Kultur

Dronningen laver en podcast – skal du høre den?

Dronningen tager imod en politiker fra Schweiz på Amalienborg i København.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

Julius Tromholt-Richter


30 oktober, 2020



Det er aldrig for sent at starte sin egen podcast. I en alder af 80 år er dronning Margrethe nu blevet vært på sin egen podcast.

De seneste år er det blevet vildt populært at høre podcast.

Derfor findes der rigtig mange muligheder, når du skal vælge, hvad du vil lytte til på cykel-turen til skole. Bliver det Mads og Monopolet, Mørkeland eller Her Går Det Godt?

Hvis du går og savner en ny podcast, så er der nu kommet endnu en. Og det er ingen ringere end dronning Margrethe, som er vært på den nye podcast.

Hun har nemlig lavet podcasten Dronningen og kunsten, hvor hun over tre afsnit fortæller om sit forhold til kunst. Det skriver podcast-tjenesten Podimo på Twitter:

Hvad handler podcasten om?

I de tre episoder har dronningen besøg af en kunst-kender. Her skal der tales om klassisk musik, ballet og maler-kunst.

I første afsnit er det pianisten Nikolaj Koppel, der er kommet på besøg. Her taler de om klassisk musik i 51 minutter.

I episode to er der besøg af Peter Bo Bendixen, som er ballet-danser.

I det tredje og sidste afsnit har dronningen besøg af Bente Scavenius, som er kunst-historiker og kritiker. Her taler de om maler-kunst.

”Dronningens interesse og indsigt i mange former for kunst og kultur er virkelig stor. Som bestyrelsesmedlem i Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond bliver jeg ved hvert møde imponeret af Majestætens passion og ofte helt detaljerede viden inden for de mange former for kunst,” siger Nikolaj Koppel i en presse-meddelelse.

Du kan lytte til den nye podcast på Podimo, som Nikolaj Koppel har været med til at stifte. Lyt til den her.

Så må vi se, om hun kan blive mere populær end Mads og Monopolet og de andre store podcasts.

Hvor meget bestemmer dronningen egentlig i Danmark? Det kan du læse mere om her.

LÆS OGSÅ: Netflix laver Assasin’s Creed-serie.




© Copyright - seismo 2019