EU Green Deal
EU lægger op til ”historisk” mål for klimaet – men danske EU-politikere vil skrue det endnu højere op
Danmarks statsminister Mette Frederiksen ankommer til møde med de andre EU-landes ledere i den belgiske by Bruxelles.
Foto: Yves Herman/AFP/Ritzau Scanpix.
I EU arbejder man på noget helt nyt. En klimalov, som skal gælde for alle de 27 EU-lande. I 2030 skal EU mindske CO2-udledningen med 55 procent, mener statslederne. Men der er brug for at skære endnu mere, mener nogle danske EU-politikere.
Politikerne i EU prøver at gøre noget, som aldrig er blevet gjort før. De vil lave en klimalov, som skal gælde for alle de 27 EU-lande.
Klimaloven skal være hjertet i EU’s store klimaplan Green Deal, som du kan læse mere om her. Det er klimaloven, som skal sikre, at landene lever op til deres løfter om langsomt at stoppe med at skade klimaet.
EU’s Green Deal
I temaet EU’s Green Deal sætter Seismo spot på, hvad EU kan gøre for at redde klimaet. Vi forklarer EU’s klimaplan, som skal gøre de 27 EU-lande klimaneutrale om 30 år. Vi taler med eksperter, unge klimaaktivister og politikere om, hvordan EU bedst kan hjælpe klimaet. Og vi rejser til Rotterdam for at undersøge, hvad der skal til for at forberede os på stigende have og de andre klimaforandringer, der allerede er på vej.
Temaet EU’s Green Deal er støttet af Europa-Nævnet.
For cirka et år siden blev landene enige om det vigtigste mål i klimaloven. At EU-landene ikke længere skal udlede flere drivhusgasser, end de kan optage, i 2050. Det vil sige, at hele EU skal være klimaneutralt om bare 30 år – læs mere om det her.
Fredag den 11. december tog lederne af de 27 lande endnu et vigtigt skridt for klimaet.
“Det er jo historisk”
Danmarks statsminister Mette Frederiksen sidder med i Det Europæiske Råd. Det gør lederne fra de andre EU-lande også. Og her lægger de retningen for, hvilken politik EU skal følge.
På et møde, der startede 10. december, skulle lederne blive enige om, hvor hurtigt det skal gå med at skrue ned for CO2-udledningen. Mere præcist, hvor CO2-målet skal ligge i 2030. Indtil nu har EU haft et mål om, at udledningen af CO2 skal mindskes med 40 procent i 2030 sammenlignet med 1990.
Lederne holdt møde hele natten, skriver Mette Frederiksen på Facebook. Hun var rejst til mødet for at forsøge at overbevise de andre ledere om, at målet i 2030 skulle helt op på 65 procent.
Men fredag morgen den 11. december blev de enige om, at målet skal være 55 procent.
Mette Frederiksen var alligevel glad for resultatet, siger hun ifølge DR:
“Det er jo historisk. Vi har aldrig nogensinde været så højt oppe før.”
Men klimaloven er ikke helt blevet til virkelighed endnu. Det Europæiske Råd, som Mette Frederiksen er en del af, har ikke magt til at vedtage nye love i EU – kun til at lægge retningen for politikken. Du kan læse, hvordan en lov bliver til i EU, her.
Loven bliver først vedtaget, når Ministerrådet og EU-Parlamentet har forhandlet og stemt for.
Men i EU-Parlamentet har politikerne forskellige holdninger til, hvor målet skal ligge i 2030.
Andre lande kan stå i vejen
Målet for 2030 burde ligge endnu højere, mener Niels Fuglsang. Han sidder i EU-Parlamentet for Socialdemokratiet.
”Jeg har selv stillet et forslag i Parlamentet om, at EU bør reducere drivhusgasserne med 65 procent sammenlignet med 1990,” siger han.
”For det bliver afgørende for, om vi kan leve op til Paris-aftalen.”
Hvad er Paris-aftalen?
I 2015 blev verdens lande enige om en stor aftale, som skal hjælpe klimaet. De blev enige om, at den gennemsnitlige temperatur på Jorden ikke må stige mere end 2 grader – og helst ikke mere end 1,5 grader.
Paris-aftalen er en aftale, ikke en lov. Det betyder blandt andet, at landene ikke bliver straffet, hvis de ikke lever op til deres løfte.
EU’s klimalov bliver altså mere bindende og forpligtende end Paris-aftalen.
Men der findes politikere fra andre EU-lande, som mener, at det mål er alt for ambitiøst.
”Det kunne være Polen for eksempel. Jeg mener ikke, at det er nogen hemmelighed, at de ved flere lejligheder har sagt, at de synes, det er for voldsomt, fordi de har mange arbejdspladser i kulindustrien. Og det er klart, at de er bange for at miste de arbejdspladser. Derfor synes de, at det skal gå i et lidt lavere tempo.”
Asger Christensen, som sidder i EU-Parlamentet for Venstre, har oplevet, at politikere fra andre lande kan være svære at overbevise. Han er en del af Landbrugsudvalget. Det er en gruppe af politikere fra EU-Parlamentet, som blandt andet har fokus på politik om landbruget. Her har Asger Christensen været med til at vurdere, hvor meget CO2 landbruget kan skære ned på.
