Baggrund: Hvorfor dør sorte amerikanere, når de bliver anholdt? Ekspert forklarer USA’s historie med politi-vold

”I can’t breathe!”

Sådan råber tusindvis af demonstranter på gaderne i flere end 140 byer i USA. Og nu også i utallige byer over resten af verden.

Langt de fleste demonstranter i USA protesterer helt fredeligt ved at gå på gaden, holde skilte og råbe slag-ord. Men andre kaster sten efter politiet. Nogle sætter biler i brand. Og plyndrer butikker.

Politiet forsøger at holde ro under demonstrationerne. Men nogle gange er der betjene, som bliver voldelige. De skyder med hårde gummi-kugler, bruger tåre-gas og peber-spray. Nogle politi-folk har slået folk med knipler eller skubbet dem i jorden.

Med andre ord, der er udbrudt kaos i USA. Folk er vrede over, hvordan den sorte mand George Floyd blev behandlet af det amerikanske politi den 25. maj. George Floyd døde, efter politi-betjenten Derek Chauvin maste sit knæ mod hans hals i næsten ni minutter – læs mere om sagen her.

For mange er George Floyds død blevet et tegn på, at det amerikanske politi behandler sorte langt værre end hvide. Og at racisme stadig er et gigantisk problem i USA.

Men hvordan kan én mands død sætte hele USA i brand?

For at forstå det har vi bedt Jørn Brøndal, som er professor i amerikansk historie ved Syddansk Universitet, om at kigge tilbage på de seneste års kamp for at stoppe politi-vold mod sorte.

Går politi-vold mere ud over sorte end hvide?

Engang var en af de vigtigste opgaver for det amerikanske politi at fange og straffe sorte slaver. Og det gjorde de med vold.

Men slaveriet blev afskaffet i 1865. I dag er der intet i USA’s love, som siger, at sorte amerikanere skal behandles anderledes end hvide.

Alligevel er politi-vold mod sorte stadig et problem i dag.

”Der er stadig mange sorte amerikanere, som har en oplevelse af, at politiet stadigvæk er efter dem, også i de store byer i nord-staterne. Mange føler, at hver gang noget kriminalitet skal undersøges, så går man efter de sorte amerikanere,” siger Jørn Brøndal.

Det amerikanske politi bruger langt mere vold end det danske, både mod hvide og sorte.  

”I Danmark er det meget få, der bliver dræbt af politiet. Men i USA er der rigtig mange våben. Og derfor er politiet også hurtigere til at skyde, fordi de er bange for selv at blive skudt. Hvert år bliver cirka 1.000 mennesker skudt af politiet, som dør. Det svarer til omkring tre om dagen.”

Men politivolden går oftere ud over sorte.

Det er to en halv gange mere sandsynligt for sorte amerikanere at blive dræbt af politiet end for hvide. Faktisk kan én ud af 1.000 sorte mænd forvente at blive dræbt af politiet.

Og i Minnesota – den stat, hvor George Floyd blev dræbt – er det 13 gange mere sandsynligt for sorte borgere at blive dræbt af politiet.

I dette årtusinde har der været flere eksempler på, at sorte mænd er endt med at dø, efter de kom i kontakt med politiet – også selvom de ikke selv har været voldelige. Nogle af sagerne har vi listet til højre.

I 2012 skulle den sorte teenager Trayvon Martin en tur i kiosken. Da han var på vej til sit hjem i et bolig-område bag et hegn, blev han skudt af sikkerheds-vagten George Zimmerman. Han blev 17 år gammel.

George Zimmerman blev frikendt i sagen. Han sagde, at han havde dræbt Trayvon Martin i selvforsvar.

Trayvon Martin blev ikke dræbt af politiet. Men at hans drabsmand ikke blev straffet i retten, gjorde folk rasende.

Det var det raseri, som i 2013 startede bevægelsen Black Lives Matter – altså sorte liv har betydning. Siden da har der været Black Lives Matter-demonstrationer mange gange, når en sort person er blevet dræbt eller overfaldet af politiet. Mange af de protester har udviklet sig til vold i gaderne mellem politi og demonstranter.

Det er også Black Lives Matter, som nu organiserer demonstrationerne efter drabet på George Floyd.

Hvorfor bliver protesterne så store netop nu?

Der har været mange eksempler på politi-vold mod sorte i de senere år. Så hvorfor er det netop nu, at amerikanerne for alvor har fået nok?

Jørn Brøndal mener ikke, at George Floyds død er den eneste grund til, at protesterne blusser op lige nu.

