Selvskade

Forstå følelserne bag: Hvordan stopper man med at skade sig selv?

Forskere har testet flere typer af behandling, som hjælper med at stoppe selvskade.

Foto: Pexels

Freya Ea Bjørnlund

Aida Riberholt-Rischel


27 august, 2021



Det er svært at stoppe selvskaden alene. Men hvis man beder om hjælp, findes der flere behandlinger, som gør det nemmere at få det bedre.

Selvskade – når livet gør ondt

Selvskade er meget udbredt blandt børn og unge. I en helt almindelig klasse sidder der mere end én, som har prøvet det. Og stort set alle i klassen er venner med nogen, som har selvskadet – måske uden at vide det. Temaet Selvskade – når livet gør ondt dykker ned i, hvad selvskade er, hvordan det kan opstå, hvordan man kommer ud af det, og hvad kammeraterne kan gøre for at hjælpe. Projektet er støttet af Børne- og Undervisningsministeriets udlodningsmidler.

Når man ser det udefra, kan det se nemt ud at stoppe med at skade sig selv. Man skal jo ”bare” lade være. Men sådan er det sjældent. Det kan kræve meget tid og energi for den, der skal stoppe.

Man skal ikke kun lade være. Men skal også lære at reagere på en anden måde, når man får svære følelser. Man skal bryde en vane, der har føltes som en hjælp.

Mange har brug for hjælp til at stoppe selvskaden.

Der findes flere behandlinger, som har vist gode resultater for patienter med selvskade. Men der mangler mere viden og forskning i behandling, mener Lotte Rubæk. Hun er psykolog og leder af Team for selvskade i Region Hovedstaden.

”Der er faktisk ikke lavet mange undersøgelser af, hvilke behandlingsmetoder der er effektive. Det er stadig et nyt område. Men dem, der ser ud til at virke bedst, handler om at hjælpe den unge med at blive bedre til at håndtere sine følelser,” siger hun.

”Det er vigtigt, at man ved, at selvskade er noget, der kan behandles. Det kan godt lade sig gøre at stoppe og få det bedre.”

Hvor beder man om hjælp henne?

Følelserne efter selvskade

Selvom jeg har det godt i dag, kan jeg nogle gange mærke de samme følelser, som engang fik mig til at selvskade. Følelser af at være alene og ensom. I et splitsekund kan jeg tænke, at jeg kunne få dem til at gå væk ved at skade mig selv. Det kan stadig sidde i ens krop. Men det varer kun et øjeblik. Siden da har jeg lært at håndtere følelserne og fokusere på, hvorfor jeg mærker dem. Og så har jeg ikke behovet længere.

– Julie, 26 år

Hvis man skader sig selv, kan man gå til sin lærer, sundhedsplejerske eller skolepsykolog på skolen. Skolen kan hjælpe dig med at få hjælp til selvskaden. Det kan for eksempel ske gennem PPR, som står for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Her kan man også komme til at tale med en psykolog.

Man kan komme i behandling for selvskade ved at tage til sin egen læge og fortælle om selvskaden, og hvordan man har det. Lægen kan henvise én til en psykolog, som kan tilbyde behandling for at stoppe selvskaden.

Hvis man har det rigtig skidt, og lægen eller PPR har mistanke om, at man måske har en psykisk lidelse som depression, angst eller en anden diagnose, kan man blive henvist til undersøgelse og behandling i psykiatrien. Her skal læger og psykologer vurdere, om man har en psykisk lidelse, og så kan man få behandling der.

Hvis du skader dig selv, er det vigtigt, at du får hjælp. Nederst i artiklen kan du se, hvor du kan ringe for at få råd og hjælp.

Hvilke behandlinger findes der?

Der findes flere typer af behandling, som har hjulpet folk med at stoppe selvskade. Men de fleste undersøgelser af behandlingerne er lavet med patienter, der også har en psykiatrisk diagnose. Det kunne være depression eller personlighedsforstyrrelser.

