EU Green Deal

Video: Hvad skal vi gøre, når klimaforandringerne kommer? Det har Rotterdam allerede mange års erfaring i

Den store flod Maas løber gennem midten af Rotterdam.

Foto: John Dummer

Freya Ea Bjørnlund


10 december, 2020



Den globale opvarmning får havene til at stige. Og hvad skal vi gøre, når vandet truer med at oversvømme vores kyster? Vi kan spørge Rotterdam til råds, hvor 80 procent af byen ligger under havets overflade.

Den hollandske by Rotterdam ligger ud til Nordsøen. Den store Maas-flod løber gennem byen. Og der ligger flere andre floder i området omkring. Landjorden ligger meget lavt. Faktisk synker den nedad flere sterder. Og 80 procent af byen er under havets overflade.

EU’s Green Deal

I temaet EU’s Green Deal sætter Seismo spot på, hvad EU kan gøre for at redde klimaet. Vi forklarer EU’s klimaplan, som skal gøre de 27 EU-lande klimaneutrale om 30 år. Vi taler med eksperter, unge klimaaktivister og politikere om, hvordan EU bedst kan hjælpe klimaet. Og vi rejser til Rotterdam for at undersøge, hvad der skal til for at forberede os på stigende have og de andre klimaforandringer, der allerede er på vej.

Temaet EU’s Green Deal er støttet af Europa-Nævnet.

Det betyder, at Rotterdam er truet af oversvømmelse konstant.

Lige siden byen blev til i 1300-tallet, har beboerne lært at leve med vand overalt. De har bygget dæmninger og diger for at holde vandet ude.

Men det er ikke altid, det lykkes. I 1953 skabte en storm oversvømmelse langs kysten. 1.800 mennesker blev dræbt. I Rotterdam kalder man det stadig “Katastrofen”.

Men siden da har Rotterdam fundet på flere teknologiske løsninger på, hvordan man lever med vand overalt. Man ved allerede nu, at den globale opvarmning fører til endnu mere vand. Og i Rotterdam er man nået langt med at sikre byen, så den er klar til at stå imod, når klimaet ændrer sig.

Vi er taget til Rotterdam for at blive klogere på, hvordan man forbereder en by på klimaforandringerne.




© Copyright - seismo 2019