Hvad er menneske-rettighederne – og kender du dem, der gælder dig?

”Hvem dræbte jer?” Det usædvanlige spørgsmål blev stillet i en rets-sag i England i 1994. Stephen Young stod anklaget for mord på to mennesker. Og 12 personer sad i juryen, som skulle bestemme, om han var skyldig eller ej.

Men fire personer i juryen var i tvivl. Så meget, at de spurgte de døde ofre “Hvem dræbte jer?”. Hvordan gjorde de det, spørger du? Ved at spille ”Ånden i glasset” – en leg, hvor man forestiller sig at tale med døde sjæle.

De fire personer mente, at ånderne fortalte, at Stephen Young var morderen. Og juryen dømte ham skyldig.

Men syv måneder senere fik Stephen Young en ny retssag, skriver The Independent. For alle har krav på en fair rets-sag – det er faktisk en menneske-ret. Og i en retssag må man altså ikke spørge spøgelser til råds.

Retten til en fair retssag er bare en af en hel stribe af menneske-rettigheder, som gælder for dig, mig og alle andre. Uanset, om du er ung eller gammel, rig eller fattig, og hvilken hudfarve du har. Og de kan aldrig nogensinde tages fra dig.

Hvor kommer menneske-rettighederne fra?

Menneske-rettighederne blev skrevet ned den 10. december 1948.

Anden Verdens-krig havde spredt død og ødelæggelse over hele kloden, da den sluttede i 1945. Og verdens ledere ville forhindre, at så stor en krig kunne bryde ud igen. Derfor holdt verdens mægtigste stater et møde og stiftede FN, som står for Forenede Nationer.

FN blev en klub, hvor politikere fra hele verden kan mødes og løse deres konflikter.

Og det var FN, som i 1948 blev enige om, at alle mennesker har nogle rettigheder og friheder. Og de blev skrevet ned på det papir, som man kan kalde menneske-rettighedernes grundlov: Verdens-erklæringen om Menneskerettigheder.

Papiret indeholder 30 regler, som kaldes artikler – du kan læse hele listen her. De 30 artikler forklarer vores menneskerettigheder. De kan deles op i tre typer.

Hvilke tre slags rettigheder har vi?

Det er kun stater og offentlige organisationer, som kan bryde menneskerettighederne – ikke din moster. Og vores menneskerettigheder kan groft sagt deles op i tre slags: 1: Frihed fra, at politikerne blander sig for meget i vores liv. 2: Ret til at få hjælp, når vi har brug for det. 3: Retten til et sundt fællesskab.

De tre typer kaldes første, anden og tredje generation af menneske-rettigheder, skriver Faktalink.

1. generation af menneskerettigheder handler om din ret til frihed.

Du har ret til at leve – staten må ikke tage dit liv. Du har ret til at sige, hvad du vil – den ret kaldes ytrings-frihed. Du har ret til at tro på den religion, du vil. Du har ret til at mødes med dem, du har lyst til – for eksempel for at demonstrere eller starte et politisk parti. Du har ret til privatliv. Og staten må ikke tage de ting, som du ejer – det kaldes ejendoms-retten.

Du har ret til ikke at blive anholdt eller fængslet uden grund. Du har ret til en fair retssag. Du har ret til ikke at blive behandlet anderledes for eksempel på grund af dit køn, hudfarve eller nationalitet. Og staten må ikke torturere dig eller give dig en anden umenneskelig straf – eller holde dig som slave.

2. generation af menneskerettigheder handler om din ret til at få hjælp og sikkerhed.

Du har ret til at få et arbejde, og du har ret til beskyttelse mod arbejds-løshed. Men du har også ret til fritid. Og du har ret til sundhed. Og til uddannelse (så tænk lige på det næste gang du pjækker)!

3. generation af menneskerettigheder handler om din ret til et sundt fællesskab.

Du har ret til at leve i et land med fred. Og i et land, der udvikler sig økonomisk. Du har ret til at leve i et sundt miljø. Og hvis en natur-katastrofe rammer, har du ret til nød-hjælp.

