Hello Ghana!

Lærervejledning

Forløb – Hello Ghana!

Dette undervisningsforløb er et bud på, hvordan man kan arbejde meget konkret med et emne som fattige og rige lande.

Forløbet er tværfagligt (fællesfagligt) og naturfagene er omdrejningspunkt.

Formålet med forløbet er at udfordre elevernes syn på fattige lande, og sætte deres egne levevilkår i perspektiv. Og så skal de selvfølgelig tilegne sig relevant naturfaglig viden og kompetencer undervejs.

Forløbet opfylder kravene for fællesfaglige naturfagsforløb, og kan derfor bruges ved udtræk til den fællesfaglige prøve. Forløbet kan også inkorporeres i undervisningen efter skolens behov.

Forløbet

Forløbet afvikles som andre fællesfaglige forløb.

At forløbet er fællesfaglig betyder her, at eleverne i undervisningsforløbet arbejder med indhold og metoder fra to eller alle tre naturfag i udskolingen.

Det er vigtigt, at forløbet føles fælles for eleverne.

I dette forløb er der lagt vægt på, at eleverne arbejder med et tema, der kan belyses fra mange forskellige vinkler qua underemnerne.

Forløbet gentager mange af de samme begreber, og henviser til andre af forløbets tekster. Eleverne kan hele tiden udvidde deres vidden, hvis de ønsker det. Når eleverne til sidst deler deres viden med hinanden, opstår der en fælles viden.

I denne lærervejledningen gives der et bud på, hvordan der kan arbejdes med forløbet, men den enkelte lærer kan tilpasse forløbet efter behov, eller blot bruge tekster og aktiviteter i den almene undervisning.

Grupper

Forløbet er tænkt til at eleverne arbejder i grupper.

Ligesom til den naturfaglige prøve bør grupperne være på 2-3 elever. Gruppedannelse sker før forløbet går i gang. 5 dage før hvis man vil følge prøvevejledningen.

Brug tid på at danne grupper. Snak med eleverne om tidligere erfaringer, og vejled dem til at danne grupper på baggrund af deres faglighed og samarbejdsfærdigheder.

Når grupperne er dannet præsenteres forløbets underemner for grupperne, på den måde kan de summe over, hvad de gerne vil arbejde med inden forløbet rigtigt sættes i gang.

Tilrettelæggelse

Dette fællesfaglige forløb er udarbejdet til at blive gennemført i tre faser. Faserne er afhængige af elevernes skema. Det er kun i naturfagstimerne, at det er tiltænkt  arbejdes med forløbet.

Bemærk, at det kun er muligt at sende spørgsmål til de unge i Ghana mellem den 23. september og den 14. oktober. Det betyder dog ikke, at jeres fællesfaglige forløb behøver ligge i netop disse uger. Der skal blot være et overlap. Overlappet kan med fordel ligge i forløbets fase 1 eller 2.

Fase 1

Den første fase starter med en fælles opstart (opstarten foregår i efteråret 2022). Ved den fælles opstart præsenteres forløbets fælles formål, forløbets faser forklares og eleverne får at vide, hvordan forløbet skal afrundes.

Forløbet er tænkt til at munde ud i en række fremlæggelser, der har til formål, at forme en fælles viden om forløbets tema.

Alle eleverne i klassen kan med fordel starte med at læse teksterne under: Kort om Ghana. På den måde kan de lære Ghana og især Nordghana at kende. Når de har læst teksterne, kan de eventuelt arbejde med aktiviteterne til det emne.

Efter den fælles opstart skal eleverne vælge et underemne de gerne vil arbejde videre med og sætte sig ind i. Det sker ved, at eleverne i første omgang læser teksterne på Seismogram.

Underemnerne er:

• Klima
• Demografi
• Ilande og ulande
• Kost og sundhed
• Vandforsyning og sanitet
• Elektricitetsforsyning

Ikke alle underemner egner sig lige godt til alle de naturfaglige kompetencer. Hvis man ønsker at eleverne arbejder med mere end én kompetence, kan det være nødvendigt at lægge flere emner sammen.

Teksterne under hvert emne er ment som et suplement til den undervisning, der er foregået forud for forløbet. For eksempel kan det tænkes, at eleverne allerede har arbejdet med demografi i geografi, og derfor kan trække på det de allerede har lært.

