Kultur

JADA åbner Orange Scene på Roskilde Festival

JADA vandt P3-talent prisen i 2019.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Nanna Hein


25 februar, 2020



Det er kun tredje gang den danske sangerinde JADA skal spille på Roskilde Festivalen. Men i år åbner hun festivalens største scene – nemlig den orange.

Emilie Holsted Nørgaard. Måske lyder navnet ikke så bekendt, men det har været svært at komme uden om kvinden bag navnet. Emilie Holsted Nørgaard er fra den lille by Bisserup på Sjælland, hun er 27 år, og nå ja, så går hun også under kunstner-navnet JADA. Og til sommer åbner hun Orange Scene på Roskilde Festivalen. Sådan skriver festivalen selv.

Roskilde Festival

  • Blev afholdt først gang i 1971.
  • Der er cirka 30.000 frivillige.
  • Der deltager omkring 130.000 mennesker i festivalen.
  • En almindelig partout-billet koster 2.250 kroner.

Kilde: Roskilde Festival

I 2018 spillede JADA for første gang på Roskilde Festivalen. Her var det bare på scenen Countdown, som er en scene for upcoming artister.

“Jeg er så herre-glad, stolt og dybt ydmyg. Det er en gigantisk drøm, jeg har messet for mig selv i syv år, og nu sker det.” Sådan siger sangerinde i presse-meddelsen fra Roskilde Festival.

Tidligere har navne som The Minds of 99, Phlake og Saveus åbnet Orange Scene. Det er en tradition, at det en ny stjerne på musik-himlen, som åbner den den store scene.

JADA har været kendt i den danske musikverden siden 2018, hvor hun udkom med singlerne Keep Cool og Sure. Men siden sommeren sidste år, da hun udgav debut-albummet I Cry A Lot, har JADA været alle steder. Og nu er hun så også på Roskilde Festivals største scene.

Ud over sin musik er JADA også kendt for at sætte fokus på kropspositivisme, og at kvinder kan gå klædt, som de har lyst til. Du kan se DR3-dokumentaren med hende her.

Senere på ugen vil Roskilde Festival annoncere det fulde musik-program. Det er allerede offentliggjort, at Taylor Swift, The Strokes og Tyler, the Creator skal spille på festivalen.




© Copyright - seismo 2019