Findes der særlige menneskerettigheder for børn?

Siden FN skrev under på det første vigtige papir om menneskerettigheder i 1948, er der kommet flere til. De nye aftaler mellem landene hedder konventioner. Og de beskriver flere menneskerettigheder i detaljer.

For eksempel er der kommet en konvention mod diskrimination af kvinder. Og en anden mod diskrimination af racer. Og en mod tortur. Og en for handicappedes rettigheder og en anden for flygtninges. Se de otte vigtigste konventioner her.

Børn har også deres helt egne menneskerettigheder. De blev skrevet ned i en konvention i 1989.

Konventionen siger, at alle børn under 18 år har ret til mad, sundhed og et sted at bo. De har også ret til at gå i skole og at lege. Og ret til beskyttelse mod krig, vold og misbrug. Og så har de også ret til med-bestemmelse – det vil sige, at deres mening også tæller, når voksne skal tage beslutninger om deres liv (bedste argument mod de gamle, når det er din tur til at støvsuge).

Hvad sker der, når et land bryder menneske-rettighederne?

FN har ikke noget politi for menneskerettigheder, man kan ringe til, hvis din chef i kommunen ikke giver dig lov til at holde ferie med løn (ja, det er nemlig også en menneskeret)!

Et land kan ikke blive straffet af en dommer, hvis det bryder reglerne i FN’s konventioner eller Verdens-erklæringen om Menneskerettigheder – aftalerne er nemlig ikke juridisk bindende.

Men du kan klage til FN, hvis Danmark bryder en af konventionerne. Og FN kan selv kritisere Danmark, hvis lovene i vores land ikke lever op til konventionerne.

FN gav Danmark skældud, da regeringen lavede den såkaldte smykkelov. I 2016 kom der mange flygtninge til Danmark. Og det var dyrt at have dem boende. Så regeringen lavede smykkeloven, som gav politiet lov til at tage smykker og andre værdi-fulde ting fra flygtningene, når de kom over grænsen. På den måde kunne smykkerne være med til at betale regningen.

Det mente FN var i strid med menneskerettighederne. Men FN kan ikke tvinge Danmark til at droppe smykkeloven. Og loven gælder stadig i Danmark.

Er der så slet ingen konsekvenser, hvis et land bryder menneskerettighederne?

Jo, men kun i nogle få dele af verden. En af dem er Europa. For 47 europæiske lande har skrevet under på en helt anden konvention: Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention.

Den indeholder alle de vigtigste menneskerettigheder. Men den indeholder også krav om, at landende overholder dem.

Ellers bliver de slæbt i retten. Helt præcist i Den Europæiske Menneskerettigheds-domstol. Og hvis de bliver dømt, er landene tvunget til at følge domstolens beslutning, for eksempel ændre en lov eller en dom fra landets egne dommere.

Alle de 47 lande er blevet trukket i retten. Men Tyrkiet er Europa-mester i at bryde menneskerettigheder. 3.532 domme er det blevet til frem til 2018.

Bryder Danmark menneskerettighederne?

Danmark er et af de lande, der ikke bliver trukket i Menneskerettighedsdomstolen ret tit. Kun 15 gange er Danmark blevet dømt skyldig frem til 2018, skriver Danwatch.

Men vi må ikke blive for selvsikre. Så sent som 1. oktober 2019 fik vores land en dom, skriver Institut for Menneskerettigheder.

Sagen handlede om, at Danmark udviste en kriminel tyrkisk mand til Tyrkiet. Men manden var også alvorligt psykisk syg. Og Danmark skulle have sikret sig, at manden kunne få behandling for sin sygdom i Tyrkiet.

Men det gjorde Danmark ikke. Og det var et brud på menneskeretten til ikke at blive udsat for umenneskelig straf. For menneskerettighederne gælder for alle – også dem, som skaber problemer i samfundet.

Hvad synes du: Bør Danmark have lov til at udvise en udlænding, som er kriminel – men også psykisk syg?