Når eleverne har sat sig grundigt ind i deres underemne, begynder arbejdet med at lave en problemformulering med tilhørende arbejdsspørgsmål. Det kan være en fordel at udarbejde arbejdsspørgsmålene først. Derefter kan de bedste arbejdsspørgsmål sammensættes til en egentlig problemformulering.

Eleverne kan eventuelt benytte sig af nedenstående skabelon, når de skal udarbejde arbejdspørgsmål. Tag på forhånd stilling til, hvor mange arbejdsspørgsmål eleverne skal lave i alt.

Det er også en god ide at tage stilling til, om eleverne skal arbejde med én eller flere af kompetenceområderne: Undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation.

Eksempler på videns- dataspørgsmål kunne være:

• Hvilke klimazoner ligger hhv. Danmark og Ghana i?
• Hvad er demografi?
• Hvad består en sund kost af?
• Hvad vil det sige at en energikilde er bæredygtig?

Eksempler på forståelsesspørgsmål kunne være:

• Hvilken sammenhæng er der mellem HDI- og GII-indekset?
• Hvordan er makronærringstoffer opbygget?
• Hvordan får man vand i Ghana?
• Hvordan virker en turbine?

Eksempler på holdnings- og vurderingsspørgsmål kunne være:

• Er der ligestilling mellem kønene i Ghana, er der ligestilling i Danmark?
• Hvad skal ulandsbistanden gå til?
• Bruger vi for meget vand i Danmark?
• Hvilken energiform er bedst vind eller vand?

Eksempler på handlingsspørgsmål:

• Hvad kan der gøres for at sænke fødsels- og dødsraten i fattige lande?
• Hvordan skaber vi bedre uddannelses og jobmuligheder for kvinder i Ghana?
• Hvordan sørger vi for, at alle bliver undervist i, hvad sund kost er?
• Bæredygtig energi er dyrt, hvordan sikrer vi os, at fattige lande får råd til at bygge for eksempel vindmøller og vandkraftværker?

Fase 2

I den anden fase begynder eleverne at arbejde selvstændigt med deres underemne.

Det er i denne fase, at eleverne kan lave forsøg, feltarbejde eller andre aktiviteter. Aktiviteterne kan være dem fra forløbet her. Men det kan også være arbejde med forsøg, og modeller som eleverne har arbejdet med i naturfagene tidligere.

Det er også i den anden fase, at eleverne kan stille spørgsmål til de unge i Ghana.

Eksempler på spørgsmål kunne være:

• Hvor store er jeres familier?
• Hvordan ser jeres huse ud? Har I eget værelse?
• Hvad arbejder I med?
• Hvornår begynder børn at arbejde, og hvad arbejder de med?
• Hvordan er skolerne i Nordghana? Hvor mange timer har eleverne og hvilke fag?
• Hvad er jeres livretter?
• Hvor lang tid tager det at hente vand?
• Hvordan ved man om vandet er rent?
• Har I toilet derhjemme?
• Hvorfor hører alle radio i stedet for at se fjernsyn?
• Har I elektricitet derhjemme, og hvordan oplader I jeres telefoner?

Det er vigtigt, at eleverne får vejledning i, hvilke spørgsmål de kan sende til de unge i Ghana. Spørgsmålene skal sendes til: Helene@seismo.dk.

Fase 3

I fase tre skal forløbet afrundes.

Forløbet er tænkt sådan, at eleverne skal fremlægge for hinanden. På den måde får de måske en ide om, hvordan de forskellige underemner hænger sammen på kryds og tværs.

Det er selvfølgelig op til læreren om forløbet skal rundes af på denne måde.

Der opfordres til, at gennemgå forløbets sidste tekst i fællesskab i klassen.

Teksten hedder: Selv en dråbe.

Tag en snak med eleverne om, hvad udviklingsarbejde er, og hvad det ikke er. Og hvordan en arbejdsindsats et sted, kan føre til positiv udvikling i mange forskellige retninger. Altså hvordan en dråbe kan sprede ringe i vandet.

Og hvorfor skal vi i Danmark overhovedet interessere os for udviklingsarbejde, hvad har det med os at gøre? Kan vi ikke bare være ligeglade?