Derfor ved man mest om, hvor godt behandlingerne virker for patienter med diagnoser. Men forskere mener, at de kan hjælpe mange andre med selvskade.

Erstat selvskade med noget nyt

Én type behandling sætter fokus på at træne, hvordan man kan håndtere de svære følelser, som giver én lyst til at skade sig selv.

Målet er, at man skal erstatte selvskaden med nye vaner og løsninger, som hjælper med at tackle følelserne.

Man skal først arbejde med at stoppe selve vanen med at selvskade, før man begynder at arbejde med baggrunden for, hvorfor man overhovedet gør det, for eksempel svære oplevelser i barndommen. Man skal også lære at være i sine følelser og acceptere dem.

Den behandling kaldes dialektisk adfærdsterapi. Det er en undergren af det, man kalder kognitiv adfærdsterapi, som har vist gode resultater for personer med selvskade.

Lær at tackle de store følelser

Man kan også få behandling, som tager fat i nogle af de svære oplevelser, man kan have med sig gennem livet. Det kan være problemer i familien, mobning, ensomhed og meget andet.

Man fokuserer på at lære at regulere sine følelser, når de bliver voldsomme. For eksempel, hvis man føler vrede, frygt, tristhed og angst. Det kan være den slags følelser, som skaber et behov for selvskade. Og derfor skal man lære at tackle dem på en bedre måde.

Man lærer at forstå, hvordan andre folks reaktioner og ens egne forventninger kan påvirke ens følelser og måske føre til selvskade. Nogle går for eksempel rundt med forventninger om, at man vil blive afvist af andre, eller at folk ikke accepterer én. Den slags forventninger, og følelserne der følger med, skal man lære at forstå og tackle.

Sådan en type behandling kaldes psykodynamisk terapi, og mere præcist har man set gode resultater med behandlingen mentaliseringsbaseret terapi (MBT).  

Mød andre med selvskade

Forskere undersøger og tester en ny type behandling, som foregår i en gruppe med andre selvskadende. Behandlingen er ny og endnu ikke så udbredt. I gruppen taler man om, hvordan ens selvskade kommer til udtryk, hvilken funktion den har for én, og hvordan man kontrollerer sin trang til selvskade. Behandlingen består af aktiviteter i gruppen og hjemmearbejde, hvor man skal lave øvelser og skrive ned, når man har trang til selvskade. Behandlingen er kort, men intens. Møderne i gruppen skal ske samtidig med, at man mødes med en psykolog alene og arbejder med sin selvskade. Behandlingen kaldes ERGT. Det står for Emotion Regulation Group Therapy.

Her kan du få hjælp

Hvis du skader dig selv, er det vigtigt at få hjælp. Det kan du gøre her:

– Du kan kontakte Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade. Her er det muligt at få samtaler som hjælp til at stoppe selvskade i Aarhus og København. Du kan ringe og få råd på 7010 1818 mandag fra klokken 09.00-19.00 og tirsdag til torsdag fra klokken 16.00 – 19.00. På foreningens hjemmeside www.lmsos.dk kan du også chatte.

– Du kan ringe til Børnetelefonen på 11 6 111. Du kan ringe mandag til fredag klokken 7-02. Lørdag, søndag og helligdage klokken 11-02. Du kan også skrive en sms til nummeret, og du kan chatte på Børnetelefonens hjemmeside.

– Du kan besøge hjemmesiden Headspace. Det er en organisation, som hjælper unge, der har det svært. Her kan du chatte med en rådgiver mandag til torsdag fra 12:00 – 18:00.

– Du kan ringe til Livslinien, hvis du har selvmordstanker. Du kan ringe på 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05. Du kan skrive til Livsliniens netrådgivning skrivdet.dk. Du kan også kontakte Livsliniens chatrådgivning mandag og torsdag kl. 17-21 samt lørdag kl. 13-17.




© Copyright - seismo 2019