Kultur

I dag er det langfredag – men hvad skete der langfredag?

Jesus på korset er blevet et symbol på kristendom.

Foto: Alem Sánchez/Pexels

Julius Tromholt-Richter


10 april, 2020



Hvert år har vi ferie i påsken. Men hvad skete der egentlig i påsken?

Mange forbinder nok påsken med påske-æg og påske-kyllinger. Men det er ikke derfor, at vi holder påske.

Kort fortalt handler påsken om Jesus’ sidste dage. Jesus var ifølge kristendommen Guds søn. I påsken blev Jesus korsfæstet. Billedet af Jesus på korset kan man se i de fleste kirker. Jesus døde på korset, men senere gen-opstod han fra de døde og kom i himlen. Sådan lyder historien i Bibelen.

Vi fejrer påsken over en hel uge. Men hvad skete der egentlig i de forskellige hellig-dage?

I dag er det langfredag.

Hvad skete der langfredag?

Ifølge Bibelen var langfredag den dag, hvor Jesus blev korsfæstet. Det er dagen, hvor han døde og blev begravet. Derfor er det en sørge-dag i kirken.

Jesus var blevet fanget af jøderne og dømt til døden.

Langfredag blev han pisket og fik en krone af spidse torne på hovedet. Herefter skulle han bære sit eget kors gennem Jerusalems gader, til han kom til den lille bakke Golgata. Her blev Jesus hængt op på korset, hvor han efter seks-syv timer døde. Det skriver Lang-fredag.dk.

Jesus blev begravet i en lille klippe-hule.

I gamle dage spiste man et dårligt måltid mad på langfredag for at sørge over Jesus.

I kirken er der ingen blomster eller tændte lys på langfredag. Det skriver Folkekirken.dk.

Når det er langfredag, flager mange bygninger i Danmark på halvt. Når man flager på halvt, så hejser man kun flaget til midten af flag-stangen. Det gør man, når man sørger. Til begravelser flager man for eksempel på halvt.

Hvis du er inde i byen langfredag, vil du måske se nogle flage på halvt?

Hvorfor skulle Jesus dø?

Jesus levede på det tidspunkt i det område, som i dag hedder Israel.

I området boede der mange jøder. Men området var besat og styret af romerne.

Mange i landet havde det hårdt på det tidspunkt. Så da Jesus kom og talte om Gud, så begyndte mange at lytte til ham og følge ham. Det skriver Kristendom.dk.

De jødiske præster var ikke glade for Jesus. De mente, at Jesus havde fået for meget magt. Og så mente de jødiske præster, at Jesus gjorde nar af Gud ved at kald sig for Guds søn. De så Jesus som en svindler. Derfor ville de have Jesus dømt til døden. Det skriver Kristendom.dk.

Men det kunne de jødiske præster ikke bestemme. Det var nemlig romerne, som havde magten. Ham, som bestemte i området, hed Pontius Pilatus.

Jøderne sendte derfor Jesus videre til ham. De fortalte ham blandt andet, at Jesus ville gøre sig selv til konge. Og den slags blev straffet med døden dengang. På den måde fik de overtalt Pontius Pilatus til at dømme Jesus til døden på korset.




© Copyright - seismo 2019