”I den danske division gik vi efter 65 procent. I Landbrugsudvalget kunne vi ikke lande på andet end 55 procent. Men det er jo så et bindende mål for alle medlemsstater. Det er sådan set det, der er det væsentlige.”
– Vi har talt med flere unge klimaaktivister, og de udtrykker frustration over, at I politikere ikke handler hurtigt nok. Hvad kan I gøre mere?
”Sådan kunne jeg også godt have det, da jeg var ung og fremadstormende. Men faktum er bare, at der er sket ufatteligt meget på to år – ufatteligt meget.”
”Og det er der rigtig, rigtig mange store virksomheder, der også siger. Hvor vi stod for to år siden, og hvor vi står nu – de kunne simpelthen ikke drømme om, at der kunne være så stor en udvikling.”
Dyrt at vente
Den 7. oktober var der en afstemning om klimaloven i EU-Parlamentet. Her skulle medlemmerne stemme om, hvilket mål de vil tale for, når de skal forhandle om loven med Ministerrådet. Og her var et lille flertal klar til at hæve ambitionen til 60 procent.
Men det er stadig ikke nok, mener Kira Marie Peter-Hansen, som sidder i EU-Parlamentet for Socialistisk Folkeparti (SF).
”Det reduktionsmål kommer jo ikke til at blive så højt, som videnskaben siger. Vi skal jo gerne reducere med 65 procent inden 2030, hvis vi skal leve op til Paris-aftalen.“
Hvad siger eksperterne?
I EU står vi for cirka ni procent af hele verdens CO2-udledning.
Videnskaben viser, at hvis vi skal leve op til vores del af Paris-aftalen, så skal vi skrue meget ned for udledningen. Det forklarer Claus Ekman, som er direktør i organisationen Rådet for Grøn Omstilling, der arbejder for at hjælpe klimaet.
Faktisk burde EU være klimaneutralt allerede i 2040, forklarer han.
”Og vi mener bestemt, at EU skal have et reduktionsmål på mindst 65 procent i 2030, og det hænger også sammen med, hvordan vi kan bidrage til at opnå målsætningerne i Paris-aftalen.”
Klimaforsker og professor i klimaforandringer Sebastian Mernild så også gerne, at EU blev klimaneutralt før 2050.
Om målet i 2030 siger han: ”Jo højere, jo bedre”.
”Vi skal være opmærksomme på, at det er nu i starten, vi skal tage det seje træk,” siger han. ”Jo længere tid der går, jo mere skal der satses, og jo dyrere bliver det også.”
– Kan nogle af de andre medlemmer af EU-Parlamentet ikke have ret i, at det er for risikabelt i forhold til økonomien at omstille sig så hurtigt?
”Det kommer an på, hvad man ser som det mest risikable. Jeg vil mene, at selvfølgelig er der nogle økonomiske konsekvenser ved at reducere med 65 procent. Det er der også ved at reducere med 55 procent.”
”Men de konsekvenser, det har, hvis vi ikke får reddet kloden, er større. Også økonomisk, fordi der er rigtig mange mennesker, der ikke kan producere mad, der hvor de bor, og derfor bliver nødt til at flygte til andre lande.”
Pernille Weiss fra Konservative har stemt for en reduktion på 55 procent. Det samme har hendes gruppe EPP, som er den største gruppe i EU-Parlamentet. En gruppe i Parlamentet svarer lidt til et parti i det danske Folketing.
”Jeg kunne da godt have haft lyst til som dansker at stemme for plus 70 procent,” siger hun.
”Men hvis jeg begyndte at opføre mig egoistisk og sige: ’Jeg er grønnere end grønnest’, så er jeg helt sikker på, at der var nogle af mine mere klima-skeptiske, lidt bekymrede kollegaer, som ville sige: ’Okay, hvis du alligevel ikke holder dig til vores fælles aftale og stemmer højere end det, vi egentlig var blevet enige om, så stemmer jeg lavere end det, vi blev enige om, fordi det har jeg det bedst med.’ Så jeg ville hellere være loyal over for resten af gruppen og sørge for, at alle stemte det, der var mest tilslutning til.”
– Hvis du personligt har lyst til at stemme for 70 procent, sidder du så i den forkerte gruppe?
”Nej, det gør jeg ikke. Fordi man skal huske på, at 70 procent som reduktionsmål i 2030, det er noget, der selv for Danmark er en stor udfordring. Og EU‘s lande ligner jo ikke alle Danmark.”
”Jeg ville jo gerne have, at verden var så nem og så grøn og så klar til forandring, som vi oplever Danmark. Det er bare ikke virkeligheden ude i mange af EU‘s andre lande. Så vil jeg hellere have, at alle går med på mindst 55, fordi så er vi ligesom godt i gang. Og så kan det tal, der ligger højere end mindst 55, jo i virkeligheden godt ende på 70. Hvem ved? Lad os se, hvad der sker.”
Nu skal Ministerrådet og EU-Parlamentet forhandle og stemme om, hvordan den endelige klimalov skal se ud. Næste sommer forventes det, at EU-Kommissionen kommer med en lang række forslag til, hvordan EU-landene helt præcist skal sænke udledningen af drivhusgasser.
LÆS OGSÅ: Hvem bestemmer egentlig i EU? Sådan bliver en EU-lov til
