Kystklima

I Danmark har vi kystklima. Kystklima kan kendes på, at forskellen på temperaturen i den koldeste og varmeste måned er mindre end 18 grader. Hvis temperatforskellen er større end 18 grader, er det fastlandsklima.

Selvom det måske kan føles sådan, så har vi i Danmark ikke de helt store temperaturudsving mellem den koldeste og varmeste måned. Det er fordi Danmark er omgivet af vand. Vand holder bedre på varmen end jord. Vand er dog også længere tid om at blive varmet op, end jord er.

Når vandet bliver varmet op om sommeren, så holder det Danmark forholdsvist varmt i løbet af efteråret. Om vinteren bliver vandet koldt igen, og det er lang tid om at blive varmet op. Derfor tager det også noget tid, før det igen bliver sommer. Den tid det tager for vandet omkring Danmark at blive varmet op, er det vi kalder forår. Vandet gør altså, at temperaturen i områder med kystklima bliver mere stabil.

Danmark ligger også tæt på en varm havstrøm. Hvastrømmen hedder Golfstrømmen. Fordi Golfstrømmen er varm er vandet omkring Danmark også altid ret varmt. Hvis Golfstrømmen ikke var der, ville vores klima være meget koldere.

Havstrømme

Havstrømme, som for eksempel Golfstrømmen, opstår når havvand bliver opvarmet ved ækvator og nedkølet ved polerne. Varmt vand bevæger sig mod polerne, og kold vand bevæger sig mod ækvator.

Golfstrømmen er ikke den eneste havstrøm. Der er havstrømme overalt i havet. Havstrømmene danner et globalt kredsløb. Kredsløbet bliver holdt i gang af forskellen på varmt og koldt vand, og forskellen på, hvor salt vandet er. Kredsløbet bliver også kaldt den termohaline cirkulation. Termo betyder varme og halin betyder salt.

Herunder kan du se en model, der viser den termohaline cirkulation. De varme havstrømme er røde og de kolde er blå. På modellen kan du tydeligt se den varme havstrøm, Golfstrømmen, ud for Nordeuropa.

På modellen kan du også se, at de kolde havstrømme bevæger sig under de varme havstrømme. Det gør de, fordi koldt vand er tungere end varmt vand. De kolde havstrømme indeholder også mere salt end de varme havstrømme, og jo mere salt vand indeholder des tungere er det.

Fastlandsklima

Hvis Danmark var omgivet af jord, sten og klipper ville vi have fastlandsklima. Jord sten og klipper er tørre materialer. Hvis du har læst om kystklima, så ved du allerede, at vand holder på varmen. Med tørre materialer, er det lige omvendt. De indeholder ikke vand, og derfor er de dårlige til at holde på varmen. Til gengæld varmes de tørre materialer hurtigt op.

I lande med kystklima er de fire årstider cirka lige lange, fordi klimaet påvirkes af havets temperatur. I lande med fastlandsklima går overgangen fra sommer til vinter meget hurtig. Det er fordi der ikke er vand til at udjævne temperaturerne. Temperaturudsvingene mellem sommer og vinter bliver derfor større. Større end de 18 grader, der skiller kystklima fra fastlandsklima.

Kystklima og fastlandsklima er mest noget, man bruger til at beskrive klimaet i lande, der ligger væk fra ækvator som for eksempel Danmark. Ghana har både områder, der ligger ud til vandet, og områder, der ligger inde på fastlandet. Men fordi Ghana ligger så tæt på ækvator, er der ikke stor forskel på temperaturen sommer og vinter. Alligevel er klimaet ikke det samme i Sydghana og Nordghana.

Vindsystemer

Hovstaden i Ghana hedder Accra. Den ligger ud mod havet. Der er klimaet ret fugtigt. I Nordghana, hvor byen Tamale ligger, er der større forskelle på luftens fugtighed, fordi Tamale ligger tæt på den store ørken Sahara.

Regntid og tørtid er styret af den intertropiske konvergenszone. Den kaldes også for ITK-zonen. Den er en del af et globalt vindsystem. ITK-zonen ligger i et bælte rundt om jorden tæt på ækvator.

Der er lavtryk i ITK-zonen. Det er fordi, varm luft stiger opad, og der er varmt ved ækvator. Når den varme luft stiger op, mangler der luft ved jorden, og så bliver trykket lavere der.

Varm luft kan indeholde mere fugt end kold luft. Fugten i luften kommer fra havet. Når den varme fugtige luft stiger op, bliver den nedkølet. Så kan den ikke holde på vandet længere. Og så begynder det at regne. Det regner dog ikke altid i lande, der ligger i ITK-zonen. Det er fordi zonen flytter sig lidt nord på om sommeren og lidt syd på om vinteren. Det er det, der bestemmer, om det er regntid eller tørtid i et land tæt på ækvator. Det land kunne for eksempel være Ghana.

Selvom varm luft kan indeholde meget vand, gør den det ikke altid. Luften er for eksempel ikke fugtig i en ørken, selvom der er varmt. Hvis du kigger på en globus, kan du se, at der ligger en stor ørken nord for Ghana. Det er Sahara.

Når den varme, fugtige luft fra ITK-zonen når op til Sahara, så er den ikke fugtig længere. Alt vandet er allerede faldet som regn. Derfor regner det næsten aldrig i Sahara. Luften er også blevet kølet af, så nu synker den mod jorden. Det er det, der skaber højtrykket over ørkenen.  Når der er mere luft ved jorden, bliver trykket højere der.

Vind blæser væk fra højtryk og hen mod lavtryk. Når Jorden drejer om sig selv, så bliver vindene afbøjet mod højre. Det skaber to globale vinde. Den ene vind kaldes for Vestenvindsbæltet, den blæser fra vest mod øst. Den anden kaldes Nordøstpassaten, den blæser fra øst mod vest.

Danmark ligger i Vestenvindsbæltet. Derfor kommer vinden tit fra vest i Danmark. Når vinden kommer fra vest, så er vejret meget det samme uanset om det er sommer eller vinter. Det er fordi vinden indeholder vand, og vandet holder temperaturen stabil.

Når vinden kommer fra øst, så vil det danske vejr især blive påvirket af vejret på de store kontinenter øst og syd for Danmark. På de store kontinenter er somrene varme og vintrene kolde. I Danmark vil østenvind altså betyde, at vi får koldt vejr om vinteren og varmt vejr om sommeren.

Fordi det blæser meget, er Danmark et godt land, at opsætte vindmøller i. Du kan læse mere om vindmøller i afsnittet om elektricitetsforsyning.

Herunder kan du se en animation, der viser det globale vindsystem.