”USA befinder sig i en dyb krise. Og det handler om race, men også om corona-virus og økonomiske problemer.”

Corona-virusset har ramt USA hårdt. Men faktisk har det ramt sorte amerikanere ekstra hårdt. Regioner med sorte beboere står for over halvdelen af hele landets corona-smittede personer – og for 60 procent af de døde.

Kun 13,4 procent af USA’s befolkning er sorte. Afro-amerikanere fylder altså langt mere i corona-statistikkerne, end man skulle forvente.

Det er ikke, fordi sorte kroppe er nemmere at smitte end hvide. Det er fordi, at der stadig er stor forskel på, hvilke forhold sorte og hvide mennesker lever under i USA.

Et eksempel er sundheds-forsikring. I USA skal man have en sundhedsforsikring for at kunne få hjælp af en læge og på hospitalet. Sådan en koster mange penge. Det er dobbelt så sandsynligt for sorte ikke at have en sundhedsforsikring. Derfor kan man hurtigere få et dårligere helbred.

To andre eksempler er fattigdom og arbejdsløshed. Der er større fattigdom blandt sorte end hvide. Der er også større arbejdsløshed. Og det er kun blevet værre efter corona-krisen.

Den 5. juni var 12,4 procent af hvide amerikanere arbejdsløse. Blandt sorte var det 16,8 procent.

”Selvom det er blevet bedre, selvom vi ikke længere har slaveri eller race-adskillelse, er der stadig store sociale problemer, som aldrig er blevet tacklet,” siger Jørn Brøndal.

Det kan være nogle af grundene til, at så mange er blevet rasende netop nu.

Hvorfor er politi-vold mod sorte ikke stoppet for længst?

Det er faktisk sværere, end man skulle tro, forklarer Jørn Brøndal.

”Man kan ikke bare sidde i hovedstaden og sige, at vi skal lave om på politiet i alle byer. For politiet bliver styret lokalt rundt omkring i USA, og derfor kan man kun lave ændringer lokalt. Så det kan tage rigtig, rigtig lang tid.” 

Alligevel har man forsøgt at ændre metoderne og tankegangen hos politiet. Da Barack Obama var præsident fra 2009 til 2017, bad han en gruppe eksperter komme med forslag til, hvordan politiet kan blive bedre.

Eksperterne foreslog blandt andet, at der skulle være flere sorte betjente, at politiet skal have nye kurser i at løse konflikter uden at skyde, og at de skal gå rundt med kameraer på kroppen, så man bagefter kan holde øje med, hvad de gør. De foreslog også, at betjente ikke skal måles på, hvor mange personer de arresterer.

Eksperternes forslag er blevet til virkelighed nogle steder i USA – men langt fra alle.

Donald Trump blev præsident i 2017, og han har ikke gjort helt så meget for at stoppe politivold.

”Mange afro-amerikanere har det svært med Trump, fordi de opfatter ham som racist,” siger Jørn Brøndal.

Men siden George Floyds død har Trump været under pres for at gøre noget. Og det har han nu gjort.  

Hvad bliver der gjort nu?

Den 16. juni skrev Donald Trump under på, at der skal ske ændringer i det amerikanske politi. Han underskrev et papir, som kaldes et dekret– en slags befaling fra præsidenten.

Der stod, at det skal være forbudt for betjente at bruge hals-greb og kvæler tag – medmindre betjentens liv er i fare. Der skal også laves en database over betjente, som er blevet beskyldt for vold. Der skal også tilbydes penge til de politi-afdelinger, der bruger kurser om at løse konflikter uden vold.

Efter han skrev under på dekretet, nægtede han dog, at der skulle være racisme blandt politiet.

Mange er dog ikke helt tilfredse med Trumps dekret. De mener, at ændringerne slet ikke er nok til for alvor at gøre en forskel.

Den amerikanske politiker Nancy Pelosi, som er medlem af Trumps modstander-parti Demokraterne, siger sådan her ifølge BBC:

”Midt i dette øjeblik af kvaler over hele landet må vi insistere på modig forandring, ikke opgivende overgive os til det mindste, man kan gøre.”

Selvom der er lang vej igen for at stoppe politivold mod sorte, er det vigtigt at huske på, at meget allerede er blevet bedre for sorte amerikanere gennem historien, fortæller Jørn Brøndal. Selvom mange afro-amerikanere i dag lider under fattigdom, findes der nu også en hel del sorte, som tjener gode penge og lever lige så godt som mange hvide.

”Der er sket rigtig mange ting, der har gjort, at det sorte USA ikke er så undertrykt i dag, som det var engang.”