I dag bliver afgørende for USA: Hvem kan slå Trump og blive den næste præsident?

”Super Tuesday”, kalder man det – altså ”Super-tirsdag” på dansk. Det lyder som den dummeste Marvel-film nogensinde. Men tirsdagen i dag er en af årets vigtigste dage i USA. Her kommer amerikanerne meget tættere på en afgørelse af, hvem som skal forsøge at blive USA’s næste præsident – og slå Donald Trump.

Lige nu står kampen mellem tre mænd. To meget forskellige favoritter – og en outsider, der kan vise sig at overraske.

Den 3. november er der nemlig præsident-valg i USA. Og her kæmper landets to store partier om at få magten – nemlig Det Republikanske Parti og Det Demokratiske Parti. 

Donald Trump er republikaner. Og til november stiller han op til præsidentvalget for partiet for anden gang. I USA må man nemlig blive valgt som præsident to gange – og så kan man sidde på magten i samlet otte år. 

Men hvem bliver demokraternes præsident-kandidat, som skal forsøge at slå Trump? 

Det er amerikanerne ved at stemme om nu. Og denne tirsdag bliver helt afgørende. Vi forklarer hvorfor. 

Hvad stemmer amerikanere om lige nu?

Hvem skal stille op som præsident? Det er Det Demokratiske Parti ved at beslutte nu – den proces kaldes et primær-valg. Det er derfor, at medierne lige nu er fulde af billeder og historier om amerikanske politikere.

Primærvalget er en lang og besværlig omgang, hvor amerikanere i alle USA’s 50 stater kan stemme. Og primærvalget slutter først til sommer, når demokraterne og republikanerne holder to store møder for deres medlemmer, som kaldes konventer. Her udpeger hvert parti sin endelige præsident-kandidat. Republikanernes kandidat er allerede sikker – det bliver Donald Trump.

Demokraterne begyndte at stemme i de første stater i februar. Og primærvalget bliver først afsluttet til demokraternes konvent den 13.-16. juli 2020.

Når amerikanerne stemmer til primærvalget i de forskellige stater, bliver stemmerne regnet om til et antal delegerede – det er de afgørende personer, som i sidste ende skal pege på partiets præsident-kandidat. Den kandidat, som til sidst sidder med over 50 procent af de delegerede, bliver altså partiets præsidentkandidat. Det kræver 1.991 delegerede at blive præsidentkandidat.

I løbet af primærvalget vil nogle af kandidaterne droppe ud af valgkampen, hvis de kan se, at de ikke får stemmer nok. De delegerede, kandidaterne allerede har vundet, må så selv bestemme, hvilken anden kandidat, de vil pege på i sidste ende. Men når en kandidat trækker sig, plejer han eller hun at anbefale folk at stemme på en anden kandidat i primærvalget. Og kandidatens delegerede plejer til slut at pege på netop den person, som deres oprindelige kandidat anbefaler.

Hvorfor er denne tirsdag så vigtig?

I dag er det ”Super Tuesday” i USA. Det er en helt afgørende dag i primærvalget. Her stemmer demokrater i hele 14 stater nemlig på samme tid om, hvem der skal være partiets præsidentkandidat.

En tredjedel af alle stemmerne bliver afgjort på Super Tuesday. Hvis man vil være præsidentkandidat, er det altså helt afgørende, at man klarer sig godt netop denne tirsdag.

Samlet set vil der blive uddelt 1.357 delegerede på Super Tuesday. Det kræver 1.991 delegerede at blive præsidentkandidat.

Her er de 14 stater, som skal stemme i dag:

• Alabama
• Arkansas
• Californien
• Colorado
• Maine
• Massachusetts
• Minnesota
• North Carolina
• Oklahoma
• Tennessee
• Texas
• Utah
• Vermont
• Virginia

Hvem kan blive valgt som Trumps modstander?

Da primærvalget gik i gang, kunne demokraterne stemme på hele 11 forskellige politikere, som alle gerne ville være præsident. Det var usædvanligt mange.

Men siden er mange af dem faldet fra – senest to populære kandidater.

Den 1. marts droppede den 38-årige tidligere borgmester Pete Buttigieg at blive præsident. Han var ellers kommet godt fra start, og mange hyldede ham for at være den første åbent homoseksuelle person, der stillede op som præsident.

Den 2. marts trak 59-årige Amy Klobuchar sig også. Hun var den kvinde, der indtil nu havde klaret sig bedst.

