Politik

I dag er der Ungdommens Folkemøde: Følg med direkte fra klasse-værelset

Ungdommens Folkemøde 2018.

Foto: Mathias Bak Larsen/Ungdommens Folkemøde.

Freya Ea Bjørnlund


18 november, 2020



På grund af corona-virusset er Ungdommens Folkemøde rykket online i år.

Normalt plejer massevis af unge at mødes i Valbyparken i København. Der er en stor scene med taler og debatter og en lang række telte, hvor eksperter, politikere og unge diskuterer vigtige spørgsmål.

Ungdommens Folkemøde er en demokrati-festival, hvor unge kan sige deres mening om, hvordan vores samfund skal se ud, og hvordan vi sikrer en god fremtid. Festivalen startede i 2016.

Hvad er Ungdommens Folkemøde?

Hvert år holdes der en politisk festival på Bornholm. Den kaldes Folkemødet. Her mødes foreninger, organisationer, politikere, eksperter og helt almindelige mennesker og diskuterer politik.

Idéen til Ungdommens Folkemøde opstod, da unge i 2016 tog fra Bornholm til Christiansø for at holde Ungdomsmøde under Folkemødet.

Siden er den unge version af Folkemødet vokset til cirka 30.000 deltagere og er flyttet til Valbyparken. 

Kilder: TV 2 Lorry/Region Hovedstaden

I år bliver den lidt anderledes på grund af corona-krisen. Debatterne er rykket online.

Onsdag den 18. november kan du følge Ungdommens Folkemøde online fra 8:35 til 15:15.

Hvad kan man se?

Der er især to vigtige emner på programmet: Hvordan det er at være ung under corona-krisen, og hvordan fremtidens demokrati skal se ud.

Online-programmet starter med en velkomst fra statsminister Mette Frederiksen og radio-kanalen Loud. Så er der en såkaldt Debattle. Og bagefter er der to runders debat under overskriften ”Ung under en pandemi”.

Eftermiddagens program står på en debat om valgrets-alderen – altså, hvor gammel man bør være for at få lov til at stemme. Og så er der debat om ”Politiske emner, der bliver definerende i fremtiden”.

Hen mod slutningen af dagen kommer Kronprinsesse Mary også på besøg.

Se hele programmet og følg med live her

LÆS OGSÅ: Ungdomspolitiker: Cecilie Sværke Priess væltede en overborgmester




© Copyright - seismo 2019