Historien om de københavnske toiletter

Måske har du hørt, at Amager, der ligger ud for København bliver kaldt “lorteøen”. Det er ikke et tilfældigt navn. I gamle dage kørte man nemlig lort fra lokummerne i København ud på markerne på Amager. Lorten blev faktisk købt af landmændene derude, fordi den kunne bruges som gødning.

Lokummerne lå i baggårdene, og det var ikke altid byboerne gad at gå ned i baggården om natten. Derfor havde man natpotter. Natpotterne blev ofte bare tømt ud af vinduet, og ned i rendestenen.

Vandet fra rendestenen kunne sive ned mellem gadernes brosten. Under Københavns gader lå der dengang primitive vandrør lavet af træ. Når trævandrørene blev møre, kunne vandet med afføring fra rendestenen blande sig med det vand, der blev ført ud i byen. Det betød, at det vand københavnerne drak, kunne være inficeret med bakterier.

Det inficerede drikkevand gjorde ofte Københavnerne syge med diarré. Og i 1853 ramte en stor koleraepidemi byen. Epidemien slog omkring 7000 københavnere ihjel.

Herunder kan du se et billede af en teltlejr, der blev opsat i forbindelse med koleraepidemien. De hårdest ramte familier, blev flyttet til teltlejren og væk fra de sundhedsskadelige forhold inde i byen. Teltlejren lå udenfor Vesterport.

Foto: Creative commons

Efter epidemien steg interessen for toiletterne. Toilettet var godt nok allerede blevet opfundet i 1596 af englænderen John Harrington. Problemet var bare, at han ikke havde opfundet vandlåsen. En vandlås holder lugten fra kloakken ude. De første toiletter lugtede altså lige så dårligt som lokummerne, og derfor blev de ikke populære med det samme. Vandlåsen blev først opfundet i 1775.

De første toiletter kom til Danmark i starten af 1800-tallet. Det var kun de rige, der havde råd til toiletterne. Og fordi toilettet skulle kunne skylle ud, krævede det også, at man boede i en bolig, hvor der var installeret vand.

Rindende vand i private hjem blev ikke almindeligt før midten af 1800-tallet. På det tidspunkt måtte vandet ikke bruges som skyllevand i toiletter. Kloaksystemet, der var blevet lavet samtidig kunne nemlig slet ikke holde til at transportere afføringen væk. Københavnerne installerede dog alligevel toiletter i smug, eller skyllede natpotten i vaskene. Derfor blev kloakrørene ofte tilstoppede.

Kloakrørene førte alle sammen ud i havnen, det gjorde, at vandet i havnen til sidst blev helt brun af lort.

Selvom hygiejnen i København var så dårlig, at den førte til diarré og kolera. Så var det ikke alle, der syntes, at et moderne kloaksystem var en god ide. Et af argumenterne var, at det ville blive dyrt. Samtidig ville København miste de penge man fik, når man solgte lokummernes indhold, til landmændene på Amager.

I 1897 blev det alligevel vedtaget, at der skulle laves en ordentlig kloak i København, så der kunne komme flere toiletter. Men skyllevandet endte stadig i havet. Bare lidt længere ude.

Herunder kan du se et billede fra 1909. Billedet er af den, på det tidspunkt, helt nye kloak under Peter Bangs Vej på Frederiksberg.

Foto: Creative commons

Det var ikke alle, der fik toilet med det samme. I 1950’erne var der stadig lokummer, der skulle tømmes.

I 1960’erne kom de første rigtige rensningsanlæg. Rensningsanlæggene renser vandet fra kloakken, før det bliver ledt ud i havet.

Selvom det blev meget mere almindeligt at have toilet i egen bolig, så var der stadig mange, der skulle deles om et fælles toilet i gården helt op i 1970’erne. I dag er der stadig cirka 3000 lejligheder i København, der ikke har eget toilet. Og omkring 22.000 københavnere har ikke eget bad.

Toiletter redder liv!

Historien om de Københavnske toiletter kan give en ide om, hvor svært det er, at lave ordentlige hygiejniske toiletforhold i ulandene. Der er 673 millioner mennesker i verden, der er nødt til at gå på toilettet i det fri. Det er værst på landet.

Præcis som i det gamle København er det ikke sikkert, at der overhovedet er adgang til rindende vand, og hvis der er, er det et problem, hvor det beskidte vand fra toiletskyl skal ledes hen.

Rigtig mange steder er der, ligesom der var i København i gamle dage, rendestene med afføring. Hvis rendestenen løber over, kan de inficere drikkevandet. I det hele taget er det meget uhygiejnisk at leve uden toiletter og ordentlig kloakering.

Sygdomme kan sprede sig lynhurtigt, når mennesker ikke har adgang til gode sanitære forhold. Kontakt med bakterier fra afføring kan, føre til diarré og kolera. Og de sygdomme kan være dødelige, hvis man samtidig ikke har adgang til lægelig behandling. Du kan læse mere om dødsrate under demografi.

Toiletter er vigtige for uddannelse

På verdensplan mangler hver tredje skole et toilet med ordentlige hygiejniske forhold. Og en del skoler har slet ikke et toilet.

Det betyder at skolebørnene skal holde sig hele dagen, eller komme af med deres afføring i det fri. Det er uhygiejnisk og kan sprede sygdomme. Adgang til at kunne vaske hænder er også et problem, der går ud over hygiejnen.

Manglende toiletter er især et stort problem for pigers uddannelse. Uden toiletter på skolerne, kan pigerne blive nødt til at blive hjemme, hvis de har menstruation.

Uddannelse om hygiejne er i øvrigt også vigtigt. I gamle dage i København og i resten af Danmark vidste man ikke, at der fandtes bakterier. Man vidste heller ikke, at det var de dårlige sanitære forhold, der gjorde folk syge. Sådan er det stadig nogle steder i verden. Folk ved simpelthen ikke, hvor vigtigt god hygiejne er, fordi de ikke har lært det.