hjælp. Det er altid muligt at stoppe.
Når man er kommet på den anden side af selvskaden, står man ofte tilbage med ar. De kan være mere eller mindre synlige.
Nogle får store ar, som de kan være rigtig kede af at gå rundt med, siger Janne Walløe Vilmar.
”Derfor vælger nogle at spørge en plastikkirurg til råds. Det er dog ikke altid, at kirurgi er en god løsning. Men nogle gange er der mulighed for, at meget synlige og grimme ar kan behandles på den måde.”
Men at turde vise sine ar frem kan være en vigtig del af helingsprocessen, siger Lotte Rubæk.
”Man skal lære at acceptere, at man er kommet til at se sådan ud og ikke være flov over at vise sig, som man er.”
”Det er jo en påmindelse gennem resten af livet om, at man har været igennem en meget svær periode. Men for nogle kan det også være en påmindelse om, at man nu er et andet sted. Nogle vælger at få en tatovering hen over arrene, som har et positivt budskab.”
Her kan du få hjælp
Hvis du skader dig selv, er det vigtigt at få hjælp. Det kan du gøre her:
– Du kan kontakte Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade. Her er det muligt at få samtaler som hjælp til at stoppe selvskade i Aarhus og København. Du kan ringe og få råd på 7010 1818 mandag fra klokken 09.00-19.00 og tirsdag til torsdag fra klokken 16.00 – 19.00. På foreningens hjemmeside www.lmsos.dk kan du også chatte.
– Du kan ringe til Børnetelefonen på 11 6 111. Du kan ringe mandag til fredag klokken 7-02. Lørdag, søndag og helligdage klokken 11-02. Du kan også skrive en sms til nummeret, og du kan chatte på Børnetelefonens hjemmeside.
– Du kan besøge hjemmesiden Headspace. Det er en organisation, som hjælper unge, der har det svært. Her kan du chatte med en rådgiver mandag til torsdag fra 12:00 – 18:00.
– Du kan ringe til Livslinien, hvis du har selvmordstanker. Du kan ringe på 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05. Du kan skrive til Livsliniens netrådgivning skrivdet.dk. Du kan også kontakte Livsliniens chatrådgivning mandag og torsdag kl. 17-21 samt lørdag kl. 13-17.
