Genrer i danskfaget

Hvilke genrer er der i danskfaget?

Der findes to overordnede genrer inden for danskfaget. Den ene genre er fakta og den anden er fiktion.

Faktagenren bygger på det virkelige i vores liv og verden. Det er ofte tekster, der beskriver både virkelige personer og virkelige begivenheder. Det kalder man også for sagprosa.

Journalistik hører under den overordnede genre fakta, fordi det er tekster, som handler om virkelige personer, begivenheder og steder. Fiktionstekster er fx eventyr og tekster, som forfatteren selv har fundet på.

Fakta og dens tre kategorier

Når vi snakker om faktagenren, deler vi den op i tre kategorier: Refleksion, opinion og information. Alle tre kategorier beskriver det virkelige i vores liv, men på hver deres måde. Og indenfor hver kategori er der en lang række andre genrer.

Du kan se en oversigt over de tre kategorier og deres underordnede genrer på indidansk.dk

Information:

At give form

Formålet med en tekst fra kategorien information er, at indholdet skal informere læseren. Information betyder ”at give form”. Det er ofte viden, der gives videre. Når vi taler om information indenfor fakta, taler vi om en tekst, hvor journalisten afdækker begivenheder og nyheder ud fra faktuelle beviser og interviews. Altså er journalisten objektiv, og skildrer derfor kun det virkelige og aktuelle til læseren.

Hvad er forskellen på objektiv og subjektiv?

Objektiv: Når du beskriver noget objektivt, beskriver du det neutralt ud fra fakta og med alle aspekter af sagen.

Subjektiv: Når du beskriver noget subjektivt, beskriver du det ud fra dine personlige følelser og holdninger, og ud fra din side af sagen.

Vigtigt:

• Journalisten skal nuancere indholdet ved at være subjektiv.
• Læseren skal ikke være i tvivl om at journalisten viser sine egne holdninger.

Lyt til tekst og ordforklaring

Standard layout i artikler

Spalter: I en trykt avis er artiklens tekst inddelt i spalter. Det er et andet ord for kolonner.

Vinkel: Vinklen er artiklens synspunkt. Det er ofte journalisten, der vælger artiklens vinkel. Vinklen kan også ses som en påstand eller perspektiv.  Når journalisten skal danne en vinkel, vælger journalisten de informationer, der er vigtige for at støtte journalistens bud på artiklens emne.

Rubrik: Rubrikken er artiklens overskrift. Rubrikken står øverst på artiklen og med stor skrift. Formålet med rubrikken er at fange læserens opmærksomhed. Rubrikken skal være kort og præcis. Den skal vise artiklens vinkel. Vigtigst af alt skal den sige noget om artiklen.

Underrubrik: Underrubrikken er et supplement til rubrikken. Underrubrikken er en ekstra overskrift under rubrikken. Formålet med underrubrikken er at uddybe vinklen og rubrikken. Underrubrikken må max. være 2 sætninger lang.

Byline: I en byline står der, hvem der har skrevet artiklen og hvilken dato.

Brødtekst: Brødteksten er indholdet af din artikel, lige fra artiklens indledning til dens konklusion eller afslutning.

Lyt til tekst og ordforklaring

Nyhedskriteriet: hvornår er det egentlig en nyhed?

Aktualitet

Er en nyhed, som er fremme i tiden. Indholdet i din artikel må godt komme fra en historie, som er udgivet i andre medier. De fleste nyheder er baseret på dette nyhedskriterium.

Væsentlighed

Er en nyhed, som er relevant og vigtig. Det har ofte en betydning eller konsekvens for en stor befolkningsgruppe.

Identifikation

Er at kunne leve sig ind i og kunne både forstå samt relatere til nyheden. Læseren får en oplevelse af at genkende sig selv i historien/nyheden. Indholdet i artiklen får læseren til at tænke ”Det kunne være mig”, ”Bare det var mig” eller ”Godt, det ikke er mig”.

Sensation

Er ofte en begivenhed, hændelse eller en person, som vækker følelser af fascination og chok, og på denne måde også stor opmærksomhed. I nogle medier, fylder denne type nyheder ikke så meget og på andre er det forsidemateriale.

Konflikt

Er et sammenstød eller en stridighed mellem to eller flere parter.

Lyt til tekst