Nu er der fem kandidater tilbage. Men eksperter vurderer, at kun tre af dem faktisk har en chance for at vinde.

Der er to favoritter, som har helt forskellige meninger om, hvordan USA skal styres.

Og så er der en outsider, som kan komme ind fra højre og overraske.

Her er de tre kandidater:

Bernie Sanders

Bernie Sanders er en erfaren herre på 78 år. Han sidder i det amerikanske senat for staten Vermont. Og han har stort set haft de samme holdninger i 30 år.

Alligevel er det de unge, som er vilde med Bernie. De kan godt lide, at han kæmper for klimaet. Og at han kæmper for, de store amerikanske selskaber skal betale mere i skat, og at de svage og fattige i samfund skal have mere støtte, end de får i dag. Og de kan især godt lide, at han vil gøre det gratis for alle at tage en uddannelse – ligesom at alle skal kunne få læge-hjælp, som er betalt gennem skatten. Præcis ligesom i Danmark.

Bernie Sanders var tæt på at blive valgt som demokraternes præsidentkandidat i 2016, men han tabte til Hillary Clinton – og hun tabte senere præsidentposten til Donald Trump.

Bernie Sanders er ret glad for Danmark. Faktisk kunne han godt tænke sig, at USA blev mere som vores lille, nordiske land. Se her, hvorfor Bernie er så stor fan af Danmark:

Joe Biden

Joe Biden er 77 år, og han sidder i det amerikanske senat for staten Delaware. Han er dog mest kendt for at være Barack Obamas højre hånd. Han var nemlig Obamas vice-præsident fra 2009 til 2017 – det er jobbet med næstmest magt i hele USA.

Joe Biden er populær blandt amerikanerne – især blandt de sorte vælgere. Han er kendt for ligge lidt tættere på republikanernes holdninger end Bernie Sanders. Det betyder, at han lettere ville kunne lave aftaler og love med støtte fra republikanerne. 

Han vil ikke være helt lige så hård mod de store amerikanske selskaber som Bernie Sanders, og han vil heller ikke bruge lige så mange penge på for eksempel uddannelse og lægehjælp. 

Joe Biden har fået stor støtte af sine kolleger. Efter Amy Klobuchar og Pete Buttigieg droppede ud af primærvalget, anbefalede de folk at stemme på Joe Biden i stedet. 

Det er faktisk tredje gang, at Joe Biden prøver at blive præsident. Måske bliver tredje gang lykkens gang?

Og nå ja, så er Joe Biden også kendt for at komme til at vrøvle lidt, når han snakker – se selv her:

Michael Bloomberg

Joe Biden og Bernie Sanders er de klare favoritter. Men der findes en tredje mand, som kan komme ind fra højre og overraske på Super Tuesday. Han hedder Michael Bloomberg. Han er 78 år, er tidligere borgmester i New York, og så er han milliardær – og det er altid en fordel at være rig i en amerikansk valgkamp, så man blandt andet kan betale for sine egne reklamer. Michael Bloomberg har brugt en strategi, som aldrig er prøvet før i USA – indtil nu har han bare stået og ventet. Han har slet ikke stillet op til de fire første “runder” af primærvalget i Iowa, New Hampshire, Nevada og South Carolina. I stedet har han brugt al sin energi på at overbevise vælgerne i andre stater, som blandt andet skal stemme til Super Tuesday. Om den strategi kommer til at virke, må tiden vise. Bloombergs holdninger minder meget om Joe Bidens – og han vil gøre stort set alt for, at USA’s præsident hverken bliver Donald Trump eller Bernie Sanders. Du kan se en af de reklame-videoer, som Michael Bloomberg bruger sine mange penge på, her.

Hvem har klaret sig bedst indtil nu?

Ræset er tæt. Men indtil videre ligger Bernie Sanders i front i primærvalget.

Før Super Tuesday har han fået 60 delegerede. Joe Biden har 54.

Der er altså stadig et stykke vej op til de 1.991 delegerede, som det kræver at blive præsidentkandidat.

Indtil nu har Michael Bloomberg holdt sig ude af primærvalget – og han har altså 0 delegerede.

Men alt kan ændre sig i dag. For der bliver uddelt 1.357 delegerede på Super Tuesday.

Det er svært at spå om fremtiden – og det er nærmest umuligt at spå om fremtiden i amerikansk politik. Tiden må altså vise, hvordan stillingen står efter Super Tuesday. Følg med i, hvor mange delegerede kandidaterne har, hos avisen The Guardian her.