Politik

Hver tiende anbragte unge bliver hjemløs

Anbragte unge har sværere ved overgangen fra børne- til voksenlivet.

Foto: Steven Arenas/Pexels

Nanna Hein


26 juni, 2020



Næsten hver tiende unge, som er anbragt, oplever i løbet af deres ungdom at være hjemløs.

Hvis man har været anbragt som barn, så er risikoen for, at man kommer til at være hjemløs meget større, end hvis man ikke har været anbragt. Det viser en undersøgelse fra VIVE.

At være anbragt betyder, at man ikke bor hjemme hos sine forældre. I stedet bor man hos en pleje-familie eller på et opholdssted. Der kan være mange grunde til, at man bliver anbragt. Det kan blandt andet være, hvis ens forældre ikke kan tage sig af én.  

Ifølge undersøgelsen så oplever hvert tiende anbragte barn, at være hjemløs i en periode, imens de er mellem 18 og 24 år. For børn der ikke er anbragt, er det kun en ud af 200. 

Hvorfor er de mere hjemløse? 

Hjemløse unge

  • Langt flere unge hjemløse dør end almene unge.
  • Unge kvinder i hjemløshed har ofte psykiske lidelser.
  • Unge mænd i hjemløshed har ofte misbrugsproblemer.
  • Unge hjemløse bruger i større grad end andre forskellige dele af velfærdssystemet. Blandt andet går de mere til psykolog. 

Kilde: VIVE

Mange af de anbragte unge, som ender med at være hjemløse, har ofte flere problemer. Flere af de unge har nemlig det, man kalder dobbelt-diagnoser. Det betyder, at de både har et misbrugs-problem og en psykisk lidelse – for eksempel angst

De unge, der har dobbelt-diagnoser, kan altså have brug for ekstra hjælp til at komme ordentligt i gang med voksen-livet. Men hjælpen lader ikke til at være der.

Ifølge Ditte Brøndum så er hjælpen der ikke, fordi systemet fejler. Hun er næst-formand i Dansk Socialrådgiver-forening.

”Problemet i dag er, at systemerne ikke taler sammen, og at hjælpen dermed heller ikke hænger sammen. De social-rådgivere, som skal holde snor i processen sammen med de unge, oplever hele tiden at løbe ind i barrierer og mangler ordentlige vilkår for at kunne støtte de unge bedst muligt,” siger hun i en presse-meddelelse.

Ligsom Ditte Brøndum peger undersøgelsen på, at problemet kan ligge i den periode, hvor de anbragte børn går fra barn til voksen. Fra man er 18-22 år kan man få hjælp og støtte fra kommunen. Den hjælp kaldes for efterværn. Men den hjælp er altså ikke god nok.

Politikerne skal gøre noget 

I Danske Socialrådgiverforening ser man gerne, at loven bliver ændret, så social-rådgiverne ikke skal blive stoppet af et system, som ifølge dem ikke virker.

Dansk Socialrådgiverforening peger også på, at man kender til gode metoder, som hjælper de unge med ikke at blive hjemløse. Blandt andet er der ordningen Housing First, som sikrer flere billige boliger til unge.

”Det er i virkeligheden et spørgsmål om politisk vilje og dermed også et politisk ansvar, at det fortsat går den forkerte vej,” siger Ditte Brøndum i en pressemeddelelse. 

Senere i år vil politikerne komme med et udspil til en lov-ændring i efterværnet for de anbragte unge. 

LÆS OGSÅ: Kun 1 ud af 3 anbragte unge tager folkeskolens afgangseksamen.




© Copyright - seismo 2019